STALD SØREN JENSEN - I VINDERCIRKLEN !


Champion træner Søren Jensen har som vanligt været lidt langsom om at få sine heste i form og denne årets fjerde løbedag beviste også, at flere af staldens heste endnu mangler noget form.

Kom nu, vi mangler en vinder

PÅ den anden side leverede stalden en meget imponerende vinder i FLY SOCIETY (Flyinfact), i et løb over 1600 meter, hvor de helt store lovord kom frem, men udover at kunne konstatere, at den flotte sorte hingst leverede varen, var der mange i løbet, som bestemt løb under standart.

FLY SOCIETY var allerede sidste sæson en stor snakhest og Derby kandidat, men på trods af en god sæson med fire sejre og over 100.000 kroner på bankbogen, var det vel lige som om, at vi ikke havde set det bedste endnu.

På papiret var modstanden vel - før løbet - god og specielt gensynet med Derby vinderen SIBELIUS (Night Shift), kunne vel nok sætte en stopper for den største optimisme, på trods af gode trænings rapporter.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at der faktisk kun var en hest i løbet og Kim Andersen fik givet sin hest et ridt lige efter bogen og tidligt ind i opløbet stod det klart, at FLY SOCIETY vil vinde klart.

Gode ærlige SKY RUNNER (Domynsky) forsøgte som vanligt og kæmpede alt hvad den kunne, men det er efterhånden nogen tid siden, at den sidst vandt løb og det skulle hellere ikke ske denne gang.

Der var jo besøg af mange irske tilskuer på Klampenborg og det gav heldigvis noget stemning og vi fik opsnuset om hvorledes, at irlænderne ikke taber deres øl, hver eneste gang at du jubler med armen i vejret og det er jo en ganske typisk irsk opfindelse.

WIONA !

Nu var Søren Jensen endelig i gang og inden dagen var helt forbi, eller nærmer sagt, i dagens sidste løb, måtte - The Champ - endnu engang ned og modtage folkets hyldest.

Denne gang var det med debutanten WIONA (Dashing Blade), som først gjorde sig lidt uheldig bemærket, som hesten der fik skadet jockey Kim Andersen i paddocken og siden da, har det været Luis Villarroel som har siddet på hoppen.

Søren Jensen var på forhånd optimistisk, men advarede imod manglende rutine og det kan måske være, at det var derfor, at tipseksperterne havde overset den af stald Gold Racing ejede hoppe ?

Fra start af og det meste af vejen var det EXCITINGGREYGIRL (Funambule), der var i føringen, men allerede ind i opløbet var WIONA blevet placeret bag ved den førende og klar til angreb.

Så snart at Luis Villaroel gav sin hoppe marchordre, var spændingen af løbet væk, for WIONA galopperede imod en sikker sejr.

Det var en flot start for den nye stald og tiderne skifter hurtigt i denne sport og fra at være en maidens hest uden chance, er WIONA lige pludselig blevet en spændende hest for fremtiden.

Bongo