UGE 46 - 2006 !


ER - HELLO PRETTY - NY STJERNE HOS TONY CRUZ !

Hong Kong top træner Tony Cruz ser ud til at producerer stjerner på løbende bånd og den sidste nye på stammen, er den fem årige australsk opdrættede HELLO PRETTY (Distorted Humor), som i søndags imponerede stort i sin sejr i International Cup Trial (Gr 2) over 2000 meter, hvor den ikke havde problemer med at passere den længe førende SATURN (Marju) og løbets skuffelse VIVA PATACA (Marju), som ikke rigtig har fundet samme flotte form som sidste år, hvor den bl. a. vandt Hong Kong Derby (Gr 1), efter en forrygende præstation.

HELLO PRETTY uden konkurrence i søndags

HELLO PRETTY har nu vundet fem af sine ni starter i Hong Kong og den er ubesejret i sine to starter i denne sæson, hvor den er skiftet fra træner Francis Lui Kin-wai til Tony Cruz, efter sejren i Sa Sa Ladies Purse over 1800 meter, hvor den også havde Brett Prebble i sadlen og den nye træner havde denne kommentar efter sejren i søndags: This is just the beginning !

HELLO PRETTY vinder Sa Sa Ladies Purse

HELLO PRETTY vandt Hong Kong Derby Trial (Gr 2) tilbage i marts måned, men var slået med tre længder til en femteplads i selve Derbyet og efter endnu en start i foråret, uden den store succes, blev et trænerskift bragt på bane og det ser under alle omstændigheder ud til at virke i øjeblikket.

HELLO PRETTY vinder Hong Kong Derby Trial med Gerald Mosse

HELLO PRETTY er ud af BLAZING SWORD (Marscay) datteren BLAZING AURA og den vandt et enkelt løb i Australien, i tre starter under navnet DISTORTED HALO og den sluttede som femte i Bill Stutt Stakes (Gr 2) i sin sidste start der. Det bliver utrolig interessant at se hvad HELLO PRETTY kan gør ved den Internationale elite, når de mødes i Hong Kong Cup den 10. december.


NY HÆDER TIL OUIJA BOARD !

Ved uddelingerne på 2006 Cartier Racing Award i går aftes i London, blev OUIJA BOARD (Cape Cross) kåret som – Horse Of The Year – og det er første gang i de seksten år, at denne Award har været uddelt, at en hest har vundet denne pris to gange, efter den Ed Dunlop trænede hoppe fik tildelt prisen for første gang i 2004.

Samtidig fik den Lord Derby ejede hoppe også tildelt prisen for bedste ældre hest og det er heller ikke hverdags kost, at det bliver tildelt til en hoppe. Der er ingen tvivl om, at hele væddeløbsverdenen med spænding ser frem til hoppens to sidste løb og de fleste håber vel på en ”grand finale”.


NYE SPEED HINGSTE PÅ SJÆLLAND !

Vi har erfaret at der vil ske nogle ændringer med hensyn til de danske avlshingste og det ser ud til, at man i næste sæson på Sjælland vil få mulighed for nogle nye hingste, med meget fart i kroppen.

PISTACHIO

Bechmann Stud har fået den meget spændende – næsten hvide hingst – PISTACHIO (Unblest) ned fra Norge, hvor den har stået i sine første to avls sæsoner og den er jo indtil nu et ubeskrevet blad, med hensyn til afkoms evner, idet dens første årgang først kommer på banerne til næste år, men der kan ikke herske nogen tvivl om, at PISTACHIO var en væddeløbshest udover det vanlige, set med Skandinaviske øjne og derfor er det også en spændende hingst, som nu skal fylde pladsen ud efter MAS MEDIA (Green Dancer) og STARRY NIGHT (Northern Dancer), på stutteriet i Hillerød.

SILCA LEGEND

Hos Berner Olsen i Ringsted dukker der også en ny hingst op og det er SILCA LEGEND (Efisio), der kommer på Sjælland, efter at have stået i Jylland i sine første to år og dennes afkom ser vi også først på banerne fra næste år. SILCA LEGEND har også vist meget store evner på banerne i Skandinavien, inden en skade stoppede karriere og hans familie er noget af det mest spændende for tiden, hvor moderen SILCA-CISA (Hallgate) for tiden producere verdens stjerner på samlebånd og hende Gruppe 1 (Prix Morny) vinder fra sidste sæson SILCA`S SISTER (Inchinor) har begyndt sin nye karriere i USA med et meget knebent nederlag i Cardinal Handicap (Gr 3) på Churchill Downs og to åringen i år SILCA CHIAVE (Pivotal) har bl. a. været anden i Moyglare Stud Stakes (Gr 1) og tredje i Cheveley Park Stakes (Gr 1).

Det skal blive interessant at se hvordan disse to nye hingste bliver modtaget på Sjælland, efter at hingstene RICHARD OF YORK (Rainbow Quest) og PRIMATICO (Danzig) virkelig har domineret området igennem de sidste år.


DRONNINGEN ER ANKOMMET !

Den verdens berejste super hoppe OUIJA BOARD (Cape Cross) er ankommet til Japan, efter den utrolig flotte triumf i Breeders Cup på Churchill Down og alt ser ud til at gå efter planerne, udtaler træner Ed Dunlop.

OUIJA BOARD skal starte i Japan Cup (Gr 1) den 26. november og hun skal forsøge at revanchere sig for sin femteplads sidste år, hvor hun dog var tæt på de to første heste i løbet ALKAASED (Kingmambo) og HEART`S CRY (Sunday Silence). Det er i øvrigt Gruppe 1 sejr nummer otte som OUIJA BOARD nu ”jagter”.

ALKAASED vinder Japan Cup sidste år

Efter planen skal OUIJA BOARD til Hong Kong efter starten i Japan, hvor hun vil afslutte sin fantastiske karriere, på deres store væddeløbsdag den 10. december i Hong Kong Vase (Gr 1) og det var et løb som hun vandt sidste år, med næsten tre længder.


SÅDAN SER HAN UD, DEN NYE CHAMP !

Der er kommet en ny jockey champion i England og den kun treogtyve årige Ryan Moore, er det nyeste skud på stammen af talentfulde engelske jockeyer og han er den yngste champion siden Pat Eddery vandt championatet tilbage i 1974, hvor han kun var toogtyve år gammel.

Ryan Moore opnåede også at vinde sit første Gruppe 1 løb i denne sæson, da han vandt på den Sir Michael Stoute trænede NOTNOWCATO (Inchinor) i Juddmonte International på York. Ryan Moore er søn af træneren Gary Moore og hans tre mindre brødre Jamie, Joshua og Hayley ønsker alle at følge i samme fodspor som deres nu berømte storbroder.


FORTJENTE AWARD`S UDDELINGER I GÅR !

Den store Klampenborg Award, løb af stablen i går aftes på Klampenborg og der var vel i bund og grund ikke nogle overraskelser i de uddelte hæders priser og de fleste deltagerne var i overensstemmelse med resultatet.

Vi vil gerne portrættere vinderne her og vil starte med den yngste årgang, hvor Light Valley Stud`s allerførste opdræt STUART LITTLE (Esprit Du Nord – Cocco Pio / Turtle Island), virkelig har leveret en drømmestart for det nye stutteri i Børkop-Jylland.

Stilstudie - her flot fanget af Philip Christiansen`s linse (Copyright)

STUART LITTLE startede tre gange i sin første sæson og den Francisco Castro trænede hest havde allerede overbevist i sit Prøveløb og derfor var sejren i debuten aldrig den helt store overraskelse, men det blev i et Maidensløb og ikke Dansk Kriterium – som ellers var planen - idet man faldt fra dette løb, på grund af lodtrækning og man må virkelig have haft utrolig store tanker om hesten, allerede på dette tidspunkt, når planen var at debuterer i det største to års løb i sæsonen: Dansk Kriterium.

STUART LITTLE som føl i efteråret 2004

Den næste start blev i Auktionsløb 2006 og for den første og eneste gang var det ikke Manuel Martinez som sad på ryggen af STUART LITTLE og denne opgave blev overtaget af Nicholas Cordrey og efter at parret havde tabt lidt terræn fra starten af, var de på vej frem i opløbet, hvor den berømte situation opstod, hvor der var en passage, hvor voldgiften senere deklasserede COMX (Tiger Hill) som var først igennem mål og det var en hændelse som virkelig skabte røre i følelserne, men allerede fjorten dage efter mødtes de to heste igen.

STUART LITTLE nyder foråret 2005

Denne gang var det Vinterfavoritternes Ærespræmie og der var vel kun en hest i løbet, da STUART LITTLE og en meget opsat Manuel Martinez satte tingene på plads, med en besnærende sejr, som satte en streg under hvem der var årets to åring på Klampenborg.

STUART LITTLE går i træning i Januar 2006

Man kan ikke gøre det meget bedre end STUART LITTLE gjorde og allerede efter den sidste sejr, blev der snakket om at springe Svensk Kriterium over og allerede gå i vinterhi, for at koncentrere sig om næste års helt store opgave Dansk Derby, som hesten er bleven en naturlig favorit af.

STUART LITTLE med sin "amigo" SERGIO PONCINO

Der er jo altid den mulighed for at hesten vil blive solgt under vinteren, som man har oplevet så mange gange før, men mon ikke en eventuelt ny ejere ville sigte efter samme løb, i tilfælde af en handel.

COCCO PIO (tv) nyder foldens glæder

STUART LITTLE er det tredje føl ud af COCCO PIO (Turtle Island – Delvecchia / Glint Of Gold) og det var en hoppe som Light Valley Stud købte ud af Stald Recent, da hun var ifolet med STUART LITTLE og hoppens første afkom er de to helsøskende DIAMOND STAR og UNIT ONE (Final Appearance) og COCCO PIO er halvsøster til den dobbelte klassiske norske vinder TURF TURTLE (Alzao) og efter planerne (foreløbig), går hun enten til stutteriet egen hingst SILCA LEGEND (Efisio) eller til Gestüt Fährhof`s meget spændende hingst LOMITAS (Niniski), til næste år.

Den nu seksogtyve årige gamle ESPRIT DU NORD (Lyphard – Rajput Princess / Prince Taj) må gå rundt på Haras du Taillis og været godt tilfreds med sig selv og efter at have været far til MADAME ET TOI og morfar til hendes afkom, ser det nu ud til, at den endnu ikke er færdig med at figurerer i den Danske Galopsport og hvis STUART LITTLE er ligesom sin far, bliver der en utrolig god udvikling til den næste sæson og ESPRIT DU NORD blev nærmest bedre jo ældre han blev.

COCCO PIO her med STUART LITTLE i maven og UNIT ONE imellem benene

Light Valley Stud`s Bernt Dahl havde jo en meget stor aften, som medejere af BINARY FILE (Nureyev) også, men denne pris til det første opdræt man nogensinde producerer, er virkelig noget som varmer og han sender mange rosende ord til Stald Francisco Castro, hvor både trænere og personale – ikke mindst staldmanden Sergio Poncino – samt Jägersro banens dyrlæge Henrik Berthelsen, om det arbejde som der er udført og ligeledes skal Manuel Martinez roses meget, for den måde som han har varetaget STUART LITTLE`s evner.

En af de nærmeste dage kigger vi på Årets tre åring: PEAS AND CARROTS (Final Appearance).