RICHARD OF YORK – CHAMPION I SKANDINAVIEN !


Efter den lange dominans af de to LYPHARD (Northern Dancer) sønner DIAGHLYPHARD og senest FUNAMBULE, var det tiden til at RICHARD OF YORK (Rainbow Quest) fik titlen som Skandinaviens Champion avlshingst og det sker efter at have været placeret som anden i 2005 og fjerde i 2004.

RICHARD OF YORK havde 83 forskellige afkom startende under sæsonen 2006, som startede 514 gange og sejrede i 47 af løbene og havde 43 anden samt 58 tredjepladser, hvilket gav en samlet præmiesum (med bonuser) på 5.865.829 svenske kroner og det i sig selv blev til 70.673 Skr per startende afkom og 11.412 Skr per start, hvilket er et flot resultat.

BE MY CHIEF (Chief`s Crown) blev anden på listen, men var næsten 1.8 million efter den noget overlegen vindere og det var med FINAL APPEARANCE (Sadler`s Wells) på tredjepladsen.

Det er stadigvæk lidt svært at forstå hvorfor man solgte en avlshingst som BE MY CHIEF ud af Sverige og den befinder sig nu i Polen, hvor den står til en pris af € 500, i stedet for at forsætte sin succes i Skandinavien.

CAJUN CADET (Cadeaux Genereux) er placeret på en elvte plads med Skr 1.466.992, men den tog revanche og blev nummer to på listen i Skandinavien over to åringer, efter BE MY CHIEF og med LOROFINO (Orofino) på tredjepladsen. I de svenske to års løb alene, var det FUNAMBULE (Lyphard), som var den førende hingst.

Der har jo altid været meninger om, at RICHARD OF YORK afkom ikke kan løbe på dirt banerne, men det er vel en påstand som ikke helt rigtig holder vand og i de seneste år, har man da oplevet flere rigtig gode afkom på de svenske baner.

I øvrigt er det utroligt svært at vurderer sådanne påstande, men tager vi en hest som YORK STREET, tror jeg ikke at der nogen synderlig forskel i præstationerne på græs eller dirten, men man vil jo altid – med alle hingste – kunne påpege nogle af deres afkom, som ikke kan lide det ene underlag eller det andet.

Det skal desuden her nævnes, at RICHARD OF YORK også er blevet Champion Avlshingst i Sverige i sæsonen 2006 og det blev den før BE MY CHIEF og FUNAMBULE og her ”dykker” FINAL APPEARANCE ned på femtende pladsen.

RICHARD OF YORK og FINAL APPEARANCE har været dominerende indenfor den sidste årrække i Danmark, men det har vel lige som om også været ”spil til et mål”, med tanke på hvor mange og hvilken kvalitet af hopper som de har fået tilført og ud af 943 Dansk registeret føl i dette nye århundred, har de førende avlshingste har følgende: FINAL APPEARANCE (114) - RICHARD OF YORK (85) - PRIMATICO (80) - CAJUN CADET (62) – KATEB (40) - BALLET PRINCE (34) – MAS MEDIA (33) og det er altså med føl fra og med år 2000 og fremefter.

Det bliver nok lidt anderledes i fremtiden på avlshingste championats listerne, idet kortene er blevet blandet noget anderledes og efter at York Stutteri og Stutteri Hjortebo er begyndt et samarbejde, med nu fire avlshingste, ser det efter den første sæson (2005), hvor der er 134 føl, således ud med registreringerne: PRIMATICO (17) - FINAL APPEARANCE (13) - ACADAMY AWARD (13) – CAJUN CADET (11) – KATEB (10) – SILCA LEGEND (10) – RICHARD OF YORK (9) og det kan blive rigtig interessant at se hvordan dette udvikler sig senere hen, men mon ikke at den nu sytten årige RICHARD OF YORK, vil få lidt flere hopper til den kommende sæson ?

Det skal nævnes at der har været en debat – i Sverige - omkring bonus præmierne skulle regnes med i disse championats lister eller ikke og det er en diskussion som endnu ikke er helt afviklet, men under alle omstændigheder ville RICHARD OF YORK have været Skandinavisk Champion 2006, med eller uden bonuser og på den svenske liste ville man have byttet rundt på de to første hingste og FUNAMBULE ville stadigvæk have været nummer tre.

Se i øvrig de endelige statistikker her:

SKANDINAVISKE AVLSHINGSTE CHAMPIONATER !