PROFESSOR MORIARTY MEMORIAL.
SILVER BLAZE HANDICAP.
Begge løb er årlig tilbagevendende begivenhed, med flotte ærespremier udsat af Sherlock Holmes - klubben.
I år er det endvidere et jubilæumsår, idet det er 4o år siden Tegneren Henry Lauridsen udsatte de første flotte ærespræmier. Efter sin død har Sherlock Holmes- Klubben fortsat denne tradition, og for galopsporten i Ålborg har det altid været en stor ære at vinde et af disse løb.
Som sædvanlig for galoppenløbene i Ålborg, er der igen "fuld Hus". 12 startende heste i hvert løb. Flere måtter endda se sig forbigået.
Hvem er så favoritter i de 2 løb:
Begge løb er meget åbne, men i aftenens første løb, PROFFESOR MORIARTY MEMORIAL over 1500 meter tror vi at den lille slider ALESI, må være langt fremme. Hoppen gik virkelig godt i sin sidste start. Der er dog mange om budet. PICCOLINE var også tæt på i sin sidste start og kan være forbedret til denne gang. PACIFIC PLACE vil sikker også blande sig. Et meget åbent løb, hvor der nemt kan komme en helt anden og blande sig.
Aftenens sidste løb, SILVER BLAZE HANDICAP over 2000 meter er om muligt endnu mere åbent. Ja, her kan i realiteten alle deltagere have vinderchance. Vort bud kunne godt være MONTENERO, der sluttede forrygende godt af i sin sidste start. Denne gang er løbet 2oo m længere end sidste start og vil sikkert være til en fordel for hesten.
Hvad med WANJA? Er den forbedret i forhold til sidste start, er denne også et godt tilbud. Kommer AFFARATI hurtigt nok ud af startboksen, og ikke som i de sidste starter hænger nede bag i feltet, kan han også være et vindertilbud. Sidste år vandt netop AFFARATI dette løb meget nemt. Som outsider kan nævnes mange vindertilbud, men da vi ikke kan have dem alle foretrækker vi HALLELUJAH og LA SELLIER, der begge to viste stor styrke sidste år.
Henning Kristensen