Det er et meget blødt program som Klampenborg byder på, Fredag aften, og der kan blive langt imellem snapsene. Spillerne kan også få store problemer og sæsonen som er startet med mange store overraskelser, kan nemt forsætte her.

Aftenens hovedløb - Gentofte Kommunes Ærespræmie - kan udvikle sig til et godt lille væddeløb og flere af de startende heste, står med gode vinderchancer.

DIAGHILEW

Det er dog meget svært at se DIAGHILEW blive besejret efter den fornemme indsats sidste gang og hesten var jo vinder af Åbningsløb 2003 på samme distance, så der skulle ikke blive nogen problemer der.

ZACKERY

En hest som ZACKERY er billigt vægtmæssigt i løbet og tilbagevendende Louise Møller kan måske få en top placering i løbet.

Der bliver snakket meget Derby på denne tid af året og mange føler at løbet "er billigt" i denne sæson og derfor vil der blive stor fokus på nogle af de tre årige heste som starter denne aften.

I det første løb skal PHOENIX FABULOUS sæson debuterer efter en skade, men man bør næsten forlange at hesten slår dette selskab, hvis Derby forhåbninger skal bibeholdes.

Kan DAY TRIPPER slå FRISBEE ?

Træner Janos Tandari sender sin Derby kandidat DAY TRIPPER over fra Malmø, efter tre andenpladser i lige så mange starter i år og hesten bliver nok favorit i løbet, men en anden hest - FRISBEE - er også ude på endelig at bevise hvor god hun er, efter en del små skavanker, så den hoppe kan også ende langt fremme.

Aftenens sidste løb er et rigtig godt spilleløb, hvor den almindelige spiller i boderne kender lidt til de startende heste og de to Søren Jensen trænede hopper LIZA BERE og SATANIC vil få mange tilhængere.

AFRODITE

En hoppe som AFRODITE har længe lignet en "million" i paddocken og pludselig vil hun være med fremme, så pas lidt på hende.