Igennem de senere år har avlshingsten LANDO (Acatenango) hvert eneste år produceret en eller flere Gruppe 1 vindere og i denne sæson har vi allerede fået DONALDSON, som også var meget svag i den tunge bane i går, men den overraskende vinder PRINCE FLORI, blev den nyeste i rækken af LANDO afkom, som har vundet i det højeste selskab.
PRINCE FLORI var niende i Tysk Derby, men havde før dette vundet Gruppe 3 løbet - Stadtrat Albert von Metzler-Rennen - i Frankfurt og har nu vundet tre ud af fem starter. Den bliver trænet af Sascha Smrczek og blev redet til sejr af sidste års tyske champion Filip Minarek.
Sejren blev før ORIENTAL TIGER (Tiger Hill), som endnu engang leverede en flot præstation og med SADDEX (Sadler`s Wells) på tredjepladsen.
En flot uge er slut i Baden-Baden og der har været lidt Skandinaviske nyheder, som man kan læse mere om senere i eftermiddag.
Øvrevoll træneren Niels Petersen har været et par dage i Baden-Baden og sammen med agenten Börje Olsson, har han fået indkøbt et par rigtig spændende plage til stalden.
For € 64.000 fik de først hammerslag på MONTGOMERY (Sholokhov – Monbijou / Dashing Blade) og han er halvbroder til Gruppe 1 vinderen MERIDIANA (Lomitas), som ligeledes er Grade 2 og 3 vinder i USA og i øvrigt ud af en virkelig stærk familie og der er ikke noget at sige til, at Niels Petersen mener, at dette kunne blive en kommende Derby hest for stalden.
Senere fik parret hammerslag på € 30.000 på QUANERO (Big Shuffle – Qutoof / Selkirk) og det er også en plag med en meget stærk moderlinie og som billedet også viser, er det en meget veludviklet plag. Begge plagene er indkøbt til de samme ejere som købte danske THE PIRATE (Primatico) og de er åbenbart godt i gang med at fylde Niels Petersens stald op med spændende heste, så der er vel ikke noget at sige til, at træneren har det brede smil på for tiden.
Ikke helt overraskende blev den en MONSUN (Königsstuhl) plag, som blev auktionens dyreste og FORTUNATO (Finora / Dashing Blade) blev solgt for € 200.000 til BBA Germany.
I morgen gælder det hestens første større løb – Rosengårdlöpning – over de 1200 meter og alt andet end sejr er virkelig utænkeligt, selv om at det er et meget farligt postulat at komme frem med i væddeløbssporten, er denne hest flere klasse bedre end sine modstandere i morgen, men nyd dette fartvidunder.
Både NIGHTINGALE (Final Apperance) og SHANGRI LA (Mas Media) ”jagter” deres første sejr i år i et løb over 2200 meter, men det er i en hård konkurrence og kan blive svært. Jan Olsen er ligeledes på plads med FLYING COLOURS (Itsabrahma), som heller ikke har besøgt vindercirklen i denne sæson.
Spørgsmålet er set ud fra flere omstændigheder, hvor først og fremmest plagene jo mister en god periode med det rigtig gode græs i fred og ro, fordi de netop skal sættes op – gøres klar - til auktionen, hvor mange af dem jo kommer i boks under den sidste del af denne proces. Så set ud fra det synspunkt ville plagene både nyde godt af en længere god periode i folden og de ville samtidig være en smule ældre og måske mere moden til den ”belastning”, som det kan være for en plag, at komme igennem auktionsringen.
En anden ting som helt klart også ville blive en fordel – med et senere tidspunkt – ville være det faktum, at de fleste trænere så ville have plads til at modtage plagene direkte efter auktionen, så disse ikke skal med tilbage til opdrætteren eller en anden mellem station. Man har jo ført oplevet meget kedelige/uheldige situationer, hvor plage er kommet til skade eller være og det er jo en frygtelig situation for alle parter og derfor er vi da overbevist om, at de fleste opdrættere gerne ville aflevere plagene, den dag de bliver solgt og trænerne kan begynde arbejde med det samme.
Dette er kun en tanke som er opstået ud af mange samtaler samt observationer og måske en situation man nok burde tænke igennem, idet plagene – opdrætterne – køberne – trænerne, alle kunne få en lille fordel og det hele kunne blive en smule nemmere.
Lone Pedersen og Brian Svendsen driver Stutteri Nova i Fangel og de har normalt omkring fire eller fem avlshopper hele tiden, men i denne sæson har man ikke set stutteriet på sæsonens auktion, idet man er i gang med et skifte i hoppe materialet, men man vender stærkt tilbage til næste år.
Stutteriet solgte sidste år tre plage på to forskellige auktioner og den første af dem der kom til start var LEXMARK (Kateb), som leverede en meget fornem præstation, efter en start hvor hun tabte mange længder og senere vandt meget let.
Man solgte sidste år – sammen med Stutteri Blæsbjerg – en plag på Open Sales i Malmø – som man havde ”pinhooked” i Deauville og som efter hjemkomsten til Danmark var vokset op på Stutteri Nova og RIVER BOY (River Bay), som det drejer sig om, vandt i går en meget flot sejr i sin debut, hvor den slog staldkammeraten EL RAY (Lend A Hand), som i sin sidste start var en meget flot anden i Malmø Stad Pris og som i sin ret gav fire kilo til RIVER BOY.
Med hensyn til de nye hopper på Stutteri Nova, kan det nævnes at BESHARA (Doyoun) er blevet handlet i en privat handel med Team Högdala i Frankrig og hun har i år produceret et dejligt hingsteføl efter SLICKLY (Linamix) på Fyn.
Det er virkelig et flot resultat som Stutteri Nova altid leverer og det er ganske få af deres opdræt, som ikke vinder løb på banerne og de nye to åringer ser ud til at følge op på de stolte traditioner.
For € 64.000 fik man bl. a. en hoppe efter BLACK SAM BELLAMY (Sadler`s Wells) og ud af hoppen DIRECTA GERMANIA (Priolo). Rune Haugen købte også en hoppe ud af den nye spændende hingst SLICKLY (Linamix) – for € 36.000 – og hun er ud af TABITA (Alzao), som stammer ud af den flot producerende THEKLA (Prince Ippi) og endelig – bag ved scenen – fik man erhvervet sig en hingst ud af BIG SHUFFLE (Super Concorde) og PRETTY SUE (Surumu), så der er ingen tvivl om, at Rune Haugen stalden også i fremtiden, vil have meget kraftig ammunition.
Sejren blev en manifestation over den gode sæson som den Lennart Jr. Reuterskiöld trænede hoppe har haft i Danmark og det er vel længe siden, at vi sidst har set sådan en klassik hoppe, som både har vundet Mowerinaløb og Dansk Oaks, samt blevet tredje i Dansk Derby. Det er et virkelig flot resultat, som træner og personalet kan være virkelig godt tilfreds med.
HOT FUDGE har nu vundet fire sejre i otte starter og har yderligere en anden samt en tredjeplads (alle på Klampenborg) og samtidig har bankkontoen passeret den flotte halve million og den eneste skuffelse i år, må vel være syvendepladsen i Dianalöpning på Täby.
HOT FUDGE er det første føl ud af CHRISTIAN CHURCH (Linamix), som kun har startet en enkelt gang, men hendes helbroder CHURCH LIFE er vinder i Frankrig. Mormoderen CHURCH MISSIONARY (Miswaki) er vinder i England og hun er ud af CHRISTCHURCH (So Blessed), som har produceret syv vindere, inklusiv WHITECHAPEL (Arctic Tern), som er vinder af ti løb og har været placeret som tredje i St Simon Stakes (Gr 3). CHRISTIAN CHURCH har nu en to årig hingst: MR COLD CASE (Duty Time) og en hingste plag: MR KJELL DIAMOND (Pennekamp) til fremtiden.
HOT FUDGE skal allerede i gang igen på tirsdag, hvor hun på Øvrevoll starter i Norsk Oaks, hvor hun ”kun” har fire konkurrenter, men det kan blive meget svært med den Norske Derby vinder NEGRA DEL ORO (Danehill Dancer) i feltet, men hun er under alle omstændigheder allerede årets klassiske hoppe i Danmark.
Løbet man sigter efter er Europa Steher-Preis (L) over 3000 meter og datoen er den 23. september, hvor banen i Køln normalt altid er meget tung, så det bliver bestemt en rigtig styrkeprøve for Århus stjernen.
Nu melder vi i første omgang siger Torben Christensen og så ser vi hvad der dukker op, men hesten er i sådan en hopla og god form, at vi meget gerne vil af sted og det kunne være interessant at se ham i Tyskland.
Denne gang er det Francisco Castro trænede EL GALLO som testede positiv, efter en sejr på Jägersro, hvor træneren i øvrigt havde de tre første heste i mål og lige meget hvilken størrelse eller mængde der er fundet, har man overtrådt de gældende regler, men hvornår er der nogen som gør noget ved dette ødelæggende væsen, hvor alle implicerede bare kan slå ud med armene og sige, at de ikke kender noget til det ?
Det er utroligt uansvarligt at ledelserne rundt omkring i landene, endnu ikke har sat sig ved bordene, inden at væddeløbssporten får et endnu dårligt omdømme end cykel sporten ? Vi vil gerne slutte af med en sætning som Bongo brugte i en artikel i European Bloodstock News, den 18. august.
The questions must now be who is going to look at all these cases around the world, and when? The new testing systems can evidently turn up even the most minute trace of a prohibited substance in a horse, often well beyond the recommended time for it to be removed by nature. Racing does not need more excuses, it needs answers.
Postulatet om at det absolut ikke er auktionspriserne, der bestemmer om hvilken plag som er den bedste, blev allerede bevist dagen efter den utrolig flotte auktion, hvor der var tre to års løb på Klampenborg, med bl. a. Dansk Kriterium på programmet.
Det er noget af det nemmeste væddeløbsjournalistik, når man kan kigge tilbage og fortælle om, hvor mange af auktionernes dyreste heste aldrig gør sig særlig fordelagtig bemærket på banerne og den historie vil blive ved med at gentage sig i fremtiden og de to af vinderne i søndags på Klampenborg, som var igennem ringen sidste år, blev enten købt tilbage eller solgt for beløb under denne auktions gennemsnitspris.
Første spændende to års vinder i søndags var STUART LITTLE (Esprit Du Nord) og lad os starte med at fortælle, at den jo er det første opdræt man har produceret på Light Valley Stud og således også deres første start, så en bedre start på ens opdrættere karriere kan man nærmest ikke finde.
STUART LITTLE blev købt tilbage for 50.000 kroner på auktionen og efter et virkelig godt Prøveløb, var det nok ikke den store overraskelse, at den Francisco Castro trænede hest, med Manuel Martinez på ryggen, ville vinde sit Maidensløb, hvilket den også gjorde på en besnærende måde som lover godt for fremtiden. Tempoet i løbet var det samme som i Dansk Kriterium, som dog blev afviklet over 1400 meter, hvilket var 100 meter længere end dette Maidensløb.
Det er moderens COCCO PIO (Turtle Island) tredje afkom og af de første to afkom, begge efter FINAL APPEARANCE (Sadler`s Wells) har DIAMOND STAR startet en enkelt gang. COCCO PIO er øvrigt halvsøster til den dobbelte klassiske vinder og Listed placerede TURF TURTLE (Alzao).
For kun 18.000 fik træner Bent Olsen hammerslag på DA VINCI (Itsabrahma), på sidste års auktion og efter en tredjeplads i debuten fjorten dage forinden, tog den sig meget fornemt af eftermiddagens andet Maidensløb, med Lennart Hammer i sadlen og det var også en sejr der ”lugtede” af mere i fremtiden.
DA VINCI var allerede på salgs tidspunktet en meget billig hest, med tanke på, at helbroderen FRIENDS FOREVER har gjort det rigtig godt i løbene og endnu en helsøster MAMAZITA, nåede også at vinde løb sidste år som to åring (dog efter auktionen). Udover disse to heste er der ligeledes halvbroderen NORWEGIAN SUN (Domynsky), som bestemt har været en rigtig god hest med store fart resurser, men stadigvæk, lillesøsteren CLASSIC LINE (Primatico), nåede dog lidt højere i lørdags, da den blev solgt for 30.000, som dog stadigvæk er under halvdelen af dagens gennemsnitspris.
Endnu et bevis på, at priserne overhovedet ikke følger resultaterne og det er efterhånden meget tydeligt på den danske auktion, at de førende avlshopper er dem som sælger og så er nogen opdrætter nok dygtigere til at sælge deres produkter end andre og det er der vel heller ikke noget forunderligt i.
Fem ud af de tolv deltagere i Dansk Kriterium havde inden dette løb besøgt vindercirklen, men man fik sig alligevel en mindre overraskelse, da det viste sig, at der nærmest kun var en enkelt hest i feltet, da den Søren Jensen trænede AIRBOSS (Richard Of York), med Sara Slot på ryggen, vandt ganske let før CUT BEST (Final Appearance) og MISS SAIGON (Be My Chief).
AIRBOSS som aldrig så en auktionsring sidste år, havde kun startet en enkelt gang inden denne start, hvor den var anden til ACTION TIME (Red Rainbow) slået med en længde, men den samme hest blev dog sat med seksten og en halv længde i søndags, så det kan man da sige er en forbedring, efter den første start.
AIRBOSS har jo nogle berømte halvsøstre i de to FINAL APPEARANCE døtre AMUSEMENT og ATHENE, som begge har leveret gode præstationer som typiske stayer, der dog aldrig vandt ret mange løb, men opdrætterne på Fyn må åbenbart havde drejet forkert, da de nåede motorvejen denne gang, da moderen MISS FYNS TIVOLI (Saville Row) skulle bedækkes, idet de normalt sigter imod Lillebæltsbroen, men de endte oppe på Nordsjælland hos RICHARD OF YORK (Rainbow Quest) og her kom der så et afkom, som viste lidt speed og derfor bliver fremtiden for AIRBOSS også spændende.
I dagens hovedløb – Stockholm Cup (Gr 3) – over 2400 meter, skal BINARY FILE (Nureyev) endnu engang forsøge at repræsenterer Danmark på bedste vis og efter en fantastisk sæson skal den Lars Kelp trænede hest udover de 2400 meter, hvilket nok er i det længste lag. Bent Olsen har ALNITAK (Nureyev) med i løbet og den var kun fire og en halv længde efter BINARY FILE i Norge i sin sidste start og kan måske også få en god præmie her.
Inden vi gør dette løb færdigt, bliver vi nød til at kommenterer forretningen Klampenborgs forfærdelige mangel på evner og beviserne for at man i administrationen på den danske hovedbane, fundamentalt åbenlyst ikke forstår hvad deres arbejde går ud på, skinner mere og mere igennem og et kursus i kunde og sportspleje – hvis det ikke er for alt for sent – ville absolut være på sin plads.
Dansk Galop har sportsligt set i Skandinavien ikke meget at råbe hurra for og det er utroligt når man endelig har kæmpe succes med en Klampenborg trænede hest, at man i hjemmebanens program ikke engang kan ønske hesten – ejerne – træneren samt det hårdt arbejdende personalet – Til Lykke - med sejren og samtidig bruge dette som en reklame af sporten i hovedstanden, men folk er åbenbart gået helt i stå og friske kræfter ville – efter vores mening – kun være gavnligt for sporten.
Det er ikke meget mere end et år siden, at en hest som var trænet i Frankrig og som havde vundet Svenske Derby, blev fejret efter alle kunstens regler i Klampenborgs vindercirkel og hvor er det lige fornuften lå i det ? Klampenborg er fyldt med ejere – trænere og ikke mindst underbetalt personale, som dagligt kæmper for at forretningen Klampenborg skal eksisterer og så sidder man samtidig bare i administrationen og plejer egne interesser. VÅGN DOG OP !
Tilbage til Stockholm, hvor vores to gode hopper DANISH SHOPPING (Bin Ajwaad) og LA PETITE CHINOISE (Dr Fong) skal møde resten af Skandinaviens top hopper i Coolmore Matchmaker Stakes (L) og her kan det blive svært at stoppe FUNNY LEGEND (Funambule), som vandt dette løb sidste år og både HALFSONG (Songline) og MISS THE BOAT (Mtoto), vil også blande sig i afgørelsen.
ELTIZAAM (Bahri) har endnu ikke vundet løb i år, efter den flotte sæson sidste år, men Bent Olsen har taget den med til Stockholm, hvor den forsøger lykken i Nickes Minneslöpning, hvor der kun er fem konkurrenter i løbet, men det bliver utroligt svært alligevel.