Henri-Alex Pantall fortæller at han snart har ALFRED (Sendawar), som kom til skade i Svensk Derby sidste år, klar til start igen og ejeren Peter Holm-Lassen har ligeledes en spændende to årige hingst – PRINCE FASLIYEV (Fasliyev) – i stalden, så der skulle gerne komme gode nyheder fra den kant også.
Der er nu ”kun” fem uger til at man afvikler årets første Gruppe løb – Prix Exbury – på Saint-Cloud og allerede den 3. marts åbner Maisons-Laffitte portene for årets første løbedag i Paris og så vare det ikke så længe før vi selv er i gang her i Skandinavien.
Eftermiddagens hovedløb – The Chinese New Year Cup – over 1400 meter blev vundet af den John Moore trænede JOYFUL WINNER (El Moxie), der havde franske Christophe Soumillon i sadlen og parret slog staldkammeraten BOBO WIN (Danehill), der blev redet af C. W. Wong.
The 3D-Gold Cup – ligeledes over 1400 meter blev til et opgør imellem ALL`S WELL (12 - City On The Hill) med Shane Dye og LIBERAL`S KNIGHT (Desert Prince) og Douglas Whyte, som faldt ud til førstnævnte. Vinderen trænes af Casper Shum.
Løbet blev sidste år vundet af HIDE AND SEEK (Island Reef) og i 2004 var det ARDBEG (Lake Coniston), der var en overraskende vinder og før det havde herlige PARTAGAS (Ardkinglass) vundet løbet et par gange, hvilket igen beviser at der skal en virkelig god sprinter til at vinde dette løb.
Der er fem importer som er på startlinien i morgen og man er i Stockholm meget stolte over hesten CAVORTING (Polar Falcon), som vandt hele seks sejre ud af otte starter sidste år og i programmet kan man læse, om den Michael Khan trænede hest overhovedet har nogle overmænd i Skandinavien på sprinter distancen på dirten ? Det må betegnes som store ord og vi ville da ikke have problemer med at nævne den første håndfuld heste, men i det selskab som hesten møder i morgen, ville det være en sensation af de større hvis ikke at det bliver jockey Yvonne Durant, som rider ind i vinder cirklen efter løbet.
CAVORTING blev købt af Börje Olsson på Horses In Training Sales i 2004 for 9.000 Guineas og den havde startet to gange for træner David Loder, med små præmier til følge. Moderen PRANCING (Prince Sabo) er halvsøster til avlshingsten FIRST TRUMP (Primo Dominie), som vandt Middle Park Stakes (Gr 1) – Richmond Stakes (Gr 2) og July Stakes (Gr 3) som to åring.
PRANCING selv vandt et enkelt løb og var Listed placeret et par gange og har produceret tre vindere inklusiv de to helsøskende efter PRIMO DOMINIE (Dominion): FIREWORKS som vandt seks løb og søsteren CATHARINE WHEEL, som har vundet tre gange og med den familie er der vel ikke noget at sige til, at CAVORTING indeholder meget fart.
Løbet er klokken 18,55 og den Fredrik Reuterskiöld trænede hest har fået startspor et og bærer topvægt (60 kg) i løbet og det ville være utrolig dejligt for Skandinavisk galop, hvis vi ser en rigtig god præstation fra hesten og vi krydser fingrene.
For os danskere er det også en meget interessant bog, med mange timers studerende og vores avl ”gnider” sig jo meget tæt på den svenske, udover de faste samarbejder der er, så mange spændende oplysninger for danske opdrættere også og den burde stå på mange hylder rundt omkring.
Der er ikke mange udenlandske gæster til dette løb og det var jo her hvor den skadede Hong Kong hest SILENT WITNESS (El Moxie) skulle have startet, men endnu engang bliver det ”Globetrotteren” CAPE OF GOOD HOPE som repræsenterer den tidligere koloni, men det er efterhånden langt tid siden, ja faktisk ikke siden den flotte sejr på York i somres, at vi har set det bedste fra den David Oughton trænede vallak, som får Douglas Whyte i sadlen.
Hjemme på Sha Tin afvikler man i denne weekend Mercedes-Benz Hong Kong Classic Mile, som normalt giver en god form for det senere Hong Kong Derby og ikke siden 2002 har en hest vundet begge Gruppe 1 løb som OLYMPIC EXPRESS (Bishop Of Cashel) gjorde det.
Champion træner Tony Cruz har gode kort på hånden og har tre af de ni starter i stalden og staldjockey Felix Coetzee har valgt – og det er normalt ikke gode tegn – at ride WILLIE DETROY (Zabeel) og den har kun startet en enkelt gang i sit nye hjemland, da den vandt over 1800 meter den 16. oktober sidste år.
WILLIE DETROY vandt det Listed Mercedes Bonecrusher Stakes (2100 meter) i Ellerslie på New Zealand og den var fjerde i deres Derby (2400 meter), som de 1600 meter på søndag kan måske virke som lidt for kort distance for hesten, men vi må se om Tony Cruz har fået fat i en ny stjerne, til hans i forvejen stjernespækket stald.
CAPE OF GOOD HOPE !
Den otte årige vallak løb med fremme lige efter de førende undervejs og sluttede virkelig godt af og var kun slået kort hoved og trekvarts længde. CAPE OF GOOD HOPE har nu startet fire gange i Australien på Flemington berømte ligeud bane og alle gangene i Gruppe 1 selskab og det er blevet til fire tredje pladser.
Lightning Stakes blev vundet af TAKEOVER TARGET (Celtic Swing) som blev redet af Jay Ford og på andenpladsen kom den virkelig gode tre åring GOD`S OWN (Redoute`s Choice) med Danny Nikolic. Den vindende hest trænes af Joe Janiak og den vandt i sidste sæson Salinger Stakes (Gr 1), så dette var den anden sejr i højeste selskab.
CAPE OF GOOD HOPE vil blive i Australien og vil starte næste gang i Australia Stakes (Gr 1) på Monee Valley og hesten vandt dette løb sidste år, efter at have sluttet som tredje i Lightning Stakes og selv om at den møder TAKEOVER TARGET der igen, må vi håbe at historien gentager sig.