ENDELIG LYKKEDES DET FOR – PECOIQUEN !


For et år siden kom der en ny Chile import til Sverige og PECOIQUEN (Hussonet) var udset til at været erstatningen for den meget uheldige MANDRAKE EL MAGO (Golden Voyager), men der har ikke været meget at glæde sig over i det første år, men den fukse vallak er bare et bevis på hvor svært det er at flytte en hest fra den ene verdensdel til en anden.

PECOIQUEN & Jose Luis Sanchez

Det blev kun til tre starter sidste år, uden at vise særligt meget og man besluttede sig til at vente på sæsonen 2006 og i fredags var det så tiden, hvor PECOIQUEN atter skulle vise sig på en væddeløbsbane. Løbet var over de 1730 meter, hvor hesten på grund af resultaterne sidste år, kom rigtig godt ind, men skulle dog møde et felt med mange vindere i.

Straks fra starten af sendte jockey Jose Luis Sanchez sin hest til føringen, i et nærmest unormalt behersket tempo, der også bevirkede at PECOIQUEN selv satte tempoet op ned af bagsiden, hvor der hurtigt blev lagt nogle længder til resten af feltet, hvor den anden chilener SUFFOLK COUNTY (Malek) var med i førergruppen.

Ind i opløbet nærmede FOX (Diktat) sig faretruende, men den kom aldrig til at true PECOIQUEN, da denne blev bedt om lidt mere og det blev til en meget sikker sejr, med TALE OF THE GRAIL (Distant View) på tredjepladsen.

Man kan ikke forlange mere af en hest end en sejr og det leverede PECOIQUEN også her, men vinder tiden var måske ikke den mest prangende, men at vinde let første gang ude på den distance med næsten 57 km i timen, er faktisk ganske godt.

Hvis vi ser hastighederne fra denne aften er PIPOLDCHAP med (59,4 km), selvklart aftenens hurtigste over sprinter distancen og derefter fulgte BINARY FILE (57,9) – PECOIQUEN (56,6) – BE MY WINGS (56,2) og TAM O`RITO (55,4).

PECOIQUEN er måske ikke lige hesten som man bliver forblændet af – når man ser ham – og i bund og grund virker den til at være en anonym hest, der bare passer sig selv, men det kunne jo være at vi fik et helt andet syn på hesten, hvis det lykkedes for Francisco Castro at finde den bedste form frem igen.

PIPOLDCHAP

BEVISER ENDNU ENGANG SIN MEGET STORE KLASSE !

Stald Francisco Castro havde en stor aften og sprinterstjernen PIPOLDCHAP (The Great Shark), var ud at lufte sig lidt, hvor den uden besvær vandt det Listed løb – Jägersro Sprint – som blev vundet før CAVORTING (Polar Falcon) og MIYASAKI (Memo).

PIPOLDCHAP

PIPOLDCHAP blev atter redet af Fredrik Johansson, der endnu engang var meget imponeret af hesten og kun et grimt uheld kan sætte en stopper for en rigtig interessant sæson, som ifølge træneren ”kun” bliver i Skandinavien.

Staldjockey Jose Luis Sanchez skulle have redet den gamle stjerne ARAMUS (Royal Danzig), som desværre lå fast i boksen et par dage før løbet og derfor blev slettet i løbet, men den unge jockey viste på PECOIQUEN at han kan blive en kommende stjerne og specielt hans ridt på BE MY WINGS (Be My Chief), som leverede en rigtig god præstation, kunne ikke gøres meget bedre og hesten med de mange andenpladser lignede denne aften en rigtig god hest.

BE MY WINGS

Sejren med BE MY WINGS blev før den tidligere Malmø Stads Pris vinder MAD DOG SLEW (Slew City Slew) og Götalandlöpnings vinderen MAJOR GUNN`S (Nicolotte).

Stockholmer hesten TAM O`RITO (Be My Chief) leverede også en flot præstation i sin sæson debut, da den vandt Malmö Vårhandicap over 2400 meter, som den vandt efter den kendte recept over denne distance på banen, med en noget tilbagetrukket tilværelse i starten og en forbedring ned af sidste langside, hvorefter at angrebet sættes ind rundt opløbssvinget, hvor den eneste der kunne kæmpe lidt imod var POLAR BEAR (Funambule) og med WIESENSTURM (Lagunas) på tredjepladsen.

TAM O`RITO

Pramms aftenen var som vanligt en rigtig god oplevelse og samtidig er det ligeledes startskuddet om, at galop sæsonen rigtig er kommet i gang i Skandinavien, hvor den ene store løb efter det andet vil afløse hinanden.