

I denne weekend var det Øvrevoll i Oslo der lagde rammerne for ugens højdepunkter med Oslo Cup og Norsk 1000 Guineas og som altid - næsten - var der gode danske interesser til start.

Dansk Galopsport`s flagskib for tilfældet hedder AMALIA og endnu engang var det den Søren Jensen trænede hoppe som var flagbærer og endnu engang blev det gjort med stor honnør.

Efter indsatsen i Stockholm var en del som ikke rigtig troede på hoppen mere, men som ejere sønnen så rigtig forklarede - da han blev forespurgt i Klampenborg - skulle AMALIA ikke form forbedres efter Stockholm præstationen, men forhåbentlig bare få et bedre løbsforløb.

BE MY CHIEF datteren har en speciel formåen - hver eneste gang vi kritiker er skeptiske - at "banke" os på plads med en lille magt demonstration, hvilket også blev tilfældet i Oslo.

Når AMALIA er som bedst og hun er fremme i førergruppen rundt opløbssvinget - lige meget på hvilken bane - er hun meget svært at slå og da feltet til Norsk 1000 Guineas gik ind i opløbet, var den lille hoppe atter klar til at slå til og derfra var der kun en hest i feltet og det blev til en sikker sejr.

Vi dansker havde nok forventet en bedre modstand fra DANISH SHOPPING - som så virkelig godt ud i paddocken - men den danske Mowerina toer kom aldrig rigtig tæt på vinderen og sluttede med en mindre præmie.

AMALIA er en lidt sjov hest og når man oplever hende i udlandet er hun bestemt en meget roligere hest i paddocken end hjemme i Klampenborg og det virker nærmest som om hun nyder et sceneskift engang imellem og man kan ikke andre end at beundre hende. Hun er en lille hest med hjerte og hjerne på det rigtige sted.
Træner Søren Jensen var en meget tilfreds mand bagefter og udtalte, at AMALIA nu skal til Altamira-l�pning på J�gersro og den ekstra distance på de 1730 meter skulle ikke blive noget problem for hende.

I Oslo Cup skulle stjernen SAGITTARIUS endelig bevise om den var tilbage for alvor efter en skadespause og selv om at engelske FOREIGN AFFAIRS og bl. a. VAL DE MAR var blevet slettet, blev det alligevel til et stærkt felt for denne klassiker for ældre heste i den norske hovedstad.

Selve løbet blev aldrig for alvor spændingsfyldt og efter at SAGITTARIUS havde taget føringen tidligt i løbet blev det ligesom spil til et mål og løbets overraskelse var, at det var den 10 årige gamle kæmpe ALBARAN - har aldrig løbet godt på Øvrevoll - som ydede den hårdeste modstand for den Rune Haugen trænede hest.



SAGITTARIUS virkede som en klasse over de andre denne dag og det bliver meget spændende og følge SADLER`S WEELS sønnen fremover og ønskedrømmen for os alle må nu være et møde imellem SAGITTARIUS og MANDRAKE EL MAGO på en distance hvor begge heste kan vise det bedste.

Danske EKO SHERATON deltog i løbet uden den store succes, efter at have været godt placeret rundt opløbssvinget.

Man kan næsten ikke være i Oslo uden at opleve - det hvide lyn - PISTACHIO og et 1200 meters handicap blev også en oplevelse, da den syv årige Arnfinn Lund trænede hest endnu engang besejrede en god samling sprinter heste.

Danske MISS LOVELY forsøgte sig i det løb men efter den traditionsrige hurtige start, fladt hoppen hurtigt tilbage i opløbet og sås aldrig med chancer, men ifølge jockeyen - Fredrik Johansson - havde hun virkelig problemer med at klare det meget svære sving og havde svært ved at holde balancen.
Inden vi forlader Oslo helt skal vi lige gå fem dage tilbage i ugen, idet det den Dansk ejede - Julie og Nanna Bispelund - og opdrættede - York Stutteri`s MURPHY`S LAW satte ny banerekord på Øvrevolls 1350 meters græsbane, efter en nærmest forrygende præstation og som billedet viser, er det i hænderne og med ørene fremme.

Det ser ud som om, at hestens nye træner - Cathrine Erichsen - har fundet "nøglen" til den prægtige hest og hestens tre første starter i sit nye hjemland har været meget positive.

Det kan være at det danske publikum får chancen for atter at stifte bekendskabt med MURPHY`S LAW, når den norske træner sender et "kanon hold" (HOVMAN - LIGHT OUT - MURPHY`S LAW - LENDERLINE) ned til den danske Derby dag og med tanke om ALBARAN`s flotte præstation i Oslo Cup, ser det ud som om stalden har ramt formen på det helt rigtige tidspunkt, så de danske spillere skal passe på "dansker stalden" i Oslo, når årets store væddeløbsdag skal afgøres.

Bongo
