DEN 23 MARTS !
Det virker på mig som om bestyrelsen inden for Dansk Galop er at sammenligne med en dansk familievirksomhed, hvor bestyrelsen er bestående af onkler, tanter, fætre og kusiner, alle skal de have deres del af kagen og ingen ønsker at ændre noget.
Virksomheden er stille og roligt hendøende, man sørger for at ingen kan komme til orde, førend alt er opbrugt, herunder egenkapitalen, hvorefter virksomheden afgår ved døden. Modsat en professionel bestyrelse og jeg understreger professionel, vil være åbne for nye idéer og tanker og tager diskussionen, når tiden kræver det.
Jeg vil endnu engang opfordre formanden for Dansk Galop til at fremkomme med en kommentar til mit indlæg (også til de øvrige indlæg). Jeg ønsker, at vi tager fat på problemerne og ikke betragte de, som ønsker en ændring som udskud, idioter er nok et for stærkt udtryk, men noget i den retning. Husk vi ønsker at ændre det bestående til noget bedre for sporten.
Så væk med strudsemetoden og kom frem i lyset og lad os få den åbne debat, som vi så længe har trængt til.
Med venlig hilsen
Recent A/S
Jens Peder Sønderskov
DEN 20 MARTS !
Debatten, som foregår på nettet her, om hestesportens organisationsstruktur er væsentlig. Det er et sundhedstegn med en stadig løbende debat på området. Men den skal naturligvis stedse have et positivt og sagligt sigte.
Så vidt jeg kan se, så sigter Ole Bispelund rigtigt med sit indlæg.
Det overordnede sigte, i hestesportens diskussion om struktur og sportspolitik, bør p.t. dreje sig om at vende udviklingen til fremgang.
Udover det væsentlige spørgsmål, om Tipstjenesten sælger hestespillet godt nok og til hele køberpotentialet, så bør vi også vende blikket indad mod vor egen organisationsopbygning.
De forskellige interesser, som findes inden for vor organisation, synliggøres ikke nok og kommer ikke tilstrækkeligt frem. De holdes nede af strukturens indretning. Bevist eller ubevist. Det er ikke sundt, for interesseforskellene bobler så op på anden måde og da ofte med en negativ undertone.
De legitime og forskellige interesser bør tværtimod tydeliggøres. Det er den eneste måde, at fremme en bedre fælles forståelse på. Kun derved er der mulighed for respekt og saglig behandling af interesseforskellene, uden ødelæggende skår i sammenholdet.
Som eksempel kan vi bruge forholdet mellem hesteejere og væddeløbsbane. Er baneinteresserne dominerende i forhold til hesteejerinteresserne i vore centrale landsorganisationer ? Ja ! Men hestene - og dermed hesteejerne - er dog det primære fundament for det hele.
Lykkeligvis har vi i hovedsagen interessesammenfald, men vi kan dog ikke komme uden om, at banerne køber en ydelse af hesteejerne, når disse stiller deres hest til rådighed i løb. Banen er køber, hesteejeren er sælger. Som bekendt er køber og sælger interesserne ikke altid sammenfaldende.
Det var nok en overvejelse værd, at hesteejerindflydelsen blev ligestillet med banernes indflydelse i landsorganisationerne. Det er måske èn fremgangsmulighed.
Anders Poulsen.
Hesteejerforeningen
For
Væddeløbsheste i Danmark.
DEN 13 MARTS !
Som aktiv hesteejer og opdrætter følger jeg naturligvis med i den løbende debat om væddeløbssportens overlevelse.
Den debat, der nu igen er startet omkring antallet af bestyrelsesmedlemmer i Dansk Galop, starter efter min mening på den tynde del af isflagen. Det er tydeligt at den nuværende organisation ikke har været optimale til at vende kursen for galopsporten.
Det er utvivlsom korrekt at antallet af bestyrelsesmedlemmer næppe har været befordrende for kvaliteten af det arbejde der er blevet udført. Men hvad der måske har været en endnu større hæmsko, er den måde hvorpå de enkelte medlemmer er indvalgt på.
Så i det omfang der skal ske en "nydannelse" omkring ansvaret for ledelsen af fuldblodssporten, bør man efter min mening starte ved fundamentet. Gør man sig den ulejlighed at læse vedtægterne for Dansk Galop, vil man vide at den bestyrelse der er valgt til at varetage Foreningen formål, er i store problemer. Fra vedtægternes $1 kan citeres: "Foreningen formål er at fremme den ædle hesteavl (fuldblodsavlen) i Danmark samt lede den danske fuldblodssport" så her er forklaringen på det dilemma den nuværende bestyrelsen sidder i.
I den alvorlige situation, som sporten befinder sig i, bør der foretages en generel vurdering af hele grundlaget for "virksomheden" Dansk Fuldblodssport. Ser man overordnet på forholdene er der to "kunder", nemlig hesteejerne og Dantoto. Der er mange "leverandører", så som opdrættere, trænere, jockeyer o.m.m.f.
Dansk Galops opgave er at sikre at "kunderne" er tilfredse og ser nogle muligheder for fremtiden. Det skaber det bedste grundlag for "leverandørerne", til glæde for vores fællesskab. Et stærkt Dansk Galop med stærke hesteejere og opdrættere organisationer som ballast, vil være i stand til at træffe de nødvendige beslutninger for sporten.
Med sportslig hilsen
Ole Bispelund - Malaysia ----------------------------------------------------------------------------------------------- -----------------------------
DEN 11 MARTS !
Primo Januar 2003 kontaktede vi Dansk Galop, for at få startet en debat / drøftelse af, hvorvidt bestyrelsesstrukturen og antallet af bestyrelsesmedlemmer i Dansk Galop er tidssvarende. Til vores forundring er der intet sket siden. Om bestyrelsen dermed mener, at foreningen er fulgt med udviklingen og er i trit med nutiden vides ikke.
Vi mener i D.G.A.T.F. at 15 personer er for stort et antal i en bestyrelse og samtidig en stor hindring for en smidig og arbejdsom forening. Til sammenligning er der i øjeblikket 6 medlemmer i Svenska Galoppforbundet og 8 i Norsk Jockeyklub.
Vi har diskuteret problematiken med mange øvrige medlemmer af Dansk Galop og må konstatere, at vi bestemt ikke står alene med denne holdning, tværtimod.
Derfor forslår vi, at bestyrelsen ændres på følgende vis fra 15 til 7 medlemmer:
3 opdrættere(20%)
3 fra provinsbaner (1 fra hver) (20%)
2 Klampenborg Galopbane (14%)
3 hest ejere (20%)
3 menige medlemmer (20%)
1 professionel træner (6%)
1 opdrætter (15%)
1 provins bane (15%)
1 Klampenborg Galopbane (15%)
1 heste ejer (15%)
3 menige medlemmer (43%)
Yderligere forslår vi, at medlemmer til bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, i stedet for de nuværende 3 år.
Som det fremgår, er der i princippet ikke de store forskydninger i mandatfordelingen i de forskellige kategorier. Dog forsvinder de professionelle træners mandat og de menige medlemmers fordobles procentvis i den fremtidige bestyrelse.
Forslaget vil ændre bestyrelsen til medlemmer, der har de meniges opbakning, frem for en masse ''fødte'' medlemmer. Som det er i dag, skal der f.eks. være 3 opdrættere i bestyrelsen, uanset om disse afspejler medlemmernes ønsker for fremtiden.
Nogen vil måske sige, hvad så med de professionelle trænere og provinsbanerne, som hver havde 1 ud af 15 personer i bestyrelsen, svarende til ca 6%, skal de så frygte for deres fremtid ?
Nej bestemt ikke! Med en lille lydhør bestyrelse på 7 medlemmer, vil de professionelle trænere, provinsbanerne og andre medlemmer, nemmere kunne få fremført Deres synspunkter, modsat en stor bestyrelse, hvoraf hovedparten er der på grund af nogle utidssvarende regler.
Fordelen ved en lille bestyrelse er at ingen kan gemme sig under møderne, eller ignorere de menige medlemmers synspunkter. Ved at reducere de "fødte" medlemmer, får galopsporten en mere åben og demokratisk bestyrelse, der er nemmere, at drage til ansvar på foreningens generalforsamling.
Med venlig hilsen
Dansk Galop Amatør Træner Forening
Keld Chr. Karlsen