Med tanke på hvor stor en national følelse man oplevede i Tyskland under fodbold VM, er det åbenbart totalt lige meget, at heste som HURRICANE RUN (Montjeu) og SHIROCCO (Monsun) repræsenterer landet i det meste af verden med bravur og det blev endnu mere tydeligt, da en media foredragsholdere efterlyste tyske stjerner i galopsporten, for at TV og den skrivende presse atter skulle finde interesse i sporten ?
Det er samtidig også paradoksal at sidde i disse omgivelser på en nyrestaureret utrolig hyggelig bane i Bremen og samtidig opleve et nyt træningscenter i Mahndorf, med tanke på hvorledes at publikum og spiller nærmest flygter væk fra sporten. Der er ingen tvivl om, at der findes en kolossal masse penge indenfor sporten i Tyskland, men på trods af, at der bliver talt meget om problemerne, kan man åbenbart ikke får de rigtige mennesker til at samle sig om bordet, for at få løst problemerne, som noget genkendeligt, har utrolig meget med administrationen at gøre.
Udover alle problemerne var der mange andre uhyre interessante ting på programmet og en af Tysklands førende dyrlæger Dr: Letje Leendertse, havde et godt foredrag om hele sundhedssektoren vedrørende følhopperne i sporten, hvor den tyske præcision tydeligt kom frem, men absolut et emne som alle kan have godt af at høre.
Den tidligere top jockey John Reid, der nu efter den karriere er slut, er blevet Racing Manager, havde også et foredrag om hele problematikken vedrørende at købe heste på auktionerne og få det bedste ud af dem. Personligt ville jeg hellere høre lidt om John Reid jockey karriere, men det fik jeg lejlighed til, under et privat møde ”nede hos bookmakeren” lørdag formiddag, hvor vi både fik drøftet heste som King George VI & Queen Elizabeth Diamond Stakes (Gr 1) vinderen ILE DE BOURBON (Nijinsky) og 1000 Guineas (Gr 1) vinderen ON THE HOUSE (Be My Guest), som begge var løb som jeg selv oplevede og sejre der var med til at ”skabe” Verdens stjerne jockeyen John Reid.
Weekendens store oplevelse var nok mødet med den legendariske forfatter/journalist/statistikker Michael Church - der indtrådte i stedet for den sygdomsmeldte ”avls-guru” Tony Morris - som gav og et stort indblik i indavlens resultater og det var fra helt tilbage til det syttende århundred, med hestene HEROD (Tartar) og ECLIPSE (Marske) og med et senere indblik i SADLER`S WELLS (Northern Dancer) betydning i avlen, sluttede Michael Church af med nogle anekdoter, fra den gang, da galopsporten var en hobby og kun for de rige, men stadigvæk utrolig lystig og det var et både sjovt og interessant foredrag.
Under alle omstændigheder er det altid godt med sådanne weekender, hvor man virkelig kan få sat nogle ”navne” eller ”betegnelser” på problemerne og man må kun håbe på, at det vil hjælpe i længden, men samtidig kunne jeg på hjemvejen ikke lade være med at tænke på, hvilken modtagelse at Dansk Galops bestyrelse fik, da de afholdte nogle informationsmøder i Foråret, for at fortælle medlemmerne om deres samlede fremtidsplaner, idet resultatet af disse møder og efterfølgende medlems opbakning, vel var ganske afskrækkende for det fremtidige bestyrelse arbejde.
Bongo