VINDER PRIX MORNY !
Hvis vi kigger tilbage på nogle af de tidligere vinder af løbet, kan man også se, at der kun er klasseheste i den fornemme liste som : WHIPPER (Miesque`s Son) - ELUSIVE CITY (Elusive Quality) - JOHANNESBURG (Hennessy) - BAD AS I WANNA BE (Common Grounds) - FASLIYEV (Nureyev) samt ORPEN (Lure) og det er tydeligt af denne liste, at hopperne sjældent har de store chancer her.
Der er altid stor udenlandsk interesse i løbet og kun tre af de ni startende i år, kom fra franske trænings kvarter og ud af dem havde man faktisk kun givet LAYMAN (Sunday Silence), fra træner Andre Fabre, der var ubesejret i to starter, nogen større chance imod gæsterne.
Den mægtige O`Brien stald fra Irland havde sendt RUSSIAN BLUE (Danehill) over og den startede i de meget kendte Robert Sangster farver og den var vinder af tre sejre ud af fem starter.
Der var kun to startende hopper og den ene af dem var DIVINE PROPORTIONS (Kingmambo), som var ubesejret i sine tre starter og faktisk med sejren i Prix Robert Papin (Gruppe II), nok havde den bedste form, uden at den fik tildelt de største sejrs chancer.
Allerede fra start af blev det tydeligt, at Fabre og O`Brien stalden var ude på at sætte sig på løbet, da LAYMAN tog spidsen meget tæt fulgt af RUSSIAN BLUE, men de opmærksomme havde allerede lagt mærke til, at den nye unge meget talentfulde jockey Christophe-P. Lemaire, havde fået placeret DIVINE PROPORTIONS lige bagved de førende.
Omkring 600 meter fra mål kom der lidt dramatik, da LAYMAN pludselig "brækkede" lidt til højre ind imod rails, men Gary Stevens fik hurtigt korrigeret dette og forsatte i spidsen, hvor den nu blev presset af RUSSIAN BLUE med Jamie Spencer og kun DIVINE PROPORTIONS var i stand til at følge med.
Christophe Lemaire var dog meget meget "cool" og det var tydeligt, at han havde meget hest under sig og det var kun et spørgsmål om hvornår han ville spille sin triumf ud, som kom et par hundre meter før mål.
Så snart jockeyen ville svarede KINGMAMBO datteren hurtigt og ingen havde nogen chance for at svare den slut speed som blev leveret her og DIVINE PROPORTIONS nærmest cantrede sig til en let sejr, før LAYMAN og RUSSIAN BLUE.
Efter denne præstation er der ingen tvivl om, at vinderen er den bedste to åring vi har set i Europa i denne sæson og hun indeholder virkelig en speed som kan gøre sig gældende over de kortere distancer og efter en lidt mindre god præstations i Prix Robert Papin - på trods af sejren - var hun her tilbage som en virkelig dronning.
Nærmest endnu mere fantastisk en sejre var, at DIVINE PROPORTIONS er halvsøster til sidste års vinder WHIPPER (Miesque`s Son) og det høre bestemt ikke til hverdags kosten, at to halvsøskende vinder et løb af denne kaliber, to år i træk og faktisk havde WHIPPER i de to uger inden dette løb virkelig været strålende i de to Gruppe I løb Prix Maurice de Gheest (1300 meter), hvor den var anden til SOMNUS (Pivotal).
Ugen efter denne flotte præstation vandt WHIPPER så et af Europas største 1600 meters løb Prix Jacques Le Marois, hvor den slog sidste års vinder SIX PERFECTION (Celtic Swing) og nu er en af hoved favoritterne til Prix du Moulin (Gruppe I), nu på søndag (Longchamp).
Så man kan ikke sige andet, end det havde været fantastiske tre uger for afkommene efter SADLER`S WELLS datteren MYTH TO REALITY.
Det vi nu går og venter på, er at se DIVINE PROPORTIONS over lidt længere distancer, men mon ikke at familien Niarchos dukker op med hende til Gruppe I løbet Prix Marcel Boussac (Criterium des Pouliches) på Prix de l`Arc weekenden, hvor de skal forsvare sejren fra sidste år med DENEBOLA (Storm Cat).