STALDRUNDEN 2003

Foråret er endelig på vej og vi skal atter til at nyde og glæder os over vores dejlige sport, når den nye sæson slår portene. Det er altid med spænding vi ser frem imod dette og optimismen i staldene er som sædvanligt meget stor. Vi må håbe på at så mange som muligt vil opnå den overvældende glæde og nydelse det er, at opnå succes i vores sport.

Sportsgrene hvor mennesker og dyr - i samarbejde - skal præsterer noget stort sammen, er altid meget følelsesladet og man oplever tit ting, som kan virke ganske uforståelige, men det er jo netop det der er finessen i selve sporten. Der er så utrolig meget som skal lykkes eller gøres rigtigt, før den endelige succes er hjemme.

Dansk Galop Sport har i det seneste halvår været meget synonymt med DANO-MAST, med denne hests meget flotte præstationer i Frankrig og Hong Kong, men Dansk Galop består absolut af meget mere end denne ene hest og mine besøg i staldene igennem vinteren - over det meste af landet - har givet mig det klare indtryk af, at materialet virkelig er i orden og vi kan alle se frem til en rigtig spændende sæson.

ENGHAVELYST

AMALIA

Hos Champion træner Søren Jensen er stalden fuld og stalden skal nok tage sig af sin part af løbene i sæsonen. Det mest spændende spørgsmål i stalden er AMALIA? Hoppen havde en virkelig flot, men hård sæson sidste år og indtil videre går alting efter planerne. Det bliver utrolig spændende at følge hoppen fremover, men man har før set gode to års hoppe svigte i sin næste sæson.

BLUE MOUNTAIN & PHOENIX PHANTOM

Hos de ældre heste i stalden ser BLUE MOUNTAIN stadigvæk blændende godt ud og hesten følger nogenlunde samme program som sidste år. LIBERTY tager en sæson mere og det kan måske blive til tredje Sceptre Stakes sejr i træk? Familiens egen MAGIC WIND skal forsøge at præsterer samme gode resultater over de korte distancer som sidste år.

ANNALONG

Et nyt indkøb ANNALONG (Anabaa - Well Beyond/Don`t Forget Me) ser ud til at være en interessant hest til stalden, som har gjort det godt i sin karriere indtil nu. Hos de tre årige har PHOENIX FABULOUS i følge træneren udviklet sig godt og samme ejers PHOENIC PHANTOM kan også blive en spændende hest. MORE SEELAND viste stor hurtighed sidste år og kan sammen med ANACONDA (Jyllandsløb?) også blive gode heste i år, men det store klassiske håb for stalden, må foreløbig ligge hos AMALIA.

PORSA SYSTEM

Hos Flemming Poulsen findes der bestemt også andre heste end DANO-MAST og PORSA SYSTEM kan blive stalden flagbære i løbene for de ældre heste i Skandinavien og forhåbninger til hesten er meget store i stalden. Hos de treårige "skinner" NORTHERN HAWK utrolig meget i øjnene og den meget store hest virker utrolig spændende og kan sagtens blive en aktuel hest til St Leger.

NORTHERN HAWK

Stalden har også store forhåbninger til sejren i Dansk Oaks 2003, men det første "store problem" som skal overvindes, er at finde et navn til den røde hoppe efter Unfuwain - Tisza? Fanfare Dotdk tager en sæson mere og evnerne er der til at vinde nogle af de bedre handicaps.

HVIDEGAARDEN

Bent Olsen kan atter præsenterer en stald fyldt med spændende heste der burde give stalden et rigtig godt år og den første klassiske sejr kunne sagtens komme til træneren.

METROLINE

METROLINE er en besnærende hest at se på og med tanke på hesten eneste start sidste år, er der bestemt en "duft" af Derby omkring den. Hesten har udviklet virkelig godt og ligner noget af det rigtige. ROYAL ELEVEN har også udviklet sig til det bedre og der skal ikke dykkes langt i ens filosofi, når man får de tanker, at hoppen sagtens kunne være med helt fremme når tiden nærmer sig for Dansk Oaks, specielt hvis det bliver en rigtig tung bane.

ROYAL ELEVEN

DANISH SHOPPING er en anden hoppe som træneren selv tror virkelig meget på og EKO STARDUST har også det rigtige udseende til noget godt. Der er også en række ældre heste i stalden som Bent Olsen kan få meget glæde af og TOUGH LINE`s imponerende sejr i Breeders Cup sidder stadigvæk på nethinden. MANOMISSION er i gang med et meget spændende "come back" og vi har vel aldrig set det bedste fra ham endnu.

MANOMISSION

EKO SHERATON havde mange gode placeringer sidste år og træneren mener ikke at hesten har fået den "kredit" som den havde fortjent og sejren i Dansk Breeders Cup 2003 vil bevise dette, smiler Bent Olsen. J`ADORE var vel en skuffelse sidste år, men hun prøver igen i denne sæson.

EKO SHERATON

Tine Hansen har en lille stald, hvor sidste års Produce Stakes vinder DIOR, på papiret er den mest spændende hest, men om den udvikler sig til et klassisk emne, må tiden vise.

DERBY EMNE ???

POMEROL

Hos Inge Mette Dejgaard fik jeg denne dejlige følelse af noget rigtig godt og POMEROL (Valanour - Plania/Kris) fik hurtigt de søde tanker frem og hesten ligner bestemt et klassisk emne. Man kan næsten heller ikke undgå og mærke staldjockey Gert Hansens glæde over hesten og hvis jeg skal nævne en "dark horse" til Dansk Derby nu, må det blive POMEROL.

CANTEMERLE

En anden "vin" hest CANTEMERLE har ikke udviklet sig så meget under vinteren, men hun er utvivlsom en meget hurtig hest og det var en meget besnærende måde hun vandt på sidste år, men det er et spørgsmål om de klassiske 1600 meter bliver for lang for hende. BODFARI STREET ser lige så godt ud som altid, så hvis stalden undgår uheld - som stald sygdommen sidste år - burde der komme gode præstationer derfra.

BODFARI STREET

Desmond Scarlett har virkelig udvidet stalden under vinteren og efter en lidt rolig sæson sidste år, er der virkelig ammunition til det kommende år og den første interessante hest er EASY BOY, der jo havde en rigtig god sæson sidste år og det er bestemt en hest som træneren kan få meget glæde af fremover. Jeg er meget overbevist om, at der ligger flere gode præstationer i denne hest og jeg personlig glæder mig til at se Easy Boy på lidt kortere distancer.

EASY BOY

Af de treårige heste har BERLIOZ virkelig vokset meget under vinteren og hesten giver et rigtig godt indtryk og første store opgave kan være Jyllandsløb. To nye i stalden er ROYAL MISSION og MACHANGELog specielt den sidstnævnte, er en hest som jeg har fulgt meget. Sønnen af Lavirco ligner noget rigtig godt.

BERLIOZ

Hos Bendt Jensen venter jeg spændt på at se mere af både LUXORLINE og BOLSJOJ igen, som med et år mere på bagen vil udvikle sig godt og nok skal vinde sine løb.

ISACKSEN`S STALD

BOSSA NOVA

Brian Wilson er flyttet op til stalden ved Fortunen og glæder sig til at arbejde under de nye forhold. Stalden har nogle heste man skal lægge mærke til og BOSSA NOVA har bestemt haft godt af vinteren og ligner en hest som kan blive rigtig nyttig, hvor Petit Prix kan blive første store opgave. TOUCH WOOD har træneren også store forhåbninger til, med sigte på St Leger. FORTUNENS FIGO er nu faldet til ro efter kasteration og burde leverer lidt glæde også.

FORTUNENS FIGO

Jesper Johansen har ikke så forfærdelig mange heste i træning, men PRINCE NASEEM har udviklet sig meget fint under vinteren og den bliver sigtet lidt efter Larchs Ærespræmie.

PRINCE NASEEM

PROVINSEN

I Århus kan man ikke undgå og lægge mærke til Gert Jensens stald og den er virkelig fyldt op med spændende heste, som burde give træneren en stor sæson. Først kan vi glædeligt observerer at den meget talentfulde SILCA LEGEND er på vej tilbage efter skade og hvis alt går vel får vi ham at se første gang i DR TV Sprinten den 10. Maj. Et nyt indkøb til stalden er den interessante treåring ALKADEM (Diesis - Alshoowg/Riverman), som bestemt ligner lidt klasse og han debuterer måske allerede den første løbedag i Klampenborg, men den skal forbedre sig meget fra sin engelske form.

SILCA LEGEND

Udover disse to heste hos Gert Jensen, finder vi tre rigtig interessante 3 års hopper, FEMALE VOICE - EYEQ - FRISBEE, som alle tre er emner for de større løb i Skandinavien og selv om at det er ret begrænset hvad vi har set til disse hopper indtil nu, skal man bestemt holde øje med dem når de møder frem rundt omkring.

ALKADEM

Johnny Reimer har mistet stjernen HOVMAN (Norge) og talentet ZOPAS TORQUE (til Allan Nielsen), på grund af handel og det kan være et hårdt slag for enhver træner, men i Hå Te Hå har han en hest som måske kan føre staldens gode traditioner videre i Jyllandsløb. Hå Te Hå er bestemt en rigtig dejlig hoppe, men jeg vil godt stille et spørgsmål om distancen er noget for hende? Træneren har også fået to interessante heste i ALL RICH og LE SALL, som vi nok aldrig har set det bedste fra endnu, men hvis de trives i de nye omgivelser, kan de måske opfylde nogle af de forhåbninger man havde tidligere på dem.

H� TE H�

Hos Torben Christensen håber man virkelig på, at man endelig kan få det bedste frem i billedskønne CHANTELLE efter de mange blodproblemer sidste år.

ALL RICH

Længere Nord på i Aalborg området er det værd at bemærke et par spændende nye indkøb og VIMA (Lone Pedersen) som vi skal gense i Jockey Club Cup, samt MA DAME (Hans J. Johansen) - først i Fawzia Stakes - er et par heste der måske kan skabe lidt glæde for Nordjyderne og hos Villy Nielsen har man også store planer med hensyn til KALIKAMA, når snakken falder på de gode tre års løb i provinsen.

VIMA

På Fyn falder interessen naturligt nok først og fremmeste på Ken Stott`s to spændende hopper SAN LUCA og LIVING DOLL og man skal bestemt ikke undervurderer dem. De kan sagtens komme til at præge hoppe løbene i hele Skandinavien og de dukker måske op andre spændende steder også. Træneren er også overbevist om at SISUS under de rigtige baneforhold (ikke hård/let) vil tjene mange penge i år, hvor Skandinavisk Grand Prix står øverst på listen.

LIVING DOLL & SAN LUCA

Hos træner nestor Gurli Madsen er der også kommet spændende tilskud til stalden og af ældre heste finder man nye heste som ROYAL ENGAGEMENT og ROBINSON, som burde kunne blande sig lidt i de bedre løb og i den nyindkøbte SILK (Octagonal - Suadif) har stalden fået et interessant emne, som først sigter efter Norsk 1000 Guineas. Kendte BOOB`S PRESSURE burde også bringe nogle løb hjem til stalden.

ROBINSON & ROYAL ENGAGEMENT

De danske trænere/stalde vil lige som andre år blive "angrebet" af deres kollegaer fra både Norge og Sverige i vores klassiske løb og der er ingen tvivl om, at nogen af dem skal hive en "kanin eller to op af hatten", hvis vi skal beholde sejrene her i landet.

Den opmærksomme læser har nok noteret sig, at jeg ikke har nævnt nogle af de mange spændende to åringer i staldene, men dem vil jeg præsenterer lidt senere, når de lige har fået udviklet sig lidt mere under de første varme solstråler i foråret, inden vi skal se dem i de første prøveløb.

Man kan nu kun håbe på, at alle trænerne bliver forskånet for de store uheld i løbet af sæsonen og får det bedste ud af deres materiale, for så får alle vi andre og tilskuerne, en masse spændende oplevelser ud af året. Det er netop det vi alle har gået og ventet/håbet på.

God fornøjelse - Bongo