
Efter at Clive Brittain`s LUCO havde vundet løbet et par gange, var det i år 2000 atter tid til en engelsk sejr, da den fire årige Irsk opdrættede DALIAPOUR (Sadler`s Wells – Dalara / Doyoun), som under Johnny Murtagh let slog ELA ATHENA – CAITANO samt INDIGENOUS på en vinder tid 2.28.2. Halvbroderen til DARSHAAN var en virkelig ”globetrotter” hest og det vare ikke længe før vi skal stifte bekendtskab med hans første årgang.

I år 2001 havde Frankie Dettori ”stukket” på EKRAAR ind i opløbet, men den japanske syv årige hingst STAY GOLD (Sunday Silence – Golden Sash / Dictus), kom stormende til slut og fravristede Godolphin hesten sejren under champion jockey Take og med INDIGENOUS samt FOUNDATION SPIRIT på de nærmeste pladser. Vinder tiden i løbet blev 2.27.8.

I 2002 blev det så til dobbeltsejr til de franske heste og den skimlede fire årige hingst ANGE GABRIEL (Kaldounevees – Mount Gable / Head For Heights), som under Thierry Jarnet slog den gode franske hoppe AQUARELLISTE og med FALCON FLIGHT samt EKRAAR og endnu en fransk hest POLISH SUMMER på femtepladsensom de og vinder tiden blev på 2.28.4.

Året efter i 2003 blev det til endnu en dobbeltsejr til Frankrig, da den kun tre årige Irsk opdrættede VALLEE ENCHANTEE (Peintre Celebre – Verveine / Lear Fan), under Dominique Boeuf holdt under for hårde angreb fra POLISH SUMMER samt WARRSAN og med ROOSEVELT på fjerdepladsen i tiden 2.28.2, så Wilderstein stalden fik revanche for det knebne nederlag året før med AQUARELLISTE.

Årets udgave er meget åbent og den gode gamle slider WARRSAN er atter på plads, men det virkede i Paris som om, at hesten er ved at være slidt efter en lang karriere og spås ikke de store vinderchancer, men lad os kigge lidt på fire andre heste, som nok skal være med helt fremme.

Sidste års vinder VALLEE ENCHANTEE er atter på plads til at forsvare triumfen fra sidste år, men formen i denne sæson har ikke været for prangende i de fire (alle Gruppe 1) starter, hvor hun først var fjerde i Prix Ganay og derefter en lidt uheldig tredje i Coronations Cup (løbet som resulterede i splittelsen imellem Boeuf og Wildenstein stalden). Derefter blev det til en femteplads i King George og endelig en sjetteplads i Prix de l`Arc. Det er absolut ikke nogen form som kan give en favoritrolle på Søndag.

Den Tysk trænede og Irsk opdrættede fem årige hingst SIMONAS (Sternkönig – Sistadari / Shardari), bliver af mange spået som en meget stor chance efter en god formkurve opad, som resulterede i en flot andenplads i Canadian International (Gr 1) over de 2400 meter, hvor den var slået halvanden længde af SULAMANI og hesten jockey Kieren Fallon, var overbevist om, at dette kunne have blevet endnu bedre hvis han havde kendt hesten.

Godolphin`s repræsentant er den fem årige Irsk opdrættede hingst SIGHTS ON GOLD (Indian Ridge – Summer Trysting / Alleged), er en hest som er på vej tilbage efter en skade i slutningen af 2003 sæsonen og han er måske ikke en hest vi har set det bedste fra endnu og den er vinder af Arc Trial (Gr 3) over 2200 meter på Newbury og var i sin sidste start anden i Darley Stakes (Gr 3) over 1800 meter på Newmarket, men hesten skal være kraftig forbedret for at gøre sig gældende her.

Den fire årige engelsk opdrættede og Irsk trænede hingst BRIAN BORU (Sadler`s Wells – Eva Luna / Alleged), er en utrolig hård hest som virkelig bestiller noget for føden og aldrig leverer en dårlig præstation og den har både klassen og afstamningen til at vinde et løb som dette og i hestens sidste start var den tredje i Canadian International, kun en længde efter SIMONAS, så hvis den Tyske hest er favorit til løbet, må BRIAN BORU være en hest med meget stor chance og er sikkert med helt fremme.
Men som før nævnt er det meget åbent og udover WARRSAN er der heste som POLISH SUMMER – IMPERIAL DANCER – ROOSEVELT – BEETHOVEN og den franske Prix Vermaille (Gr 1) vinder SWEET STREAM, der alle kan tænkes at dukke op også, når målstregen nås.
I dagens første løb – Hong Kong Vase – kom man ud for en list større overraskelse de 26 oddseren PHOENIX REACH (Martin Dwyer), snød favoritterne i et langsomt redet løb og det blev til en engelsk sejr, før den stærkt afsluttende SIGHTS ON GOLD (Frankie Dettori) og med de to franske heste VALLEE ENCHANTEE (Olivier Peslier) og SWEET STREAM (Thierry Gillet).

Løbet blev meget langsomt og specielt de første 800 meter var med det at gøre det besværligt for de bagerste heste og i spidsen blev løbet dirigeret af BEETHOVEN – WARRSAN samt SUPER KID og den senere vinder lå placeret som femte undervejs og ind i opløbet tog Martin Dwyer initiativet på PHOENIX REACH.

Den eneste trussel som virkelig kom var Godolphin hesten SIGHT ON GOLD og som Frankie Dettori senere sagde, kom de der for at vinde og hans hest løb sit livs løb, men fandt endnu engang en som var for god og resten af de angribende heste havde simpel hen for langt op til de to førende, på grund af tempoet undervejs.

Vinder tiden blev 2.29.8 hvilket er næsten to sekunder over standarten. PHOENIX REACH vandt sidste år Canadian International (Gr 1 – 2400m) og var en god sjette i Japan Cup for et par uger siden, men alligevel startede til den til et meget højt odds.

PHOENIX REACH (Alhaarth – Carroll`s Canyon /Hatim), er en fire årig Irsk opdrættede hingst, som er trænet i England af A. M. Balding og havde inden dette løb en International rating på 113 og det var faktisk hestens første sejr i denne sæson og det er nu blevet til fire sejre i ti starter.
