I 1981 havde man næsten den samme sag, hvor det dog var hesten STORM BIRD (Northern Dancer) som det drejede sig om og i januar måned det år, hvor den var sund og rask, var den stor favorit til både 2000 Guineas samt The Derby og den havde på dette tidspunkt en værdi på $ 15 millioner. Senere hen i juli måned havde den Vincent O´Brien trænede og Robert Sangster ejede hest ikke deltaget i nogle af de to før omtalte løb eller andre for den sags skyld og nu var værdien $ 30 millioner ?
STORM BIRD dukkede op i den periode hvor det virkelig gik vildt for sig i den internationale opdrætter scene og den var om endnu mere populær i medierne end selveste SHERGAR (Great Nephew) og den blev endog udsat for vandalisme, da ubudne gæster en nat brød ind i stalden og klippede STORM BIRD`s manke og hale af, men den forlod dog væddeløbsbanerne med æren i behold.
STORM BIRD blev købt af Robert Sangster på Keeneland i 1979 for $ 1 million og den var opdrættet af Windfields Farm og var ud af NORTHERN DANCER (Nearco) og ud af den Canadiske Oaks vinder SOUTH OCEAN (New Providence) og i øvrigt en afstamning som lænede sig meget op af andre stjerner som de to NORTHERN DANCER sønner NIJINSKY og THE MINSTREL.
STORM BIRD´s karriere begyndte i det samme løb som NIJINSKY brugte, nemlig Erne Maiden Plate over 1200 meter på The Curragh og det var i juli måned og det blev et løb hvor STORM BIRD overhovedet ikke havde problemer med atten deltager og det blev til en seks længdes sejr. En måned senere mente Vincent O´Brien åbenbart at hesten var klar til Gruppe 3 konkurrence og det viste sig at være rigtigt, selv om at hesten løb en smule grønt, da den kom i front og blev angrebet af PRINCE ECHO (Crowned Prince), men jockey Tommy Murphy fik ham overtalt til at besvare angrebet.
I den næste start var STORM BIRD noget skarpere i det og det var i National Stakes (Gr 2) over 1400 meter, hvor den slog MASTER THATCH (Thatch) og SILVER CREEK (English Prince) med fire længder.
I sin første start væk fra The Curragh, man valgte Gruppe 3 løbet Larkspur Stakes på Leopardstown, hvor STORM BIRD gav sin bedste præstation i Irland, i et løb hvor den måtte give vægt hele vejen rundt og bl. a. syv pund til den gode BAND PRACTICE (Stop The Music), som efter sin maiden sejr var slået med et hoved i Gruppe 1 løbet Phoenix Stakes og denne hest fik STORM BIRD til at ligne en ganske ordinær hest, efter at have produceret en fantastisk acceleration – med Steve Cauthen i sadlen - ind på det lige og vandt let med fire sejre.
Nu var det tiden til at bevise sin store klasse overfor hele verden og man valgte det samme løb – Dewhurst Stakes (Gr 1) – på Newmarket, som både NIJINSKY og THE MINSTREL havde vist deres klasse. Løbet over 1400 meter havde samlet vinderne af både Solario Stakes (Gr 1) i England og Prix de la Salamandre (Gr 1) i Frankrig, så der ingen tvivl var om, at også dette års udgave af løbet, ville blive to åringernes top løb i Europa.
Pat Eddery tog selv STORM BIRD denne gang og han sendte sin hest i føring med det samme, hvor de var meget tæt fulgt af TO-AGORI-MOU (Tudor Music), men der var stadigvæk fire vinder muligheder i løber omkring 300 fra mål, da både MISWAKI (Mr Prospector) og KIRTLING (Grundy) havde fat i de to førende, men herfra var der virkelig kun to heste i løbet og man oplevede en virkelig god finish imellem STORM BIRD og TO-AGORI-MOU, som blev afgjort med en halv længdes fordel til den først nævnte og med MISWAKI otte længder bagefter på tredjepladsen og ganske få minutter efter dette løb, var STORM BIRD stor favorit til de klassiske løb året efter.
Det nye år begyndte med nyhederne om det bizarre ”overfald” på STORM BIRD i sin boks og det viste sig senere at være en ung mand, som åbenbart var meget sur på træner Vincent O´Brien, men under retssagen kom det frem, at STORM BIRD ikke havde lidt nogen fysisk permanent skade, udover det mangle hale og manke hår.
STORM BIRD skulle have startet sin klassiske sæson op i Gladness Stakes på The Curragh, men om aftenen inden løbet blev det meddelt at hesten var halt på venstre bagben. Et senere arbejde på Naas banen havde gået rigtig dårligt og den havde også hostet under træning og havde åbenbart pådraget sin et salg virus og mistede derfor de klassiske løb.
Alt imens dette pågik havde summerne omkring STOR BIRD voksen til nærmest latterlige højder og den usynlige hest, som medierne kaldte den, var forsikret til $ 15 millioner (blev der oplyst i retssagen) og Robert Sangster havde havde købt STORM BIRD´s lillebroder i Keeneland for $ 5,5 million og den meget dygtige ”handelsmand” Robert Sangster kunne pludselig meddele, at han havde solgt 75 % af hesten for $ 22.5 millioner og det var rigtig mange penge for en notorisk ”non-runner”, med tanke på at stjernen og klassiske vinder SHERGAR, var blevet syndikeret for omkring det halve beløb.
I august måned gik der atter rygter om gode trænings rapporter fra Ballydoyle, hvor STORM BIRD nu i selskab havde arbejdet godt samen med KINGS LAKE (Nijinsky) og nu forlød det, at den blev trænet hen imod Prix de l`Arc, hvilket straks betød at den i ante-post spiller blevet spillet fra 16/1 til 6/1 i løbet af de næste to dage og come-back løbet blev henlagt til Frankrig, hvor STORM BIRD dog var en meget dårlig nummer syv ud af ni starter i Prix de Prince d´Orangis på Longchamp og det blev hurtigt derefter besluttet og meddelt, at karrieren var overstået.
Sæsonen 1981 havde været en ren katastrofe for STORM BIRD, men løbs karrieren var ikke noget imod hvad den skulle komme til at betyde for avlen og som en afslutning skal det nævnes, at den allerede i sin første årgang fik en søn ved navn STORM CAT og året efter var der heste som INDIAN SKIMMER og BLUEBIRD i årgangen og sådan har det bare forsat igennem årene og endnu engang havde Robert Sangster bevist sin næse for forretninger og kommende avlshingste.
