Løbets forhåndsfavorit var MEDIA HORA (Somersham) og staldjockey Manuel Santos havde også valgt den røde vallak som sit ridt, men træner Francisco Castro havde lige siden sidste år, hele tiden fastholdt, at PIPOLDCHAP (The Great Shark), ville udvikle sig og blive en endnu bedre hest i denne sæson og det blev Manuel Martinez, der fik fornøjelsen af at ride hesten i løbet og endelig bør man ikke glemme, at stalden også havde den fire årige svensk fødte CHEVELEY PRINCE (Rudimentary), med i løbet og det var med Fredrik Johansson "up"!

Løbet udviklede sig nærmest på den forventede måde og MEDIA HORA, skød frem udvendigt og direkte imod føringen i det sædvanlige nærmest vanvittige tempo, hvor dog både PIPÅOLDCHAP og CHEVELEY PRINCE, fulgte nogenlunde med, men allerede ind i opløbet var feltet blevet splittet af og man forventede vel nærmest her, at favoritten skulle "spadsere" hjem.
Pludselig blev det tydeligt, at løbet slet ikke var afgjort endnu og Martinez, fik virkelig sat skub i PIPOLDCHAP og vi fik en rigtig chilener finish, hvor drivningen bestod mere i at skubbe hestene, end brug af pisken og det er altid en stor fornøjelse at se.

Det stod dog hurtigt klart, at PIPOLDCHAP ville vinde og det blev til slut en meget sikker sejr, før en tapper MEDIA HORA halvanden længde efter og CHEVELEY PRINCE, på tredjepladsen, yderligere to og en halv længde efter.

Det blev til ny bane rekord over de 1000 meter på 0.58.2 for PIPOLDCHAP og det var to tiendedele hurtigere end KILLIGO (Diligo), præsterede for tolv år siden. Det så bestemt ud til at der var mere fart i hesten og Jägersro banen var også hurtig i aftes, men man sætter ikke ny banerekord, bare fordi banen er hurtig, der skal virkelig en hest til, med utrolig speed i kroppen og det har PIPOLDCHAP, som også "hjemme" i Chile, var lidt af en 1000 meters specialist, men vi tror ikke på, at de 1200 meter skal blive noget problem hellere.
For MEDIA HORA må det være meget hårde betingelser, at blive slået, når man løber kun en tiendedel af et sekund langsommere end den tidligere banerekord, men det beviser vel med al tydelighed, hvor hård konkurrencer er blevet på Jägersro, men hesten leverede bestemt en god præstation og var uden tvivl årsag til den nye rekord, med det udgangstempo, den leverede.

CHEVELEY PRINCE bør bestemt også roses for sin indsats og det var første gang, at den unge hest mødte de allerbedste sprintere og den leverede en indsats, som ville have vundet mange sprinter løb, for bare et par år siden.
Inde i stald Castro står ARAMUS (Royal Danzig), som indtil videre er på vej tilbage og lad os krydse fingre for, at vi kommer til at se denne gamle stjerne tilbage i bedste skik, efter mange problemer, og bare et matchrace imellem de fire chilener (STEVE´S CHAMP (Foxhound)), over 1000 meter, burde kunne fylde nogle stole rækker på tribunen.

Aftenens hovedløb var - Open Mile - over de 1600 meter for de tre årige heste, blev også en triumf for stald Castro og igen havde Manuel Santos valgt forkert og Manuel Martinez var igen ham der red ind i vindercirklen og denne gang på ZOOGINA ZAID (Troon).
Favorit i løbet var DOUBLIN RED (Almutawakel), men allerede i paddocken lignede ZOOGINA ZAID en vinder og det blev også hende der tog føringen, fra start af og med staldkammeraten udvendig og Jacob Johansen havde fået placeret ROAD TO HEAVEN (Southern Halo), lige bag de førende og ind i opløbet, var der kun de tre heste "tilbage i løbet".

Man havde vel på dette tidspunkt forventet, at DOUBLIN RED skulle arrangerer hoppen til kamp, men det skete aldrig og det kunne godt virke som om, at den lille hingst havde lidt koncentrations problemer i løbet og samtidig var ZOOGINA ZAID, meget velgalopperende ved rails. ROAD TO HEAVEN så meget positiv ud ind i opløbet, men løb hurtigt ud at kræfter, men alligevel sluttede den dog godt af.

PÅ fjerdepladsen - 11 længder efter vinderen - så man CELESTINE STAMP (Fly To The Stars), og den var jo en rigtig god vinder i sin sidste start og der er ingen tvivl om, at det var rigtig gode heste vi så i dette løb og den klassiske form begynder efterhånden at tage form og ZOOGINA ZAID´s vindertid var en længde hurtigere end ZELL AMZEE ZAID (Troon) i sidste uge.

Så endnu en god aften for træner Francisco Castro og specielt for jockey Manuel Martinez, som publikum virkelig har taget til sig og hestene løber effektiv for ham og han gør det med små midler.
Bongo