CERES JYSK DERBY

Så er der atter lagt op til årets største galopdag i provinsen, når det jyske Derby - Jyllandsløb - bliver afviklet 2 Pinsedag på Jysk Væddeløbsbane, hvor der er hele 9 galopløb på programmet.

Et hurtigt blik på startlisten til Jyllandsløb viser tydeligt, at løbet ikke indeholder samme store klasse som tidligere års udgaver, men ikke desto mindre er æren og den store præmiesum lige så vigtig som før og det kan blive et ret interessant løb, hvor den rigtige taktik kan blive alt afgørende.

SINGITA

Tre heste syntes at skulle afgøre løbet imellem sig og Elkær Stutteri`s SINGITA bliver nok den endelige favorit, efter en optakt på sæsonen, hvor den røde hoppe bestemt ikke har gjort noget forket. Det er blevet to sejre i lige så mange starter og den Søren Jensen trænede hoppe har slået sejrs heste som ACE HIGH og BOLOGNE i sine løb.

BERLIOZ

Den Desmond Scarlett trænede BERLIOZ er trænet hen imod løbet, men har vel ikke for alvor bevist klasse nok til at sejre i dette løb og det er vel heller ikke normalt, at tippe en maiden hest som vinder af Jyllandsløb, men hesten vil slutte langt fremme.

CANADIAN CLASSIC

Den svensk trænede (Louise Burnett) CANADIAN CLASSIC, kandiderer også til sejren og efter en god to års sæson, viste hoppen god form i sin eneste start i denne sæson og bør være stærkt forbedret til dagen.

Spændingen i løbet er, at de to omtalte hopper - SINGITA og CANADIAN CLASSIC - tidligere har løbet deres løb lagt bagfra i feltet og det kan der måske ikke blive tid og plads til på en lille Aarhus bane, hvis BERLIOZ får et for lang forspring, på en tør og hurtig bane, som det ser ud til at blive.

Det er svært at se nogle af de andre heste i feltet der kan sejre i løbet og en af favoritterne igennem vinteren CUT LE GRAND, har endnu ikke nået at starte i år, på trods af, at hesten har været skrevet til start flere gange.

HÅ TE HÅ

I rammeprogrammet er der først og fremmest Petit Prix og det lokale håb HÅ TE HÅ har valgt denne opgave i stedet for hovedløbet, hvilket jeg tror, er en rigtig beslutning og jeg har svært ved at se den Johnny Reimer trænede hoppe ikke stadigvæk er ubesejret efter løbet, selv om heste som BOSSA NOVA og POLARIS virker som seriøse kandidater til sejren.

RIVER FOYLE

Udover disse to løb er der andre spændende opgør og i Champion Sprint skal bl. a. sidste års vinder FLAMING EMBER forsøge at holde sidste års Petit Prix vinder LE SALL fra livet og i Champion Stakes skal vi atter opleve sidste års vinder RIVER FOYLE, som denne gang vil få hård konkurrence fra ROYAL ENGAGEMENT - VIMA - FARIGNAN og SISUS.

VIMA

I et af dagens andre løb bliver den tidligere top jockey og succes træner Ib Langkilde hædret med et 70 års fødselsdagsløb og det er en glæde og se, at sporten ikke glemmer de gamle topfolk og få har vel som Ib Langkilde været med til at gøre galop sporten interessant i den jyske hovedstad og en af hans største faktorer i sin tid, er de utrolig mange unge mennesker som har startet deres "karriere" i netop stald Ib Langkilde. Vi er stadigvæk mange aktive i sporten, som er blevet "rette til" af den karismatiske træner igennem tiderne.

IB LANGKILDE

Der er som sædvanligt lagt op til en stor dag i Aarhus og det skal ikke undre mig, at vi skal opleve to lokal opdrættede og ejede heste, som vinder af det jyske Derby og Petit Prix, nemlig SINGITA og HÅ TE HÅ.