Det blev til fransk sejr i det første løb da den John Hammond trænede RED BISHOP vandt med Cash Asmussen på ryggen og allerede året efter blev det atter til fransk sejr, da PARTIPRAL vandt.
De næste par år blev det til sejr for den Clive Brittain trænede LUSO, som først vandt med Frankie Dettori og året efter med Michael Kinane på ryggen og det er den eneste hest som har vundet løbet to gange.
I de første elleve løb er sejre gået til følgende lande:
5 sejre: Frankrig
4 sejre: England
1 sejr: Hong Kong & Japan
Lad os kigge lidt på løbets deltagere i år
OUIJA BOARD (Cape Cross) havde haft et lidt problemfyldt sæson og sidste års meget flotte resultater er ikke blevet præsteret indtil nu i år, selv om at det er blevet til sejr i Princess Royal Stakes (Gr 3) på Newmarket og en fornem andenplads i Breeders Filly & Mares Turf Cup (Gr 1) og senest blev det til en femteplads i Japan Cup (Gr 1), hvor jockey Kieran Fallon indrømmede at han måske ikke havde redet det allerbedste løb og var kommet for tidligt i front.
Denne gang undgik den engelsk trænede hoppe dog ALKAASED (Kingmambo), som slog den i Tokyo og formen bliver også bedre hele tiden og der var nok ingen tvivl om, at hun ville blive svær at slå i Hong Kong.
SIX SENCE (Sunday Silence) var den japanske deltager og om den kan det siges, at det endnu ikke er blevet til sejr i det bedste selskab, men dog til top placeringer i både japansk Derby samt St. Leger og viste sig som en rigtig lækker hest, hvilket mange af SUNDAY SILENCE (Halo) afkommer er.
Det mest interessante her var nok at mormoderen til SIX SENCE hedder BOUBSKAIA (Niniski) og hun er jo moderen til FLYAMORE (Sanglamore), som vandt Mowerinaløb tilbage i 1998.
BEST GIFT (Bahhare) var nok hjemmebanens bedste bud på en sejr i dette løb og det er en hest som har forbedret sig kraftigt i den seneste tid og den startede denne sæson med at vinde Sha Tin Trophy Handicap (Gr 3), før det blev til en tredjeplads til VENGEANCE OF RAIN (Zabeel) i International Trial (Gr 3), så formkurven var opadgående.
SHAMDALA (Grand Lodge) er en sjælden H. H. Aga Khan gæst i Hong Kong og man var ude efter den ultimative triumf for hoppen inden den trækker sig tilbage til avlsboksen.
Hoppen er vinder af fire løb inklusiv Prix Casino Barriere (Gr 2) på Longchamp i Prix de l`Arc weekenden og Prix de Lutece (Gr 3) på samme bane, hvor det også blev til en tredjeplads i Prix Royal Oak (Gr 1), men hun har vel aldrig været en hoppe som har udstrålet Gruppe 1 kvaliteter.
WESTERNER (Danehill) har været i blandt Europas bedste stayer heste i dette nye århundred og den fornemme andenplads i Prix de l`Arc gav vel blod på tanden til mere og det er også en hest som indeholder en virkelig god speed udover de fantastiske stayer egenskaber.
Den fransk trænede Wildenstein hest har ikke startet siden Lonchamp, men både ejer og træner er ikke ukendt med store triumfer i Hong Kong og WESTERNER var bestemt en meget spændende starter her og blev også løbets favorit i totalisatoren.
CHERRY MIX (Linamix) er endnu en hest i den lange række af ældre heste, som er blevet købt for kæmpestore beløb af Godolphin og efter den meget flotte andenplads i Prix de l`Arc sidste år, som bevirkede at den blev indkøbt, har det været så som så med de store resultater, men her på det sidste har hesten vundet Gran Premio del Jockey Club (Gr 1) på San Siro i Milano, men den gode form fra sidste år er endnu ikke dukket op.
SAMANDO (Hernando) som er opdrættet af vores gode ven Barry Root, kom med på det afbud som kom fra ALKAASED, men det havde ikke været en særlig god sæson, efter sejren i Prix Exbury (Gr 3) i foråret, hvorefter en tredjeplads i Prix d`Harcourt (Gr 2) har været den bedste præstation.
NORSE DANCER (Halling) var en engelsk gæst som bestemt ikke har forskrækket mange af sine konkurrenter i denne sæson og efter sejren i Earl Of Sefton Stakes (Gr 3) i foråret, blev der ”rystet” en meget flot præstation ud af ærmet, da hesten var anden i King George VI & Queen Diamond Stakes (Gr 1) på Newbury til AZAMOUR (Night Shift).
REEFSCAPE (Linamix) er ligeledes en typisk stayerhest som på det seneste har haft nogle alvorlige ”dyster” med ALCAZAR (Alzao), som den først slog i Prix du Cadran (Gr 1) og bagefter var anden til i Prix Royal Oak (Gr 1) og det var vel spørgsmålet om der var nok speed i hesten til dette løb.
SATURN (Marju) er en Hong Kong hest som i bund og grund ikke hører med i dette selskab og hestens sidste sejr var tilbage i Maj måned, hvor den vandt Queen Mother Memorial Cup Handicap (Gr 3) og der var heller ikke de store forhåbninger til hesten.
SWEET STREAM (Shantou) var en meget overraskende vinder af Prix Vermeille (Gr 1) sidste år på Longchamp og hun dukkede først op i August måned i år og det er derefter blevet til to sejre i Prix Gontaut-Biron (Gr 3) på Deauville og derefter Park Hill Stakes (Gr 2) på Doncaster, så det var en frisk hoppe i topform som kom her.
WARRSAN (Caerleon) har nærmest været ”rejsebilletten” til træner Clive Brittains årlige østen tur, føler man, men den syv årige hingst vandt Preis von Baden (Gr 1) i September og selv om at det måske nok har været et af Europas ”billigste” Gruppe 1 løb i denne sæson, har det betydet at hesten fik forlænget sin internationale karriere og de mange flyvetimer i luften, men ikke mange regnede med de store chancer for denne hest.
Selve løbet skabte aldrig den helt store dramatik og det blev afviklet i et langsomt tempo, hvor Kieran Fallon fik placeret OUIJA BOARD ned som sidste hest og det var et meget tæt samlet felt som kom ind i opløbet, men det var kun et spørgsmål om tid, før at den engelske næst favorit OUIJA BOARD fik hullet.
Kieran Fallon er en ”cool costumer” og aldrig på noget tidspunkt kiggede han efter den nemme løsning, hvor han kunne bringe sin hoppe udenom feltet, nej hun skulle igennem det og selv i dette tæt samlet felt opstod det også og derefter var det spil til et mål, hvor OUIJA BOARD viste sin overlegenhed.
Næsten tre længde efter kom et samlet felt i mål og det blev SIX SENSE som tog andenpladsen før BEST GIFT og de andre europæiske stjerner var enten løbet tør for form eller speed.
Efter sejren blev det ligesom antydet at OUIJA BOARD måske kan forsætte sæsonen til næste år og jeg ved ikke rigtig hvad det er man vil bevise med hoppen, som efter mange meninger nok burde sparer lidt til avlsboksen, men de store pengepræmier lokker tydeligvis Lord Derby til at forsætte med sin stjerne.