Årets store dag - efter Derby dagen - løb af stablen i søndags og vi var nok mange som frem til dette højdepunkt, med forventningens glæde og vi blev ikke skuffet, med hensyn til præstationerne på banen, men?
Hvor er stemningen henne, hvor er de underholdnings momenter henne, som burde gøre denne dag til noget helt speciel? Det er dagen hvor fest og glæde gerne skulle skinne igennem på tilskuerpladserne, men det gjorde det bare ikke og udover storskærmen, kunne man knap nok mærke, at dette var andet end en almindelig løbedag.
I den situation som væddeløbssporten er i Danmark, burde man vel med en vis formodning tro, at de forskellige baner - som for få måneder siden - alle var bange for at skulle blive lukket, ville bevise for omverden, at netop vores bane og sport har en fremtid her i landet, men desværre oplevede vi endnu engang, at det blev en meget tam storløbsdag.
Jeg ved ikke hvad folk "venter på", men vi andre burde vel se lidt mere engagement fra sportens ledelse, end vi gør og denne manglende entusiasme, er med til at gøre dagen, til en skuffende oplevelse for os andre, på trods af den gode sport som blev vist.
Jeg vil skynde mig tilbage til det vi alle sammen kom for og endnu engang håbe på, at ledelsen i vores sport "IKKE VENTER FOR LÆNGE".
LIVING DOLL er en hoppe som nu er ubesejret i to starter i år og hun forbedrer sig hele tiden, på en måde, som man godt kan forstå, at hoppens forbindelser begynder og få store forhåbninger.
Vi havde også besøg af den tyske topjockey Andreas Boschert, men på trods af flere ridt, nåede han aldrig at give det samme imponerende indtryk, som vi så fra franske Olivier Doleuze tidligere på sæsonen.
Den skandinaviske "Komb og Trio" bragte endnu en sejr til fynske Stald Recent og træner Ken Stott, som havde skiftet taktikken ud på SISUS, hvilket bevirkede til en flot og nem sejr.
Golden Mile blev et rigtigt godt væddeløb med et meget medrivende opløb, hvor det længe så ud til, at APPLE GREEN endnu engang skulle "stjæle" et storløb og den billedskønne vallak førte længe, før den lille kæmpe HANNOVER SQUARE, fik overtaget lige før mål. MAGIC FACT gik også et rigtig godt løb. Sådanne opløbskampe vil vi meget se nogle flere af.
