NEUMUNSTER 11 MAJ 2002



DET KUNNE HAVE VÆRET BEDRE.

Det blev en flyvning hvor vi ikke kunne følge op på succesen fra sidste uge, men det blev en flyvning, hvor vi sendte en del duer så vi har fået så mange på vingerne som muligt, inden DDB flyvninger starter.

Det blev nogenlunde de samme duer som fra sidste uge som vi så hjemme først, men her en lille præsentation af dem.

MADAMMEN var først denne gang og selv om, at hun vandt Altona sidste år, tror vi ikke at hun kommer med i næste uge, da hendes rede kondition ikke vil være rigtig. Hun er en stabil due som engang imellem finder de helt store takter frem.

"MADAMMEN"

ALVA var den næste og hun er en af de mere ukendte duer af vores og hun fløj også kun et par enkelte gange sidste år. Hun er ud af BERT & BORDEAUX fra Bongos gamle avlsslag og hun er helsøster til ANNINE som vandt en Tønder flyvning for os sidste år. ANNINE har vi desværre mistet til høgen i foråret, så det var dejligt at se ALVA tager de gode familier traditioner op.

"ALVA"

AMANDA var der igen og hun ser ud til at blive bedre med alderen og hun sidder der vel også en dag, helt i toppen.

"AMANDA"

Sidste uges store vinder WILLEKE, kom lidt sent denne gang, men alligevel før en del andre af vores duer og det var en lidt sjov flyvning, idet vores klubkammerater ikke havde problemer med at få deres duer hjem, hvorimod vi måtte "kæmpe" for at få vores hjem.

"WILLEKE"

En anden due som var med på flyvningen var SIMONSEN og han er opdrættet hos vores klubkammerat Simon Simonsen og det er en due som vi sætter nogle gode forhåbninger på og han kan måske vælge den hårde vej fremover, idet han er en type for landsflyvningerne.

Han er ren Bongo afstamning igennem LAHAB & MILLIONER, som Simon har erhvervet sig fra slaget i Krogvænget. LAHAB er en dejlig han fra succesparret MATTHIJS (fra til sektionsvinder) & GINA (søster til sektionsvinder) og det borger jo for kvalitet. MILLIONER er efter HARLEKIN (sektionsvinder) & IKK (mor til sektionsvinder) og vi ved faktisk ikke, om der kan findes bedre Bongo blod, end i netop SIMONSEN og han sidder der pludselig en dag. Han er en kommende topdue.

"SIMONSEN"

Af de etårige vil vi gerne denne gang præsentere duen, BORN HH og det er en af de sidste unger, som der kommer fra det nu nedlagte og måske bedste fynske slag nogensinde, Hans (kakkelovns) Hansen. Han er en stor han, som indtil nu har præsteret det som vi har håbet på og han kunne blive en stjerne senere hen og intet ville glæde os mere, end at hædre dette gamle slag.

"BORN HH"