BONGO - ON THE RAILS !

LØRDAG DEN 8 MAJ.

Lad os starte med at se på nogle af ugens vinder hastigheder.

EYEQ - 1600 METER - 59 KG - 58,65 KM.

PIVOLINE - 2200 METER - 56 KG - 55,62 KM.

HITMAN - 22 METER - 58 KG - 55,42 KM.

FLY SOCIETY - 1600 METER - 58 KG - 57,37 KM.

FUNNY LEGEND - 1600 METER - 59 KG - 57,83 KM.

TOP PEARL - 1600 METER - 59 KG - 57,37 KM.

Hvis vi lige ser på MORGAN`s tid for sin sejr i Århus var den som følgende:

MORGAN - 2000 METER - 57 KG - 54,46 KM.

Her skal vi huske på at den lille Århus bane ikke giver de samme fartmuligheder som de større baner og derfor kan vi lige kigge på tiderne fra i går også:

WOMANIZER - 2000 - METER - 58 KG - 55,04 KM

NAKIA - 2000 METER - 60 KG - 54,05 KM

Lad os kigge lidt på hvad jeg har set i den sidste uge.

PIVOLINE (Pivotal). Gik rigtig godt i sin sejr og hun beviste, at hun ikke vil få problemer med distancen fremover, men man kan måske stille et spørgsmålstegn om hvilke heste som hun slog i dag og det kan fremtiden jo kun bevise.

Det skal vel også nævnes, at hoppens jockey Lennart Hammer-Hansen fik gjort hoppens arbejde lidt nemmere, ved at holde rails rundt svinget, hvilket kan have være medvirkende til den meget lette sejr, men hun er den første hoppe i årgangen som har vundet over en længere distance.

HITMAN (Mas Media). Er lige som de fleste andre MAS MEDIA afkom en utrolig tiltagende hest, men i HITMAN`s tilfælde er der særdeles meget af det også og bygningsmæssigt er han vel ikke den mest oplagte distance hest man har set, men hesten fulgte godt med i sit første forsøg over distancen.

Det bliver interessant og se ham igen, hvor hesten burde være forbedret med løb i kroppen.

FLY SOCIETY (Flyinfact). Det er sjovt nok at jeg her nogle dage senere stadigvæk har lidt svært ved at danne mig en mening om vinterens "snakkehest", men i mine øjne er den ikke nogen oplagt Derby favorit - endnu - på trods af, at hesten gjorde hvad man forlangte af den.

Det er en utrolig lækker hest og en hest kan vel ikke gøre andet end at vinde et løb, men for mig lignede det mere en "arbejdssejr", end en besnærende opvisning, men igen mangler hesten meget rutine og bør blive stærkt forbedret af denne start.

Et andet problem - som jeg har - er måske distancen og det skal den under alle omstændigheder også bevise, før vi for alvor snakker om Derby kvaliteter, men det får vi vel mere besked om, næste gang at den starter.

SINATRA (Asaasy). Var klart forbedret til denne gang, men vel ikke nok til at rejse nogle øjenbryn og det kræver klart nogle bedre præstationer, hvis hesten skal tjene penge i de større sammenhæng fremover.

TOP PEARL (Itsabrahma). Som nummer tre på listen sidste år, blev det et interessant gensyn med den røde hoppe og hun var bestemt med til at præge løbet, hvor hun sluttede som en hæderfuld tredjeplads, efter min foreløbig Mowerina favorit FUNNY LEGEND.

Hvis min hukommelse er gået helt i selv-sving, mener jeg helt bestemt, at TOP PEARL blev redet bagfra sidste år og derfor var jeg også lidt overrasket, at se hende i spidsen af løbet og derfor var det vel ikke overraskende, at hun ikke stod hjem, her i sin års debut.

Det bliver interessant at se hende igen og hun må vel allerede nu kaldes en Mowerina aspirant.

NAKIA (Duty Time) kom ud for anden gang i år og man må sige at hun leverede varen i en meget let sejr i Århus og det var ganske tydeligt, at hun bliver en meget stor aspirant til Jyllandsløb, som bliver hendes næste opgave og senere hen, både Derby og Oaks: Det er altid svært at vurderer en hest helt rigtigt, når den vinder meget let, men der skal ikke herske tvivl om, at det var en rigtig god præstation af hoppen i Århus.

Heste som SENORITA, BALLET GIRL, GUANTANAMO og TURBO MAN vil jeg gerne se igen og ingen af dem levede vel op til de forventninger som man havde til dem i denne start. En hest som STAR QUEST var forbedret her i sin anden start og LAST FIRST er også en man skal holde øje med fremover.

ZENATO

Efter denne tredje løbedag hedder mine to Guineas favoritter ZENATO og FUNNY LEGEND.

LØRDAG DEN 1 MAJ.

Endnu en uge er overstået og vi fik ikke set så mange nye klassiske kandidater, men et par stykker var der dog.

Jeg har altid haft lyst til at bruge stopuret/tiderne som en målestok, men det er nærmest umuligt her i Danmark, med de meget få sikre oplysninger man kan få om baneforholdene, de forskellige løbedage, men jeg har leget lidt med at lave tiderne om til kilometer hastigheder og her er hvad jeg har fundet ud af på de første to løbedage.

1. LØBEDAG !

ZACKERY - 1500 meter - 57 kg - 59,15 km i timen

ZENATO - 1500 meter - 60 kg - 57,57 km

EKO SACHER - 1800 meter - 58 kg - 57,19 km

ATHENE - 1800 meter - 56 kg - 56,40 km

PIVOLINE - 1600 meter - 55 kg - 56,25 km

2. LØBEDAG !

ROYAL EXPERIMENT - 1800 meter - 62 kg - 57,86 km

MATCHMAKER - 1300 meter - 56 kg - 57,07 km

THAI EXPRESS - 1300 meter - 56 kg - 56,87 km

SIBELIUS - 1600 meter - 58 kg - 56,86 km

ZALO - 1600 meter - 60 kg - 57,20 km

Dertil skal det nævnes, at HONGKONG havde en fart på 58,06 km i sejren på Jägersro over 1200 meter og med 58 kilo på ryggen.

Igen er problemet på hvor stor en forskel der var på baneunderlaget de to løbedage, men set ud fra dette har ZACKERY nærmet sprunget lydmuren !

Af de tre årige heste må man ud fra dette sige, at ZENATO har leveret en rigtig præstation, over en distance som efter afstamningen ikke er den mest fordelagtige.

Lad os kigge lidt på de nye treåringer vi stiftede bekendtskab med i lørdags.

MATCHMAKER (Funambule) startede en enkelt gang som to åring hvor det blev til en fjerdeplads i Ålborg 2-Års Mesterskab, efter TOP PEARL, TURBO MAN samt SENORITA og hun startede den nye sæson på bedste vis, med en forholdsvis let sejr.

MATCHMAKER er halvsøster til den gode hoppe LIBERTY (Kris) og bare på det grundlag er hun en meget spændende hoppe, men om sejren og præstationen denne gang gør hende til en klassisk top kandidat, er noget helt andet og den højeste handicappet konkurrent var THAI EXPRESS på 64 kilo, som også blev anden.

Jeg kender ikke til hoppens fremtidige planer, men jeg ville da meget gerne se hende engang til, før de store løb rigtig går i gang.

THAI EXPRESS (Cajun Cadet) startede fire gange sidste år med tre mindre placeringer som resultat, men der har hele tiden være store forhåbninger til den veltrukne hoppe.

Det blev til en andenplads i års debuten og præstationen var tilfredsstillende og hvis vinderen er klassisk materiale, burde THAI EXPRESS ikke være så langt efter, men mon ikke at vi ser denne hoppe igen inden så længe og der er ingen tvivl om, at denne start vil bringe en form forbedring til næste gang.

NAKIA (Duty Time) har som halvsøster til både VETROTEX og PORSA SYSTEM, været en klassisk kandidat, næsten inden den var født og en to års sæson med en enkelt sejr og omkring 140.000, ødelagde ikke nogen af de store forhåbninger til i år.

Hun sæson debuterede i et hårdt selskab og over en distance som nok ikke er den bedste for hende og derfor kunne man vel ikke forlange for meget på forhånd og hoppen blev også femte, efter en godkendt præstation og vi skal nok lidt længere hen på sæsonen, før vi ser hvad hun virkelig indeholder.

STAR QUEST (Richard Of York) var en meget imponerende vinder sidste år i sin debut, hvorefter at den var uplaceret i Dansk Kriterium.

Hesten er blevet kastreret i løbet af vinteren og var med fremme i års debuten, hvor den dog forsvandt ud af billedet og ham skal vi nok lige se en gang mere, før vi kan danne os et indtryk af kvaliteten på ham.

HONG KONG (Hot Run) vandt endelig sin første start på Jägersro om søndagen og det må siges at være en velfortjent sejr og det er jo en hest, som allerede på årings-auktionen lignede noget rigtig godt.

Der er ingen tvivl om, at HONG KONG indeholder stor fart og det er vel spørgsmålet om ikke, at han bliver årgangens bedste sprinter hest. Jeg tror han vil have svært med de 1600 meter i mod de bedste i årgangen, men han er absolut en meget spændende hest at følge fremover. I øvrigt vandt hans halvbroder RAM SINGH også løb samme dag, så det må siges at været et flot resultat af moderen MEDITATION.

Det var hvad jeg så i denne anden uge af sæsonen, men allerede i dag Lørdag, dukker der mange interessante heste op på Klampenborg og dem kigger vi på i næste uge.

LØRDAG DEN 24 APRIL.

Hvor er det dog dejligt at sæsonen endelig er kommet i gang, så vi kan begynde at få svar på de mange spørgsmål, som sporten hele tiden stiller til sit publikum og sportens baggrund om klassisk hæder, vil altid være hovedspørgsmålet, når sporten åbner sine porte efter en lang vinter.

Den første uge er nu bag os og vi har allerede oplevet nogle af de klassiske emner som vi har snakket om igennem vinteren. Klogere er vi jo nok ikke blevet, men vi har fået nogle indtryk som vi kan begynde at bearbejde og her er mine meninger om hvad jeg har oplevet, med de dansk trænede heste.

EKO SACHER (Final Appearance) "skulle" vinde på åbningsdagen, efter en god to årig sæson og det blev også til en flot sejr i årets første maidensløb, hvor hesten nærmest distancerede sine konkurrenter og hesten imponerede mange og fik endnu flere tilhænger som Derby hest.

Der har faktisk "stået" Derby malet henover hesten lige siden den blev født og han er et flot eksemplar af racen, som har vundet meget allerede på sin udstråling, men hvor god/stor var denne præstation ? Løbet blev vundet på ren styrke og ingen i feltet kunne følge med i dag og hvor meget var der tilbage til slut ? Er nogle af de spørgsmål som bliver stillet.

Anden hesten ATHENE har været en "snakkehest" om nogen og mange forventer sig store ting af søsteren til AMUSEMENT, men selv med den største optimisme skal lillesøsteren vel vise noget selv først, inden man sætter målene for højt, men ATHENE bliver faktisk hesten som skal fortælle os om formen i dette løb, når hun starter næste gang.

Dog skal EKO SACHER have store anerkendelse for sin præstation og hvis man skal nævne noget negativt, ville det være det tidlige tidspunkt på sæsonen og det faktum, at hesten virkede meget tændt i paddocken før løbet og det er et mindre godt signal for mit vedkommende.

SP: HVORDAN KAN DU SIGE AT DET ER EN DERBY HEST ?

SV: SE PÅ DEN !!!

Jeg kender ikke til de næste planer for EKO SACHER, men det bliver absolut spændende at se ham igen og jeg ved at forbindelserne til hesten meget gerne vil se han bagfra i et løb, så man kan bevise overfor mig, at den også indeholder speed, så det glæder vi os til.

ATHENE som blev nævn tidligere i artiklen debuterede med en andenplads og gjorde et pænt indtryk, men hoppen mangler vel lidt endnu, før man kan kalde hende klassisk emne. Jeg ved ikke om de hurtige baneforhold vi så i lørdags havde noget med afstanden at gøre, men flere gange i dagens løb, så vi hvor svært det var at hente de heste tilbage, som var stukket af.

ATHENE skulle ifølge træneren starte igen næste Lørdag, hvor hun skal udover 2200 meter og det bliver meget interessant, hvor hun med en stor præstation, kan begynde at indfri de store forventninger der til hende.

TZATZIKI (Richard Of York) skuffede mig personligt, ved at slutte sidst i løbet og det var uden at jeg forventede at hun skulle slå Stall Lambada`s nye stjerne, men jeg havde vel forventet en bedre placering for hoppen, som viste så gode takter sidste år.

Jeg ved også ganske udmærket at en mindre god præstation ikke er noget som skal regnes med og derfor glæder jeg mig også til at se hoppen igen, uden at jeg på nuværende tidspunkt ved hvornår hun starter.

PIVOLINE (Pivotal) sluttede pænt af på en andenplads, slået af ældre hest, i et maidensløb, men jeg har meget svært ved at bedømme denne præstation og vil vente til næste gang hun starter, hvor jeg er overbevist om, at hun vil være forbedret.

Jeg var en af dem som virkelig glædede sig til Fredag aften, idet MORGAN (Arado) skulle debuterer i Århus og det er en hest som jeg har holdt et skarp øje med i meget lang tid.

Familien Bispelund havde nogle heste hos træner Cathrine Erichsen i Oslo sidste år og i blandt dem var MORGAN - som man ikke havde travlt med - og meningen var bare at træneren skulle "lægge" en god grund kondition på hesten, hvilket må siges at være gjort til UG og hesten ankom til træner Desmond Scarlett sidst på året, hvor han kunne forsætte fin pudsningen af hesten.

Det er vel lang tid siden at man i Århus har set en så imponerende debutant og hesten virkede utrolig professionel i sin opførsel og de små sving var der heller ikke nogle problemer med, så man havde i første omgang lidt problemer med, hvad det var man havde set og bagefter kunne man ikke lade være med at være imponeret.

Der er ingen tvivl om, at MORGAN med et slag har meldt sig som en meget seriøs kandidat til klassisk hæder og det jyske Derby - Jyllandsløb - har fået sig en favorit og pludselig er det nu blevet til et meget interessant løb.

Der er absolut ingen distance problemer på MORGAN og allerede fra start af og senere under løbet, viste hesten, at der heller ikke er problemer med accelerationen, så den indeholder de kvaliteter/evner som der skal til, men det største denne aften var dog nok hesten attitude til gamet.

Jeg er nok ikke den eneste som glæder sig til at se MORGAN igen, men jeg kender ikke nærmer til planerne, men denne aften lignede han en hest, der kunne starte igen en halv time senere.

Det var slut for denne uge, men jeg vil ikke slutte uden at nævne SINATRA (Asaasy), som skuffede andre end mig selv, men vi ser på ham igen, næste gang at han starter.

Bongo