Jeg anser BYE BYE LOEV på højde eller en tand bedre end ALBANY HALL (Turtle Island) og har vist stor talent i sine få starter, men netop det med de få starter kan måske vise sig som et problem, men hesten er kommet tidligt til Øvrevoll, så den side af sagen burde være i orden. BYE BYE LOEV er vinder på 2400 meter på Longchamp og sluttede af som en hest der står hele distancen og i Vichy blev den slået lige på det sidste galopspring, ligeledes over Derby distancen, i et Listed løb, så distance og speed problemer burde der heller ikke være. Hvad kan der så gå galt ?
Ikke andet at det er væddeløb vi snakker om, så der er 100 forskellige ting der kan gå galt og derfor kan det lige pludselig blive et meget åbent løb og hvad kan en hest som SANDS POINT (Trempolino), som havde gjort det rigtig fint, indtil den viste, at den overhovedet ikke kunne finde ud af dirten på Jägersro, men det bliver hesten vel ikke dårligere af og den har leveret varen hjemme på Øvrevoll. GASTON (Halling) svinger meget i sine præstationer, men som repræsentant for Neuroth/Johansson bør den vel tages alvorlig ?
Den hest som der nok er mest spænding om, er den danske Derby vinder MISSION POSSIBLE (Groom Dancer), som både skuffede lidt i det svenske Derby og nu samtidig har fået sig en doping sag på halsen, men lad os starte med det første først. Hesten blev også slået på den bane sidste år og der var en klar ”off day”, men det er ikke andet end et par år siden, hvor LIGHTS OUT (Kateb) løb et endnu dårligere svensk Derby, for derefter at vinde det norske, så det er set før og hvis ikke den danske Derby vinder er bedre end hvad den viste på Jägersro, siger det vel en hel del om formen i Dansk Derby ?
Med hensyn til doping sagen, mener jeg at debatten er kørt af det forkerte spor og glem alt om mængder samt karensdage og koncentrerer sig i stedet for hvad der er som sker på Øvrevoll. Alle andre steder har man ikke så mange problemer med at administrerer disse medikamenter som vi ser på Øvrevoll og burde der ikke være nogen klokker som skulle ringe, når pludselig den Danske Derby favorit er fundet dopet, i sit sidste test-løb inden derbyet, hvor den nærmest - inden dette løb - stod med fire ben i mål som vinder ?
Jeg mener også at det er bemærkelsesværdigt/godt, at dyrlæge Werner Giesen, aldrig har fået som meget som en løftet pegefinger i straf, andet end de ødelæggende udtalelser som har været imod ham og han praktiserer stadigvæk, hvilket vel er beviset for, at han ikke har gjort noget forkert.
For os uforstående virker det nærmest som om at sagen aldrig har været der og man lister stille videre, iført blinkers og jordblændere. Problemet er hvem som vil gøre noget ved dette her og det er faktisk på højeste plan, at der skal ske noget og det gælder faktisk også ledelserne i både Sverige samt Danmark og ikke kun Norge.
Vi er mange som håber på, at der kan komme styr over dette spøgelse, som nu er kommet frem i det åbne og en ting er dog helt sikkert og det er, at hestene under ingen omstændigheder kan dope sig selv.
Dette var et sidespring, men et nødvendigt sådant, idet man ikke bare stiltiende skal lade dette passerer, men ligesom alle andre glæder jeg mig også til på Søndag og forventer at det bliver en forrygende væddeløbsdag, hvor nogle ting bliver sat sportsligt på plads .
Bongo