Det kan måske være en ide, hvis man lod være med at kigge på nogle af de fakta, som man kan få fat på eller selv designerer, men er det ikke ligesom det grundlag – fakta - hvorefter at begrundelserne for eventuelle udsagn og sundheds erklæringer skulle komme fra ?
Nu oplevede man en nærmest utrolig årings auktion her i landet, som selv vores nabolande har svært ved at forstå, når de studerer deres egne auktions resultater, men luften har da også været fyldt med ”hvisken” om, hvor mange af de fremstillede plage som var solgt på forhånd her i Danmark, men under alle omstændigheder må auktionen 2005 for det første ”gå rundt” økonomisk, efter de sidste mange års store pengeforbrug på Egholm Slot, men dette kan ikke vides med sikkerhed, idet vi endnu ikke har set regnskaber herfor.
Det må også føles utrolig heldigt, når man nu bruger en del af de officielle tilskud fra Dansk Tipstjeneste, til at forstærke monopoliseringen indenfor avlen i Danmark (Auktionsløb med mere) og ikke sporten som helhed, at det gik så forrygende flot på auktionen, som det gjorde og på en måde hænger satsningen/resultatet allerede utrolig godt sammen.
Samtidig har man oplevet et sand indkøbs eldorado med hensyn til udenlandske løbsheste, som også med al tydelighed viser at en del af de danske hesteejere satser mere på den vej, samtidig med at danskere også har satset meget store beløb på udenlandske plage, som dog for de meste forbliver udenfor landets grænser.
En ting vi dog kan gøre, er at kigge lidt tilbage til 2004 auktionen og resultaterne herfra indtil nu.
Nu var det i 2004 den sidste auktion på Egholm Slot (foreløbig) og der blev ”kun” fremstillet 50 åringer, hvoraf de 28 blev solgte til en gennemsnitspris på 47.857 kroner, hvilket var hele 15.000 kroner mere i gennemsnit end fra året før, hvor der dog blev solgt 39 plage. Ud af denne danske årgang 2003 er der elleve af dem som har vundet løb som to åringer og heraf to af vinderne moderlivs importer og der var to som vandt i Sverige og af de 28 som blev solgt officielt i ringen – den eftermiddag på Egholm Slot – har fire af dem vundet løb i den første sæson. To andre blev købt tilbage og derved har der ”kun” været seks plage på auktionens, der i den første sæson kunne opfylde deres ejers største ønske, at vinde et væddeløb.
Priserne på de fire vindere var PHILIANN (Philidor) som blev købt for 16.000 kroner og både CHOCO EXPRESS (Richard Of York) samt SIRIUS COMPANY (Philidor) blev solgt for 37.000 og det er under 10.000 kroner under gennemsnitsprisen, imens den fjerde LOVE AFFAIR (Richard Of York) blev auktionens tredje dyreste, da den blev solgt for 150.000 kroner til opdrætterens søns Stald Rainbow. De to vindere som blev købt tilbage var LITTLE PRINCE (Ballet Prince) for 10.000 og RECEPTIONIST (Abaco Prince) som gik tilbage for 24.000 kroner.
Den dyreste plag på auktionen har endnu ikke startet og den næst dyreste SIR ALEXANDER (Richard Of York) har endnu ikke vundet løb, hvilket nok er overraskende med tanke på de flotte resultater som heste to helsøskende LADY CLEMENTINE og SIR SPENCER leverede i deres første sæson.
Heste som vandt 4 løb: Little Prince
Heste som vandt 3 løb: Peas And Carrots
Heste som vandt 2 løb: Choco Express
Heste som vandt 1 løb: Roi Et Toi – Philiann – Albinoni – Receptionist – Smart Guy – Nashida – Love Affair - Sirius Company -
RICHARD OF YORK: Roi Et Toi – Choco Express – Nashida – Love Affair
PHILIDOR: Philiann – Sirius Company
FINAL APPEARANCE: Peas And Carrots
DESERT STORY: Albinoni
BALLET PRINCE: Little Prince
ABACO PRINCE: Receptionist
GRAPE TREE ROAD: Smart Guy
YORK STUTTERI: Choco Express – Love Affair
STUTTERI HJORTEBO: Smart Guy - Albinoni
HAVREHOLM STUTTERI: Peas And Carrots
RACING FRIENDS: Little Prince
STUTTERI ELVERDAM: Nashida
RALF SKOROPA: Roi Et Toi
STUTTERI ØSTERBYGAARD: Philiann
PREBEN KNUDSEN: Receptionist
INGE DORTE & H. SEERUP: Sirius Company
Årgangen har leveret den bedste to åring i Skandinavien med hesten PEAS AND CARROTS (Final Appearance) og det er meget lang tid siden at man har oplevet sådan et kæmpe talent og mon ikke at vi er mange som krydser fingre for, at den Lars Kelp trænede hest vil udvikle sig til noget rigtigt stort til denne nye sæson !
Den lille LITTLE PRINCE (Ballet Prince) vandt også mange hjerte i sine danske starter, hvor den stadigvæk er ubesejret, men hvor meget udvikling er der i den lille hest, kan kun tiden vise og en hoppe som CHOCO EXPRESS (Richard Of York) bør respekteres for sine flotte sejre, men tilbage til udgangspunktet.
Når man nu har sådan en målrette beskyttelse af det danske opdræt, som man har i Danmark, må man anstændigvis spørge om det virkelig er en beskyttelse af de danske hesteejere eller er det opdrætterne, når mindre end 10 % af en årgang kan vinde løb som to åring ?
Det kan godt være at det går godt, men spørgsmålet er for hvem ?
Bongo
Der er lidt langt imellem sejrene i denne vinter, efter sidste vinters store succeser, men der er stadigvæk tid at få nogle flere sejre inden turen atter går tilbage til Danmark.
ÅRETS HØJESTE RANGERET HOPPE I TYSKLAND !
ANNA MONDA er en af disse sjældne hopper – ligesom HALFSONG – der kan galopper sine konkurrenter sønder og sammen fra spidsen af og det er vældig imponerende når det sker og måske en af hovedårsagerne til disse hoppers store popularitet.
ANNA MONDA er ud af den ustartet hoppe ANNA OF KIEV (Salse), som er opdrættet af Sheik Mohammed i England og var senere i ejerskab af Gestüt Brümmerhof, hvor hun har produceret en yderligere vinder i ANNO MUNDI (Acatenango), som har vundet fem løb. Hoppen blev senere solgt for et meget beskedent beløb - 3.500 Guineas - solgt på Mares Sales i Newmarket i 2004, hvor hun var ifolet til BERTOLINI (Danzig) til Kazakstan, hvor hun senere har fået et hingsteføl.
ANNA MONDA startede kun en enkelt gang som to åring og det var så sent på året som den 31. oktober, hvor hun blev anden i Mülheim over 1600 meter, til den Andreas Schütz trænede LE KING (King`s Theatre) i et løb hvor hoppen allerede viste sin store kampvilje fra spidsen af og det var først på de sidste halvtreds meter at hun overgav sig og de to første var elleve før tredjehesten ANTIARO (Kornado).
Allerede den 9. april var ANNA MONDA klar til sin sæson debut i Köln over 1200 meter og her skal man love for, at hoppen eksploderede og det er sjældent at man så tidligt på sæsonen ser en hest vinde med syv længder over den distance. Det var BIG SHUFFLE (Super Concorde) afkom MOLLY ART og RASCACIO der var de nærmeste beundre til flyvemaskinen den dag.
En lille måned senere eller nærmer den 8. maj var man klar til Henkel-Rennen (Tysk 1000 Guineas – Gr 1) i Düsseldorf og her stillede ANNA MONDA op som fjerde favorit, men det vidste den heldigvis ikke og den Torsten Mundry redet hoppe satte et tempo på løbet, som løbs speakeren kaldte vanvittigt og allerede ved bakken imod sidste sving var feltet hægtet af og kun QUADRUPA (Big Shuffle) kunne følge med, men den blev endelig sat med ca. 300 meter igen af løbet og det var en forrygende flot klassisk sejr.
Efter denne opvisning blev man måske en smule overmodig og ANNA MONDA var en tur i både Frankrig og England uden den store succes, men man havde ikke set det bedste fra hende endnu.
Den 24. september var ANNA MONDA tilbage i Köln, hvor hun skulle starte i Gruppe 2 løbet Grosse Europa-Meile og her skulle hun møde de gode ældre heste for første gang og det var inklusiv MARTILLO (Anabaa), som dog aldrig fik en chance i dette løb, som ANNA MONDA vanen tro, satte sig på lige efter start og dette felt blev slået med hele fem længder og den franske gæst NEEDLECRAFT (Mark Of Esteem) blev anden før KÖNIG TURF (Big Shuffle) på tredjepladsen og desværre blev løbet lidt ”ødelagt” af at EAGLE RISE (Danehill), som her havde sin sidste start, inden den skulle starte som avlshingst på Gestüt Fährhof, kom ud for et fatalt styrt.
ANNA MONDA sluttede året i Milano, hvor hun den 15. oktober startede i Gruppe 1 løbet Premio Vittorio di Capua og her blev heste som MARTILLO og den dobbelte italienske Gruppe 1 vinder ALTIERI (Selkirk) på plads og den tyske hoppe havde nu for alvor slået sit navn fast på den europæiske galop himmel.
Det er blevet til små € 280.000 på bankbogen og vi andre må håbe på, at vi atter ser hende i denne nye sæson, hvor hun uden tvivl en meget farverig deltager i de større 1600 meters løb rundt omkring.
Udover den store Breeders Cup dag er der flere tilrejsende starter, hvilken gør det hele meget svære at vinde og der var hele 341 individuelle vindere i de 449 løb som blev afviklet og det fortæller også lidt om sværhedsgraden og hvor hård konkurrencen er og det er det største antal vindere i de 32 år hvor man har afviklet Graded løb. Tilbage i 1994 var der 331 forskellige vindere af 471 løb.
Det var hestene LUAS LINE (Danehill), som vandt Breeders Cup Fillies Handicap (Gr 1), og POWERSCOURT (Sadler`s Wells), der vandt Arlington Million (Gr 1) for Irland og SHIROCCO (Monsun) var en god vinder for Tyskland/Frankrig i Breeders Cup Turf (Gr 1), og endelig vandt den Japanske Oaks vinder CESARIO (Special Week), ligeledes American Oaks (Gr 1) for Japan.
Hvis vi ser lidt på hvilke USA heste som vandt flest Graded Stakes i sæsonen 2005, ser listen sådan ud:
5 sejre: INTERCONTINENTAL (Danehill) – LOST IN THE FOG (Lost Soldier)
4 sejre: MEGAHERTZ (Pivotal) – SAINT LIAM (Saint Ballado)
3 sejre: AFLEET ALEX (Northern Afleet) – ARTIE SCHILLER (El Prado) – ASHADO (Saint Ballado) – BETTER TALK NOW (Talkin Man) – FLOWER ALLEY (Distorted Humor) – FOLKLORE (Tiznow) – GUN SALUTE (Military) – HONEY RYDER (Lasting Approval) – MADCAP ESCAPADE (Hennessy) – MAGNA GRADUATE (Honor Grades) – ROCK HARD TEN (Kris S) – SAND SPRINGS (Dynaformer) – SHADOW CAST (Smart Strike) – SUMMERLY (Summer Squall) – SUN KING (Charismatic) – WILLOW O WISP (Misnomer) og de resterende 385 løb blev delt imellem 321 heste.
Man kan måske se lidt nærmer på hvordan det så ud tilbage i tiden og tilbage i 1989 var der ”kun” 283 forskellige heste som fordelte 443 Graded løb imellem sig og der havde man sejrsheste som:
8 sejre: BAYAKOA (Consultants Bid)
7 sejre: EASY GOER (Alydar) – OPEN MIND (Deputy Minister)
6 sejre: PRESENT VALUE (Halo) – STEINLEN (Habitat) – SUNDAY SILENCE (Halo)
Mange vil nok med gode beviser sige, at tilbage i firserne var hestene både hårdere og sundere end de er i dag og under alle omstændigheder startede de dengang mere end hestene gør nu og om det har noget med Darwins filosofi om ”Survival of the fittest” kan ikke vides, men den megen tilladelse af medicin som Laxis og lignende, som man har i USA, kan måske være årsagen til vi nu generationer senere, ser ”svagere” fuldblodsheste, fordi de løbs resultater som hestene har opnået inden de går i avlen, er lige så meget baseret på brugen af medicin end genetiske evner ? Det er kun en tanke !
Mange af de europæiske heste som nu flyver over og starter i USA, benytter sig af lejligheden til at bruge disse lovlige midler ”over there”, hvis deres trænere har fundet behov derfor og ser vi på det meget stærke tyske blod, som faktisk bare bliver bedre og bedre, er det således, at heste som har startet under medicin ikke må blive brugt i avlen og derfor har man måske årsagen til deres opdrættere succeser ?
ROYAL EXPERIMENT vandt 9 løb og havde yderligere 8 top placeringer i 35 starter og der blev lagt lige over 3 millioner ind på kontoen og han var en hest der startede der var effektiv fra 1600 op til 2400 meter.
Hesten vandt løb som Marit Sveaas Minneløp (Gr 3) og Norsk 2000 Guineas, ligesom Jockeyklubbens Jubileumsløpning (Svensk 2000 Guineas). Den Wido Neuroth trænede hest befandt sig også vældig godt på Klampenborg hvor den vandt tre Listed løb i Dansk Jockey Club (to gange) og Pokalløb.
Mange vil også mene at ROYAL EXPEREIMENT var en uheldig anden i Svensk Derby og det var en placering som den også opnåede i Stockholm Stora Pris (L) og i et besøg i Tyskland blev den tredje i Preis Der Deutschen Einheit (Gr 3) og det var en placering som den også opnåede i Scandinavian Open Championship (Gr 3).
ROYAL EXPERIMENT er ud af MORNING GREY (Grey Dawn) og hun har tidligere produceret GRAN ALBA (El Gran Senor), som var sjette til NASHWAN (Blushing Groom) i dennes Derby sejr tilbage i 1989 og den har senere vundet Christmas Hurdle (Gr 1) på Kempton Park.
ROYAL EXPERIMENT er en af de få heste som både havde virkelige gode stayer egenskaber og samtidig havde en forrygende speed og mange vil sikkert huske tilbage på den afslutning som hesten præsterede, dan den vandt Svensk 2000 Guineas på Täby, hvor mange spørger sig selv endnu: Hvor kom den fra ?
Det bliver spændende med lidt frisk NIJINSKY (Northern Dancer) blod i Skandinavien og det skal blive spændende at se hvordan den virkelig gode væddeløber bliver modtaget af hoppe ejerne og i næste uge præsenterer vi den anden nye hingst på Meridian Stud.