FRANKRIGS TOP TO ÅRING !
Mange Skandinaviske hesteejere har forsøgt lykken i udlandet og heldigvis har man igennem tiderne oplevet nogle gode præstationer og lykkestunder, men det er utrolig svært at kan sig i den meget hårde konkurrence. Ejeren Peter Holm Lassen er måske i gang med at få opfyldt "den umulige drøm".
Peter Holm Lassen havde fået den store ide, at give en sportslig gave til det kongelige bryllup, som dog blev afvist, hvilket var en skam, i det den indkøbte hoppe ROYAL COPENHAGEN, vandt sit maidensløb - på Chantilly - kun et par dage før den store dag.
I går - Mandag - skulle hoppen så starter for anden gang i sin karriere og efter planerne skulle ROYAL COPENHAGEN have startet i Europa´s største væddeløbsmeeting på Royal Ascot i London, men hestens træner Richard Gibson, havde fundet en mere passende opgave, hjemme i Chantilly og planerne blev herved ændret.
En af grundene til denne ændring var også, at ROYAL COPENHAGEN havde udvist lidt for meget temperament i sin første start og man ville ingen chancer tage. Den meget dygtige og seriøse træner havde dog fundet en ide til at hjælpe hoppen og på den franske Oaks dag - for en uges tid siden - kunne man opleve ROYAL COPENHAGEN blive trukket rundt omkring i opsadlings området, for at hun kunne vende sig til de mange mennesker og meget ståhej, som der jo uundværlig er på så stor en dag.
En anden grund til løbs ændringerne kunne måske også være, at man havde modtaget et meget stor tilbud på ROYAL COPENHAGEN og beløbet ville i danske kroner have betydet, at man skulle bruge 6 nuller i prisen og derved bliver man jo nok også lidt mere forsigtig med manageringen.
Det så helt klart ud til, at denne lille trænings manøvre havde hjulpet på ROYAL COPENHAGEN, idet hun opførte meget eksemplarisk i går og overhovedet ikke viste noget af det "humør", som der absolut ikke er plads til, i de større sammenhænge.
Træner Richard Gibson har den tidligere Champion jockey Thierry Jarnet som staldjockey og det er virkelig en stor fornøjelse at se ham ride de unge og urutinerede heste. Det kan simpel hen ikke gøres bedre.
I løbet i går, som var over 1400 meter havde man ligeledes lidt bange anelser om hvordan hoppen ville klare at skulle løbe igennem et sving for første gang, men alle bekymringerne var ubegrundet, idet Thierry Jarnet havde placeret ROYAL COPENHAGEN inde ved rails, bagved føre gruppen. Da feltet kom ind i opløbet var det kun et spørgsmål om hvornår, at jockeyen gav hoppen besked og det blev til en forrygende flot fem længders sejr, uden overhoved at blive andet redet i hænderne og samtidig løb lidt "grønt".
Det var en præstation som rejste selv de mest kritiske øjenbryn og der skal ikke herske tvivl om, at ROYAL COPENHAGEN nu er imellem de fem bedste to åringer i Frankrig og er imellem de to bedste hopper.
Afstamningen på Peter Holm Lassen´s hoppe er virkelig spændende og faderen INCHINOR, der døde for et par år siden, har bl. a. i denne sæson været far til den franske Oaks vinder LATICE, så efter sejren i går, er prisen også steget betragtelig på ROYAL COPENHAGEN og det skal vel lige med, at ved sejren i går, var der en førstepræmie på 215.000 kroner.
Man har dog ingen planer om at sælge og den næste opgave for ROYAL COPENHAGEN, kan sagtens gå hen og blive Gruppe 3 løbet Prix Du Calvados, den 21 August i Deauville.
Det må have været en meget stor oplevelse for Peter Holm Lassen, som både måtte forklare sig på væddeløbskanalen Equidia over den fornemme præstation og blandt de utrolig mange lykønskninger, er der nok ikke tvivl om, at PHL´s meget ven og jockey Olivier Pesliers lykønskinger varmede meget og han havde også svært ved at skjule sin store glæde over den flotte sejr.
Bongo