VISIONS OF CLARITY

Tiden nærmer sig hastigt for årets første klassiske løb, ikke kun her i Danmark, men også i resten af Europa og det er virkelig et uhyre interessant tidspunkt på året og her i Europa, er det virkelig blevet en kamp for de store stalde og trænere i Irland - England og Frankrig, om at få placeret deres kandidater rigtigt.

På hoppe siden ser det ud som om, at Famille Niarchos har den helt store stjerne i SIX PERFECTIONS (Celtic Swing - Yogya) og moderen er en ustartet halvsøster til "fænomenet" MIESQUE.

SIX PERFECTIONS vinder Prix Imprudence

SIX PERFECTIONS var ubesejret som to åring, hvor hun bl. a. vandt Gruppe 1 løbet Prix Marcel Boussac. Det blev til endnu en sejr i års debuten 2003, idet hoppen canterede hjem i det meget prestiges fyldte Prix Imprudence på Maisons-Laffitte, med Thierry Thulliez i sadlen og det var i øvrigt et løb som MIESQUE også vandt, før dennes meget lette sejr i 1000 Guineas.

Træner Pascal Bary vil meget gerne starte Celtic Swing datteren i årets 1000 Guineas i Newmarket og der skal ikke lægges skjul på, at netop franskmændene elsker at slå englænderne i deres højborg på Newmarket.

VISIONS OF CLARITY

Jeg tror faktisk at vi vil opleve SIX PERFECTIONS til start i den engelske klassiker, idet Niarchos familien har endnu en meget interessant tre års hoppe i VISIONS OF CLARITY (Sadler`s Wells - Imperfect Circle), hvilket gør hende til trekvart søster til miler stjernen SPINNING WORLD.

VISIONS OF CLARITY vinder Prix Du Louvre

Den af J. E. Pease trænede hoppe havde to tredjeplaceringer som to åring, men hun startede hendes klassiske sæson på bedste vis, med en sejr i Prix Du Louvre på Longchamp, over de 1600 meter, på en rigtig besnærende måde, med Thierry Gillet i sadlen.

VISIONS OF CLARITY og Thierry Gillet

Denne præstation "lugtede" lidt af Poule D`Essai Des Pouliches (Fransk 1000 Guineas) klasse og derfor vil hendes næste start blive utrolig vigtig for Niarchos familien, så de kan få placeret deres top hopper rigtigt, i de klassiske miler løb.

Derfor er jeg også overbevist om, at vi ser VISIONS OF CLARITY til start i søndagens Prix De La Grotte - et Gruppe 2 løb på Longchamp over 1600 meter - hvor jeg er helt sikker på, at hun vil markere sig som en rigtig stjerne, så det kan gå hen og blive et fantastisk forår for Niarchos familien.

Bongo