UGE 34 - 2006 !


BONGO BELLO – BLIVER BARE BEDRE HELE TIDEN !

Weekenden store løb på Klampenborg – Klampenborg Classic – blev endnu engang et bevis på det store talent som Århus hesten BONGO BELLO (Asaasy) indeholder og med sin noget specielle måde at afvikle sin løb på, er det ikke uforståeligt hvor populær en hest han er blevet og tankerne går også lidt tilbage til ”de gode gamle dage”, hvor den tidligere svenske Derby vinder FLYING DRUMMER (Drumhead) underholdt publikum/spillerne i Klampenborg, på den samme måde som BONGO BELLO nu gør.

BONGO BELLO havde meget sygdom i sine første to år på banen og meget vokseværk var også med til at sætte en stopper for hestens klassiske sæson, hvor den dog nåede at vinde løb og det er faktisk første gang i hesten karriere, hvor den som nu har startet fire gange indenfor to måneder og derfor forbedrer hesten sig også fra start til start og den Torben Christensen trænede hest, har forbedret sig ni kilo i denne sæson.

SYPHA - mor til BONGO BELLO

Det er faktisk første gang, at BONGO BELLO møder årgangens Derby vinder – SIBELIUS - over distancen og på en bane der mindede lidt om den, 2004 Derbyet, blev løbet på, så derfor var denne sejr vel også meget kærkommen og der er vel ikke mange der vil modsige, at den høre med i årgangens top.


DYLAN THOMAS – SKAL BEVISE KLASSEN !

Et af årets store Internationale væddeløb – Juddmonte International Stakes (Gr 1) – over den sjove distance af 2080 meter, bliver afviklet i eftermiddag på den første dag af det store Ebor Meeting og en enkelt af de startende heste, skal virkelig ud og bevise at det er en super star og navnet er DYLAN THOMAS.

DYLAN THOMAS (Danehill) har startet syv gange i sin karriere og det er blevet til fire sejre og to top placeringer, hvor den sidste sejr i Irsk Derby, var en præstation der gav genlyd i hele verden. Den A. P. O`Brien trænede hingst vandt et par mindre løb sidste år, men startede denne sæson med at vinde den bedste Derby Trial i Nordeuropa, da den vandt Derringstown Stud Derby Trial Stakes (Gr 2) på Leopardstown, hvorefter det blev til den fornemme tredjeplads i Engelsk Derby, hvor den dog kun var ”second string” i den mægtige Ballydoyle stald, efter den meget uheldige HORATIO NELSON (Danehill).

I den efterfølgende og foreløbige sidste start, vandt DYLAN THOMAS så det Irske Derby, i en stil som en rigtig champion og alle som havde sukket efter en ”rigtig god Derby vinder” i denne sæson, fik opfyldt sine ønsker, men i eftermiddag må hingsten så forsvarer dette års klassiske årgang og kun en sejr er nok, i et selskab der ikke burde give en stjerne den helt store hovedpine.


LIDT TANKER FRA KLAMPENBORG !

Det var et lidt tyndt program udover Klampenborg Classic, men i et par heste gjorde sig bemærket og allerede i dagens Prøveløb, fik man en pæn præstation, da den Desmond Scarlett`s COPPERFIELD, med ørene fremme, blev godkendt og det var med MAY LADY og CUT KADET på de nærmeste pladser og alle tre er efter CAJUN CADET (Cadeaux Genereux), der ser ud til at have en ”super årgang” af to åringer½.

COPPERFIELD nød sit Prøveløb

Malmø træner Jan-Erik (Janne) Pettersson kunne for anden gang i træk, møde sin hest NAMKING (Namid) i vindercirklen og den stærke vallak kan få et rigtig godt efterår.

I det efterfølgende løb kunne PHOENIX MORIC (Richard Of York) vinde sit første løb og det var i hestens femte start og den Søren Jensen har længe været et ”varmt navn”.

NAMKING vinder endnu engang

Et Klasse 2 løb over 2200 meter gav sæsonsejr nummer tre til den Hanne Bechmann trænede LIGHTS AND STARS (Ballet Prince), da den under Juan Pinto kunne holde ESTRELLA (Funambule) og NIGHTINGALE (Final Appearance) fra sig frem til målstregen.

LIGHTS AND STARS var stærkest


WURFSCHEIBE – NY TYSK TOP HOPPE !

I weekendens eneste Gruppe løb i Tyskland - Walther J.Jacobs-Stutenpreis (Gr 3) – over 2200 meter, var det endnu engang den fire årige WURFSCHEIBE (Tiger Hill), der gik til tops, på trods af, at hun måtte give nogle rigtig gode tre årige hopper hele fem kilo, men den Torsten Mundry redet og Peter Rau trænede hoppe er i virkelig god form for tiden og det blev til en to og en halv længdes sejr, før QUELLE AMORE (Monsun), som var fjerde i Tysk Oaks i år og med sidste års - Preis der Winterkönigin (Gr 3) – NORDTÄNZERIN (Danehill Dancer) på tredjepladsen. Det var i øvrigt en kærkommen revanche for WURFSCHEIBE, i det hun var andet i det samme løb sidste år, hvor hun var slået af NORTH QUEEN (Desert King).

WURFSCHEIBE

WURFSCHEIBE har nu vundet fire sejre i ti starter og med € 135.550 sat i banken og i løbet inden denne sejr, vandt hoppen Fährhofer Stutenpreis (Gr 3) i det tyske Derby Meeting i Hamburg og det er i øvrigt det samme løb som den Søren Jensen trænede EYEQ (Cadeaux Genereux), vandt for et par år siden.

WURFSCHEIBE er foreløbig det bedste afkom ud af WURFBAHN (Frontal), der selv vandt et enkelt løb og tre placeringer i seks starter og har bl. a. avlet WURFKEIL (Surumu), som er vinder af fem løb.


NOTNOWCATO – SLOG STJERNERNE !

Den Internationale klassiske form fik sig et ordentligt snudeslag i eftermiddag, da den store favorit og tidligere Irske Derby vinder DYLAN THOMAS (Danehill), nærmest lignede et ringvrag, da de to staldkammerater fra Sir Michael Stoute stalden, NOTNOWCATO (Inchinor) og MARAAHEL (Alzao) gik i clinch med hinanden, da de store penge skulle uddeles i Juddmonte International Stakes i York og efter en enorm finish og målfoto, gik sejren til den førstnævnte, med den uhyrlige talentfulde Ryan Moore i sadlen, der her vandt sin første Gruppe 1 sejr.

NOTNOWCATO her med Michael Kinane

På tredjepladsen så man BLUE MONDAY (Darshaan) og favoritten DYLAN THOMAS sluttede på en fjerdeplads og hesten virkede en smule en ”one paced” og kunne ikke skifte tempo, da det var nødvendigt.

Den Europæiske klassiske årgang har bestemt ikke vist noget specielt imod de ældre heste og det er efterhånden nu op til den dobbelte Oaks vinder ALEXANDROVA (Sadler`s Wells), at klare denne opgave og det får hun chancen for i morgen, når den starter i Yorkshire Oaks (Gr 1) over den klassiske distance og senere hen, hvis den dukker op i Champion Stakes på Newmarket.

ALEXANDROVA vinder The Oaks

NOTNOWCATO der hermed vandt sit første Gruppe 1 løb, er ud af RAMBLING ROSE (Cadeaux Genereux) og er nu vinder af fem sejre i tretten starter og den er faktisk gået fra handicaps til Gruppeløb i denne sæson og af tidligere Gruppeløb sejre er der de to Gruppe 3 løb: Earl Of Sefton Stakes på Newmarket og Brigadier Gerard Stakes på Sandown. Næste start for NOTNOWCATO kan blive i Champion Stakes midt i oktober. Moderen har produceret endnu en vinder i HEAVEN KNOWS (Halling), som indtil nu har vundet to løb i karrieren.

Anden hesten i eftermiddag - MARAAHEL - må sammen med den Tyske MANDURO (Monsun), være de to bedste heste i træning i Europa, der endnu ikke har vundet et Gruppe 1 løb.


SPÆNDENDE “COME BACK” PÅ JÄGERSRO !

Det er et godt Lunch-program man byder på i morgen på Jägersro, med nogle rigtig gode spilleløb, hvor bl. a. et løb over 1000 meter – På Minuten – har en Dansk trænede favorit i MATCHMAKER (Funambule), men det er også et løb, hvor den virkelig gode hoppe ZOOGINA ZAID (Troon), forsøger et spændende ”come back”.

ZOOGINA ZAID efter en tidligere sejr med Manuel Martinez

ZOOGINA ZAID blev forsøgt i avlen i foråret, men kom ikke i fol i første omgang og derfor befinder hun sig nu hos den nye Malmø træner Vanja Sandrup og starter for første gang under hendes ledelse.

ZOOGINA ZAID har vundet seks sejre og fire andenpladser i tretten starter, hvor hun altid har fået penge med hjem og hun har allerede passeret den første halve million i præmiepenge. ZOOGINA ZAID er vinder så sent som for et år siden, hvor hun slog sin staldveninde ZELL AMZEE ZAID (Troon) i Summer Fillies over 1730 meter, men der er ingen tvivl om, at hoppen er hurtig nok, til at klare sig på dagens distance og det bliver et glædeligt gensyn.


ADIOS – ARAMUS – ADIOS !

Så er nyheden kommet frem, at vi desværre har set en af Skandinaviens bedste sprintere ARAMUS (Royal Danzig), på banerne for sidste gang og hestens tredjeplads i Zawawi Cup (L), på den Svenske Derby dag, blev en fornem afslutning på en glorværdig karriere, der udover de mange sejre har medført, at hesten var den højeste rangerede hest i Skandinavien, over en længere periode.

ARAMUS skylder ikke os væddeløbs fans noget som helst, det er nærmere omvendt og desværre ser det også ud til at vi ikke får glæde af ham som avlshingst, her i Skandinavien, idet han vil blive sat til salg i Europa, for en kommende karriere som avlshingst.

Træner Francisco Castro siger: I hele mit liv har jeg aldrig trænet eller været omkring en så professionel galophest som ARAMUS. Han har været en fornøjelse at arbejde med og den elsker stadigvæk sine væddeløb lige så højt, som da den var unghest, men nu er det nok og hesten har været en fantastisk ambassadør for Chiles væddeløbssport her i Skandinavien !

Lige meget hvad der sker fremover, kan vi kun ønske alt mulig held og lykke, med et langvarigt otium til ARAMUS. Det har den virkelig fortjent. ADIOS !


DEN STORE UGE I BADEN-BADEN !

I denne weekend starter et af højdepunkter i den tyske galopkalender, når man åbner - Den store Uge – i Baden-Baden, hvor de mange dage med top væddeløb bliver krydret med årets største Årings auktion i Tyskland og med den kolossale fremgang, som det tyske opdræt virkelig har oplevet i dette nye århundred, er det en auktion der virkelig bliver lagt mærke til og sportens store personligheder vil ses skuldre ved skuldre ved ringside, ”kæmpe” om de mange spændende plage der bliver fremstillet.

På væddeløbsbanen er der mange højdepunkter og de fleste stjerne – i alle aldersgrupper – vil kunne opleves i løbet af ugen og de vil møde hård modstand fra de mange gæster fra både England samt Frankrig og om der bliver Skandinaviske deltagere i år, vides ikke med sikkerhed.

Man starter med løbene på lørdag og her får man chance for at se ugens mest sikre vinder i FIGHT CLUB (Lavirco), som starter i det som før i tiden hed Spreti-Rennen (Gr 3) over 2000 meter og allerede dagens efter kan staldkammeraten fra Køln træneren Andreas Trybuhl – SOAVE (Dashing Blade) – gøre weekenden rigtig god, med en sejr i 136. Goldene Peitsche (Gr 2), over 1200 meter.

Der er over 300 plage der bliver fremstillet på næste fredag og lørdag i auktionsringen, som desværre falder sammen med den danske auktion om lørdagen, men det skal blive utrolig interessant, i det at den nye store tyske ”moder-linie”, ud af den tidligere champion hoppe DIASPRINA (Aspros), er repræsenteret på begge auktioner og udover den enkelt plag i Danmark, kommer der tre plage i ringen i Baden-Baden ud fra denne hoppe og det vil vi skrive en nærmere historie om i næste uge.


SPÆNDENDE DANSK DEAUVILLE UGE !

Endnu engang så man priserne gå op på Europas første store Årings auktion i Deauville, men der er efterhånden også en masse forskellige mennesker der skal tjene penge på disse Sales, så stigningerne er kommet for at blive.

Set ud fra Skandinaviske øjne var det en virkelig flot pris (€ 100.000) at Team Högdala fik for XAARINA (Zaar), men hoppen var vel også i blandt de flotteste fremstillede hopper på auktionen, så prisen var mere end velfortjent.

Søsteren til EYEQ

Set med danske øjne blev der ”brugt” € 430.000 (3.225.000 kroner) på fem indkøbte plage, men de fire af dem, er jo ikke indkøb der vil gavne den danske galopscene, i det de forbliver fransk træning og efter forlydende vil de to Ecurie BS plage gå i træning hos Rod Collet og det var en hoppe efter INVINCIBLE SPIRIT (Green Desert) og ud af HOT COAL (Red Ransom), samt en hingst efter ANABAA (Danzig) ud af LIFE ON THE ROAD (Persian Heights).

Peter Holm Lassen var som vanligt på plads og først var det en hingst ud af PEINTRE CELEBRE (Nureyev) ud af hoppen BARONNE VOLANTE (Fairy King), som nok går i træning hos Richard Gibson, samt en meget spændende hoppe ud af GOLAN (Spectrum) og hoppen REVE DE NUIT (Deploy), som meget hurtigt kan være sin pris værd i avlsboksen og hun går i træning hos Henri-Alex Pantall.

EYEQ i ringen på Tattersalls

Herrene Dahl – Larsen – Stouenberg har haft god succes i denne sæson med heste som BINARY FILE (Nureyev) samt KILBARRI (Zafonic) og de leverede måske ugens overraskelse, da de for ”småpenge” fik fat i EYEQ (Cadeaux Genereux) søsteren ud af OBSERVATORY (Distant View) og med tanke om at denne hoppe plag er halvsøster til både en Gruppe 3 samt Grade 2 vinder, er hun klart sin vægt værd i guld, hvis hun bare skulle vinde et løb i Frankrig, så den er vel lige så interessant at sætte i træning i Frankrig, som de andre fire indkøbte plage. Hun blev indkøbt af Barry Root fra Algarve Bloodstock og er blevet sendt ud til Haras du Taillis i første omgang.

I øvrigt kan det nævnes at EYEQ blev købt tilbage for 95.000 Guineas på Tattersalls July Sales og hun befinder sig nu på Lanwades Stud hos Kirsten Rausing og så vidt som vi har erfaret vil Bernt Dahl (Light Valley Stud) nu selv beholde det første føl hun får efter ORATORIO (Danehill) og derefter er planerne vel ikke helt fastlagt endnu !


NORSK DERBY I MORGEN PÅ ØVREVOLL !

LÆS MERE HER !


SPÆNDENDE MØDE I BREMEN !

LÆS MERE HER !


DISSE MODIGE TRAV OPDRÆTTERE !

Vi kunne ikke lade være med at komme forbi Klampenborg i går formiddag, hvor disse ”vanvittige” danske trav opdrættere, atter kunne finde på at lave deres Åringsauktion, under forhold der åbenbart ikke er gode nok til galop opdrætterne og det er nu engang meget svært at se, hvad der er forkert ved Klampenborg som auktionssted.

Det var meget positivt med den meget luft omkring plagene og trav kunderne så da ikke ud til at have de store problemer, med at går rundt til de forskellige opstaldningspladser og i det hele taget virkede det som et rigtig godt miljø for plagene. Hvis man skulle være kritisk er det måske en mangelvare, at der ikke er så meget fast grund til at mønstre plagene på.

Selve auktionen var først om aftenen efter løbene på Charlottenlund Travbane og på trods af, at vejret bestemt ikke var med auktionen, i det det regnede temmelig meget, da folk skulle fra Lunden til Klampenborg, blev det alligevel til en rekord auktion, hvor den dyreste plag kostede 400.000 kroner og ”BLEV SOLGT” til en Norsk hesteejer.

Nu skynder man sig i dag at pille det hele ned på Klampenborg og i næste weekend afholder Dansk Galop så sin egen auktion, et helt andet sted og uden at være økonomisk uddannet, burde man vel med lidt smidighed og samarbejde kunne spare en del omkostninger, hvis man ville, idet man kunne se traverne afholde deres auktion om fredagen i fremtiden – efter en måske udvidelse af Derby trav weekenden med fredag lunch trav og så kunne galoppen jo sagtens tage over om lørdagen, hvor nu det hele alligevel var stillet an, men det er nok en helt umulig tanke og total uigennemførlig.


OVERRASKELSE ÅBNER BADEN-BADEN !

Det blev feltets mindst spillede hest WHITE LIGHTNING (Sternkönig), der levede op til sit navn, da den vandt - 51. Preis der Sparkassen-Finanzgruppe (ex Spreti-Rennen) (Gr 3) – over 2000 meter til et odds af 27/1, kom fra midt i feltet og fik overtaget på MOHANDAS (Lomitas), kort før linien og med BAILAMOS (Lomitas), på tredjepladsen.

Fra start af var det med den engelske gæst ROCAMADOUR (Celtic Swing) i spidsen af løb, hvor man kunne finde den store favorit FIGHT CLUB (Lavirco), midt i feltet og allerede fra starten af, mistede SIMONAS (Sternkönig) afgørende længder og var ude af løbet.

ROCAMADOUR forsøgte virkelig at dikterer løbet fra spidsen af, men var slået midt i opløbet og faldt helt tilbage og FIGHT CLUB (meget svag præstation), forsøgte at have kommet frem til spidsen, men her blev den dog hurtigt angrebet af MOHANDAS udvendigt og helt bagfra havde WHITE LIGHTNING mest fart på og den store overraskelse var en realitet.

WHITE LIGHTNING kommer lige fra handicaps og vinder her Gruppe 3 løb, men havde dog en andenplads i et Listed løb i Dresden i juli måned og den har nu vundet fire løb i toogtyve starter og den er ud af KÖNIGSSTUHL (Dschingis Khan) datteren WHISPERING GRASS, der selv er vinder af fem løb i Tyskland og hendes første to afkom WALK OF FAME (Surumu) og WHISPERING STAR (Platini) er også vindere. WHITE LIGHTNING blev redet til sejr af Rastislav Juracek og bliver trænet af U. Stech i Neuenhagen, der er en træner med omkring ti heste i træning, så en stor dag for ham.


BINARY FILE – ÅREST HEST I SKANDINAVIEN !

Den dansk ejet og trænet BINARY FILE (Nureyev), vandt for et par minutter siden Marit Sveaas Minneløp (Gr 3) på Øvrevoll og med den sejr er den helt klart Årest Hest i Skandinavien, med Black Type sejre i alle tre lande og med en indtjening på næsten 1.5 million kroner og der er ingen tvivl om, at når den otte årige gamle hingst er helt på toppen, er der ingen Skandinavisk trænede heste som slår den op til 1800 meter og så er underlaget faktisk lige meget.

Denne sejr er utrolig stor for Dansk Galop, som virkelig har savnet en stjerne og BINARY FILE udfylder alle de betingelser for en super stjerne i Dansk Galop og man kan kun håbe på, at det vil blive udnyttet. Mere om denne fantastiske sejr i morgen.