HARAS DU TAILLIS NYHEDER - FEBRUAR 2003

I denne måned har vi følgende og berette om.

Vi har fået årets første føl på Haras du Taillis.

Så er der kommet endnu to danske hopper til stutteriet.

Vi kan præsenterer vores nye "Premier Garcon" (Stutterimester).

Endelig kan vi berette om nogle af vores opdræts resultater i år.

---------------------------------------------------------------------

Den 22 Januar fik vi årets første føl på stutteriet og det var vores danske medarbejder Kim`s hoppe CAVELL, der fik føl efter LORD OF MEN.

Årets første stjerne er født

CAVELL (Lion Cavern - Stormswept/Storm Bird) med sit føl efter LORD OF MEN, i den franske Januar sol.

---------------------------------------------------------------------

Så har vi den glædelige nyhed, at endnu to danske følhopper har meldt sin ankomst på vores stutteri og det drejer sig om familien Bispelunds "stjernehoppe" INTRUDER og en nyindkøbt fransk hoppe ESTEFANIA. Det er efter vores mening to meget spændende hopper og vi må håbe, at de får en succesfuld oplevelse ud af deres franske eventyr.

INTRUDER (Polish Patriot - Sheer Innocence/Shirley Hights)

INTRUDER skal fole midt i Marts - efter ZILZAL og derefter skal hun til SICYOS

ESTEFANIA (Saint Estephe - Yenisei/Riverman)

ESTEFANIA skal fole først i April efter en ny meget spændende hingst: FLY TO THE STAR og hun skal ligeledes føres til SICYOS.

SICYOS (Lyphard - Sigy/Habitat)

SICYOS er en af de bedre avlshingste i Frankrig igennem de sidste 10 - 14 år og på trods af et beskedent antal hopper, har LYPHARD sønnen altid været placeret i toppen af den franske avlshingste statistik.

Hvis det er naturlig speed man gerne vil avle, finder man ikke en bedre hingst i Frankrig. Faderen LYPHARD behøver vel næppe en nærmer præsentation, men vi har vel aldrig set mere speedy Prix Arc de Triomphe vinder, end sønnen DANCING BRAVE. På modersiden finder vi ligeledes utrolig speed. Moderen SIGY var selv vinder af Europas sprinter krone nummer et, Prix de l`Abbaye og det var en løb som SICYOS selv var tredje i, SOM TO ÅRING!!

SICYOS startede 11 gange i sin karriere og er vinder af 3 løb. Han vandt over 600,00 franc. Hans afkom i avlen - med få hopper - har vundet omkring 9 millioner euro.

SICYOS helsøster PETITE SOEUR har bl. a. avlet BAROUD D`HONNEUR (Highest Honor), som efter en karriere over fire sæsoner og en bankbog på over 1 million franc, nu også er i avlen i Frankrig og hans første årgang med ganske få afkom vandt fem løb og 42.650 euro.

Mormoderen til SICYOS hedder SATU (Primera - Creation/Crepello) og hun har en anden datter, SONOMA (Habitat) og denne hoppe har sammen med LYPHARD bragt bl. a. FUNAMBULE, der nu står som avlshingst i Sverige.

SICYOS har selv et par afkom som er avlshingste i Frankrig og det er:

BULINGTON (Barbra/Le Fabuleux) løb i fire sæsoner og vandt 11 løb og næsten 2,5 million franc. Dennes første afkom har også en god vinder procent.

MURMURE (Audible/Kashmir II) har løbet i fem sæsoner og både i fladløb og over hurdler, hvor den vandt 6 løb og tjente over 1 million franc. Hans afkom har allerede tjent over 4 millioner franc.

Vi kan kun mene, at man har valgt et utrolig spændende valg ved SICYOS til begge hopperne og der burde komme nogle spændende afkom ud af denne beslutning.

---------------------------------------------------------------------

Beatrice Quenneson

Da vores tidligere stutterimester Gerard Schenck - som har arbejdet for familien i over 40 år - efterhånden er kommet op i årene og skal tage den lidt med ro, har vi på stutteri Haras du Taillis ansat en ny stutterimester Beatrice Quenneson, som langsomt overtager alle Gerard Schenck`s vigtige opgaver.

Vi tror selv på, at vi har fået fat i en meget dygtig og ambitiøs person og vi glæder os til samarbejdet med hende.

---------------------------------------------------------------------

VORES OPDRÆT`S PRÆSTATIONER I 2003

Der er ikke så mange løb i Frankrig på denne årstid, men vi har af et par akom som har startet og de har gjort det ganske pænt.

GRAND PERRI (Zieten - Grey Perri) vandt Prix de Baleix i Pau og har også været nummer 2 i Prix de Arnos, på samme bane.

COCO LOCO (Akarad - Coopers Run) har været placeret i Prix de Cannet i Cannes sur Mer.

CRISPIE (Homme de Loi - First Try) har været placeret i Prix de Cap i Cannes sur Mer.

---------------------------------------------------------------------

BERNHARD WENGER ER ALTID KLAR TIL AT OPFYLDE ØNSKERNE

HARAS DU TAILLIS

F - 61470 HEUGON

FRANKRIG

TELEFON: 0033 6 08 30 24 06

E-MAIL: [email protected]

HARAS DU TAILLIS - FRANSKE HJEMMESIDE