
I dagens prøveløb blev seks ud af de syv startende godkendt til væddeløb og foran var det SENTA (Final Appearance) og CALL GIRL (Richard Of York), der nærmest gik samlet over mål og lidt efter fulgte SIR BASTIAN (Winged Love) og mon ikke at vi snart se disse heste i løb.
Træner Elo Ervolder og jockey Sara Slot havde også en god dag på Klampenborg, med to sejre og den vigtigste årsag til dette, var ifølge træneren, at han havde taget sine "gamle gule bukser" på igen og så er det vel spørgsmålet om ikke det burde stå i programmet, hvilke bukser at Elo Ervolder har på, til den kommende løbedag !

Den første sejr kom med den syvårige PRINS CONSENT (Persian Consent), som ikke havde det store besvær at slå RED SINGER (Informant) og FINISH FIRST (Basiluzzo), over de 1800 meter.

Dagens anden sejr måtte der dog arbejdes mere for og i første omgang så det ud som om, at de tre Lambada heste MANDARIN BOY (Royal Abjar) samt BOLOGNE (Pennekamp) og DOUBLE ESS (Revoque), skulle afgøre løbet imellem dem, men BALLET PRINCESS (Ballet Prince), kom op indvendig med en virkelig flot afslutning, som bragte hoppen frem til sejren kort før mål.

Dagens største overraskelse kom i sjette løb, da Manuel Martinez nærmest helt fantastisk fik bragt MAKE IT MOVE (Precocious), først over stregen i meget hård kamp med SHADES OF PALES (Duty Time) og CAERFUL (Caerwent).

Dagens sidste vinder blev THE BISHOP´S BOY (Precocious), som med Mark Larsen i sadlen, fik overtaget på TIT FOR TAT (Diktat) og FAITO (Richard Of York), i et løb hvor favoritten ADAYOUT (Pursuit Of Love), forsvandt ud af løbet, med en mærkværdig præstation, som spillerne ikke fik nogen senere forklaring på.