Årets første miler klassisk havde måske mistet lidt af sin interesse på forhånd, da det tidligt blev meddelt, at en hest som MISSION POSSIBLE (Groom Dancer) ville springe Guineas løbene over og koncentrerer sig om det Danske Derby i første omgang, men derfor var der stadigvæk en stor norsk forhånds favorit i Wido Neuroth trænede GASTON.
YORK STREET startede sin sæson på årets første løbedag i Malmø, hvor den canterede hjem til en næsten ti længders sejr og hesten blev hævet hele seksten kilo for den sejr.
På Klampenborg havde CASANOVA (Magic Ring) pligtopfyldende vundet sin første start, i kamp med IRISH CORNER (Fraam) og blev derefter gemt til Guineas starten og en anden meget udråbt debutant vindere EKO ARABIAN NIGHT (Final Appearance) viste sig også på scenen med en besnærende sejr på årets anden løbedag i Klampenborg, hvor i øvrigt også DANISH HAND (Lend A Hand) vandt sin første sejr. SIR SPENCER (Richard Of York) blev slået i sin sæson debut, da den var fjerde til XSTASE (Trempolino) og PHILITAGAIN (Philidor) i Apple Green løb.
Så var man endelig fremme ved 2000 Guineas Trial og det var med GASTON, der besøgte Klampenborg for første gang og startede som den store favorit. Det blev til en favorit sejr, men ikke uden besværligheder og YORK STREET havde på samme måde som hjemme i Malmø sat et stort tempo og de andre havde svært ved at få fat i ham ind i opløbet, så Fredrik Johansson måtte virkelig arbejde med sin hest, som dog til slut vandt løbet. Det var dog efterfølgende utroligt, at der overhovedet ikke var nogen voldgifts kommentarer til den kontakt, der var imellem de to heste omkring 100 meter før mål ?
DANISH HAND tog sig af tredjepladsen i løbet, før den meget betroede WILD CAT WILLIAMS (Catrail), som vi desværre aldrig mere så i et væddeløb.
Der kom kun seks heste til start i Dansk 2000 Guineas 2005 og ”kun” tre af disse var dansk opdrættede og de kom desværre til at besætte de sidst tre pladser i løbet og ingen havde denne dag mulighed for at slå en meget veloplagt YORK STREET, som under Manuel Santos fulgte samme taktik som i de to foregående starter, som var til spids og sætte et godt tempo.
GASTON var allerede ind i opløbet langt efter den førende hest og hesten normale afsluttende speed så man aldrig noget til og jockey Fredrik Johansson kiggede meget ned på bene af sin hest og han indberettede også efter løbet til voldgiften, at hans hest havde vist tegn på halthed.
Under alle omstændigheder var der ikke noget i feltet som havde slået YORK STREET denne dag og det blev til en to længdes sejr, før den meget positive DANISH HAND (som blev den bedste præstation fra den side under 2005) og med GASTON på tredjepladsen og den skulle senere hen vinde Norsk 2000 Guineas.
Der var ingen tvivl om at YORK STREET var en hest i stor fremgang og det med klassisk succes var vel på forhånd ikke helt utænkeligt, når man tænker på, at hans halvbroder SECOND STREET (Caerwent), tidligere havde været tredje i Svensk Guineas og der skulle komme mere succes til familien og hesten næste start, var uden tvivl den største/flotteste klassiske præstation i Skandinavien under 2005.
I Jockeyklubbens Jubileumslöpning havde YORK STREET fået den franske jockey Stephane Pasquier i sadlen og det partnerskab gav de fremmødte på Täby en oplevelser udover det vanlige og franskmanden red heste og banen som om de havde været rundt 1000 gange før og det blev til en udklasnings sejr som sjældent er set og hvor YORK STREET vel aldrig kom ud af sin ”canter” og med hænderne fulde blev det til sejr før staldkammeraten DOUBLIN RED (Almutawakel), som Manuel Santos havde valgt denne dag og med INVERTIEL (Royal Academy) på tredjepladsen.
Stephane Pasquier sagde efter løbet til Francisco Castro: At han aldrig før havde tjent så mange penge så let !!
I de fire sidste starter i sæsonen gik det meget skævt med YORK STREET, på trods af at den alligevel tjente 750.000 kroner, men i Larch Ærespræmie lagde man for første gang til det noget hårde temperament i startboksen og den mistede starten fuldstændigt, men alligevel blev en meget flot andenhest og derefter blev den målfoto slået lige på stregen i Breeders Trophy Mile af NOVASKY (Diaghlyphard), efter at have ført stort undervejs.
Startboks problemerne forsatte på hjemmebanen i Malmø, da YORK STREET startede i Sofierolöpning og der gik det helt galt og resultatet blev til en femteplads efter BE ALERT (Diaghlyphard). Årets sidste start blev over 1950 meter i Breeders Trophy Classic og endnu engang blev det igen til et nederlag – lige akkurat på stregen – og denne gang var det TAM O`RITO (Be My Chief) som besejrede hesten.
Det endelig resultat for sæsonen blev på otte starter, med tre sejre og fire andenpladser og en enkelt femteplads og i penge er det blevet til 1,2 million og den højeste forhøjelse i handicap tallet i løbet af sæsonen var 25 kilo.
Helsøsteren VICTORIA STREET vandt en meget flot sejr i sin debut og fik endnu en placering i to andre starter og i 2005 fik PICKABO STREET et hoppeføl efter FLY TO THE STARS (Bluebird) og efter forlydender går hun i denne til MANDRAKE EL MAGO (Golden Voyager).
YORK STREET er netop kommet tilbage i træning og der er ingen tvivl om hesten kvaliteter og hvis der bliver lidt fremgang i både krop og hovedet, kan YORK STREET få en spændende fremtid.
Bongo