
Udover det fantastiske Derby, blev der budt på mange fine præstationer og spændende løb og det var i det hele taget, en uforglemmelig dag.

I eftermiddagen andet løb fik vi Malmøs bedste toåringer og se og efter at støvet havde lagt sig, var CHACARERO stadigvæk ubesejret i tre starter og havde få sin bankkonto op på små 150.000 Sv. kroner. Sønnen efter PRIMO DOMINIE gjorde et virkelig godt indtryk, men man kan ikke lade være med at spekulerer på om den starter på den samme dag til næste år?

Det er altid spændende og se de nye toåringer og engang imellem kan det blive kærlighed ved første øjekast og denne dag var der en, som fik drejet hovedet på mig en ekstra gang. Navnet var MABROOK.

Dagens sprinterløb bragte den dejlige engelsk trænede DANEHILL datter, SILKEN SASH til start og selv om at hoppen tog føringen fra start, var der udsolgt meget tidligt og det blev til en uhyggelig overlegen ser til NOBEL PRIZE, der vandt en overraskende let sprintersejr.


Gestut F�hrhof Scandinavian Cup blev et forrygende løb og det blev en opløbskamp som bragte minderne fra SUNDAY SILENCE og EASY GOER`s fantastiske opgør og det var et opløb, som virkelig fik folk oppe af sæderne.

Omkring 500 meter fra mål satte WINGS OF DOVE (Kim Andersen) et lynangreb ind imod PRETTY GIRL (Frederik Johansson) og man var først overrasket over med hvilken hurtighed, de to hopper forlod resten af feltet. Det var et temposkift, man meget sjældent ser. Derefter var der lagt op til et nådesløst opløb, hvor de to top jockeys absolut ikke ville give hinanden noget og de to hopper gav alt hvad de havde.

Det blev til sejr for Kim Andersen og WINGS OF DOVE og det blev først afgjort lige på stregen. DET VAR VIRKELIGT FLOT. I øvrigt syntes SATANIC ikke rigtig at virke på underlaget.

Allerede i næste løb var Wido Neuroth klar med en ny superstar i ZUCCINI WIND, der skulle forsvarer nederlaget til PRETTY GIRL, men hjemmebane hesten BARROS LUCO havde andre meninger om dette og det blev til sejr for Malmø hesten og den norske stortræner måtte endnu engang "nøjes" med "sølvet".

I øvrigt kunne man i dette løb lægge mærke til fynske BOOB`S PRESSURE, der virkelig sluttede forrygende af og hvis bare den hest kunne komme rundt i svingene, ville der ligge mange penge og hente.

I det efterfølgende løb skulle vi se to tidligere Derby vindere VETROTEX og FINAL CARE i et opgør over 3200 meter, hvor der også var et par engelsk trænede heste med også.

Vi fik dagens eneste store overraskelse, da DYNAMISM slog alt og alle og endnu engang måtte Wido Neuroth "nøjes" med en andenplads, men vi ved jo alle, hvad hans heste præsterede i det efterfølgende løb.


Efter derbyet kunne man næsten ikke kapere mere og det var næsten synd for RAM SINGH, at vi andre stadigvæk "gik rundt i ring" og først fik set hans præstation, i det efterfølgende replay.
Svensk derby Dag 2002 var en oplevelse og det bliver en dag, som vi alle kommer til at tale meget om i fremtiden og os som var på plads, fik et minde for livet.
bongo