UGE 7 - 2006 !


SATANIC – PÅ VEJ I AVLEN !

Der har været lidt stille omkring SATANIC (Botanic – Sayulita / Habitat), siden den Søren Jensen trænede hoppe stoppede karrieren, men den store hoppe er nu dukket op på Woodland Stud, hvor hun i den nærmeste fremtid skal bedækkes med stutteriets nye hingst INFORMANT (Kris).

SATANIC startede fjorten gange og vandt to løb og fire andenpladser, hvor det blev til omkring den kvarte million. Den fornemste præstation var helt bestemt i det klassiske Dianalöpning, hvor hun var en overraskende nummer to til SAYONARA (Vettori), men med ”super hopper” og klassiske vindere som ZUCCINI WIND (Revoque) og KIMOLA (King`s Theatre) bag sig.

Det var den tidligere hestetransport firma chef Finn Kruse, som ”fandt” SATANIC på Tattersalls/Newmarket tilbage i oktober 2000 for 1.500 Guineas og hun er halvsøster til to vindere i England i AEGEAN MAGIC (Wolfhound) og SAYEL (Elmamuul). Hendes far BOTANIC (Mr Prospector – ZAIZAFON / The Minstrel) er halvbroder til de to succes avlshingste ZAFONIC (Gone West) og dennes helbroder ZAMINDAR. Mormoderen MOFIDA (Right Track) har produceret hingsten FACTUAL (Known Fact).


NIARCHOS HEST TIL BENT OLSEN !

Med de sidste par dages vejr, begynder man så smut at skimte forårets kommen og dermed bliver galop trænernes smil også en del bredere, end man længe har set og optimismen kan næsten spores udenpå enhver galop stald i Danmark.

Træner Bent Olsen på Klampenborg har – kan man sige – som vanligt fået fyldt sin stald op – til den nye sæson – med mange nye spændende heste og et hurtigt kig nedover staldtavlen viser også, at sidste sæsons store stjerner er klar til at tage en ny tørn.

ALNITAK foran sin ven BAGO

Et nyt meget interessant navn hos Olsen er ALNITAK (Nureyev – Very True / Proud Truth), som er købt ud af Jonathan Pease`s stald i Chantilly og denne hest har virkelig haft et utrolig fornem i karrieren, idet den har været førerhest for Prix de l`Arc vinderen BAGO (Nashwan) og det har både været i arbejde og løb, hvilket siger ikke så lidt om evnerne.

ALNITAK har startet tolv gange i karrieren og fået syv placeringer, som har givet € 76.350 til Niarchos stalden og den fornemste præstation har uden tvivl været tredjepladsen i Grand Prix de Paris (Gr 1) i 2004, hvor den var slået af BAGO med fem længder. Der er ingen tvivl om, at ALNITAK er den mest meriterede maidens hest i de danske stalde i denne vinter. Nuværende handicap (valour) er 88 og den har som højest været på 99.

ALNITAK har haft to halvsøskende hos Jonathan Pease som begge har vundet løb og det er PLANETARY POOLS (Spinning World) samt SAPAS (Kingmambo) og moderen VERY TRUE (Proud Trouth), er selv vinder af seks løb i USA inklusiv Rare Treat Handicap (Gr 3).

DANISH SHOPPING

Bent Olsen er yderligere ”godt spændt for” med hensyn til ældre heste til sæsonen og både DANISH SHOPPING (Bin Ajwaad) og ELTIZAAM (Bahri), som begge hørte til de bedste heste i danske stalde sidste år, uden nogen af dem dog fandt nåde hos den sportslige komite med ansvaret for nomineringer, kan begge få et forrygende år og DANISH SHOPPING skal først forsøge at gentage triumfen fra Åbningsløb sidste år og så bliver det senere hen de store hoppeløb rundt om i Skandinavien.

ELTIZAAM

ELTIZAAM havde en forrygende sæson sidste år og hørte til de store lyspunkter på de danske baner og den var utrolig tæt på at blive klassisk vinder i Norge også. Det er altid svært at rykke op i de ældre rækker, men denne hest ser ud til at have kvaliteterne til det og den faste jockey Manuel Martinez havde meget høje tanker om hesten og på nuværende tidspunkt ser det ud til sæsonstart i Dansk Jockey Club Cup (L).

IRISH CORNER

En anden ældre hest som er dukket op i stald Olsen under vinteren, er den dejlige hoppe IRISH CORNER (Fraam), som henrykte Klampenborg publikummet med sin heroiske indsat i Mowerinaløb sidste år, hvor hun var meget tæt på at stjæle sejren fra den norske stor favorit XSTASE (Trempolino), så der er vel ikke noget at sige til at Bent Olsen – som vanligt – ser frem imod den nye sæson med stor optimisme.


VAR DET ET RETFÆRDIGT RESULTAT ? !

LÆS MERE HER !


DØDSFALD !

Journalist Kurt Poulsen, tidl. Ekstra Bladet.

En af trav- og galopsportens trofaste støtter gennem mange år, journalist Kurt Poulsen døde i søndags, 68 år gammel efter kort tids sygdom.

Kurt Poulsen var stort set tilknyttet Ekstra Bladet i hele sin professionelle karriere, hvor han med stor indsigt og omhyggelighed dækkede hestevæddeløbssporten, ligesom han i mange år stod for Ekstra Bladets sider med spilforslag til fodboldtipningen.

Men det var først og fremmest hestene som havde Kurt Poulsens interesse, og en overgang var det ham, der sørgede for at alle travsportsinteresseredes ønsker blev opfyldt i forbindelse med Julen – nemlig ved at stå for udgivelsen af Travsporten – Trav Jul.

Det var i øvrigt Kurt Poulsen, der fik givet den populære træner Jørgen Olsen kælenavnet – Succes-Olsen.

I Kurt Poulsens tid på Ekstra Bladet blev populære tiltag som Ekstra Bladets Rigschampionat for professionelle travtrænere indført og på Galopbanen var det Ekstra Bladets Gyldne Hjelm for galoplærlinge. Samtidig uddelte avisen hvert år Ekstra Bladets Hæderpris inden for såvel trav- som galopsporten.

Efter Kurt Poulsen gik på pension for 7 år siden så vi ham ikke meget på banerne mere, men fra hjemmet i Albertslund fulgte han nøje med i, hvad der skete inden for vor del af verden. Han bidrog hvert år med en fornøjelig artikel til Væddeløbsbladets Årsrevy og i de seneste år skrev han i hvert nummer af Væddeløbsbladet en artikel om de gode gamle dage under pseudonymet ”Krønikøren”.

Kurt Poulsen havde et stort arkiv hjemme, som han havde samlet gennem årene.

Undertegnede havde også efter Kurt Poulsens pensionering en tæt kontakt til ham. Kurt stiftede nemlig en forening – De Ældre Herrers Klub – hvor han samlede ungdomsvenner og arbejdskolleger til hyggeligt samvær fire gange om året. – Hvert møde startede med et kulturelt islæt – det kunne f.eks. være at man så de Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg eller var på besøg på Carlsberg, og bagefter tog man så en god frokost, hvor snakken gik. Sammen med sin hustru Lisbeth elskede Kurt at rejse, og yndlings turen var med DFDS til England.

Kurt havde fortjent nogle flere år i sit otium – også nu, hvor han efter en energisk indsats var blevet omvendt fra et helt udpræget B-menneske, der aldrig stod op før klokken 13.00 og til A-menneske – som os andre.

Men sådan skulle det ikke være.

Der er dog ingen tvivl om, at mindet om Kurt Poulsen vil leve længe.

Æret være Kurt Poulsens minde.

Karsten Bønsdorf


SAN LUCA – ATTER I FRANKRIG !

SAN LUCA (Be My Chief) som vandt Dansk Oaks tilbage i 2002 har været tom i år, efter hun fik et hoppeføl efter MIESQUE`S SON (Mr Prospector) i 2004, men nu er Stald Recent hoppen tilbage på sit fødested Haras du Taillis i Frankrig og hun skal føres til VETTORI (Machiavellian) i denne sæson.

SAN LUCA

Staldens anden avlshoppe LIVING DOLL (Turtle Island), der fik et hoppeføl efter GOLD AWAY (Goldneyev) sidste år, er noget sent på den i år og skal først fole til maj, efter SEPTIEME CIEL (Seattle Slew), og vil derfor ikke blive bedækket i denne sæson, men planerne er store til næste sæson.

I øvrigt håber Stald Recent på en god sæson i år med de to halvsøstre LUMEN (Verglas) og LULLU (Keos), som begge er ud af EXIT TO NOWHERE (Irish River) hoppen LA LE LU.

LIVING DOLL


KATEB – ER VÆK !

Nyheden om at avlshingsten KATEB (Pennine Walk) døde i tirsdags var en af disse her nyheder vi godt kunne have undværet, idet den havde så meget ugjort i sit liv, men i stedet for må vi så sige farvel til en hest, som virkelig har markeret sig her i Skandinavien.

Der kan skrives mange historier om KATEB og vil senere her komme med en fyldig artikel, men en af historierne som virkelig skabte moro var da den skulle kåres til varmblods avlen og her blev den så røntgen fotograferet, hvor man så opdagede de famøse skuer i benet, som importøren træner Søren Jensen ikke kendte noget om og det beviser samtidig at KATEB var gjort af et specielt stof.

Mange faldige Champion Jockey Kim Andersen sætter selv KATEB som en af de allerbedste heste han nogensinde har redet og flere gange har han været imponeret over hestens kolossale løbs hoved.

KATEB fik aldrig den tiltro hos de danske opdrættere som den måske burde have haft, men den nåede dog at producerer tre millionærer og det er ikke mange avlshingste i Danmark som har præsteret og to forskellige klassiske vindere høre også til sjældenhederne og dette blev præsteret i meget små årgange. Som sagt vender vi senere tilbage med en mere udførlig artikel om KATEB.

LIGHTS OUT vandt tre klassiske løb for KATEB og ses her sammen med “staldpige” Eva Sundbye