MARTS MÅNED - 2007 !


EN SPECIEL MÅNED FOR BONGO RACING !

Vi vil allerede nu meget beklage, at vores hjemmeside vil blive en hel del uregelmæssig i den næste måneds tid, idet at vi holder flyttedag og udover det fysiske arbejde med en flytning, er der også de tekniske problemer, med nye Internet opkoblinger med mere.

Derfor kan vi allerede nu først garanterer, at hjemmesiden vil køre normalt igen efter Påske, hvor vi vil være klar til den nye sæson.

Indtil da kan vi således kun love få historier – engang imellem – og det håber vi, at vores læsere har forståelse for.


ROYSTONS ANNIE og Bongo på White City (London) 1980 !


SPÆNDENDE HONG KONG DERBY !

I morgen afvikles Hong Kong Derby nummer 25 og der er som vanligt lagt op til et rigtig spændende løb og nu efter at Cheltenham festivalen er afsluttet, er det lige som om, at fladløbs sæsonen i Europa rigtig kan begynde og derfor er netop Hong Derby – som et slags startskud - noget man ser frem til med glæde.

Der er hele HK$ 16 millioner i præmiesum i dette Gruppe 1 løb, der bliver afviklet over 2000 meter og der kommer fjorten heste til start og med et bevis på den store fremgang man hele tiden oplever i HK, kan det nævnes, at dette års felt har et gennemsnitstal på 102, imod 96 sidste år. Der er ingen tvivl om, at FLORAL PEGASUS (Fusaichi Pegasus) bliver løbets favorit og træner Tony Cruz er meget optimistisk med hensyn til sine chancer for vinde sin anden sejr i dette løb, efter at LUCKY OWNERS (Danehill) vandt for stalden tilbage i 2004.

FLORAL PEGASUS og Gerald Mosse

FLORAL PEGASUS får endnu engang Gerald Mosse på ryggen og den har i sine to seneste starter vundet både Mercedes-Benz Hong Kong Classic Mile (Gr.1) den 28. januar og Mercedes-Benz Hong Kong Derby Trial (Gr.2-1800m) den 20. februar og hesten kan med sejr her, blive den første – Triple Crown vinder – i historien i Hong Kong. Tony Cruz har yderligere to heste i løbet med SURVEY SURVEY (Chester House) med Eric Saint-Martin up og SUPREME CLASS (Redoute´s Choice), som bliver redet af Felix Coetzee.

DOWN TOWN

FLORAL PEGASUS har det højeste tal på 120 og den næste på listen er DOWN TOWN (Scenic) på 115 og den skimlede hest, kan sagtens blive den som vil sætte tempo i løbet, men den største fare til favoritten, kan sagtens blive den tidligere Prince H. H. Aga Khan hest VIVA MACAU (Sendawar), som i Frankrig løb under navnet DILEK, hvor den var Gruppe 3 vinder og placeret tredje i Gruppe 1 løbet Prix Jean Prat.

VIVA MACAU og Christophe Soumillon

VIVA MACAU har i de seneste par starter været andet til FLORAL PEGASUS og var faktisk købt af ejer Stanley Ho og træner John Moore til at gentage sejren i dette løb, efter at staldens VIVA PATACA (Marju), vandt sidste år og Christophe Soumillon er også fløjet ud, for at ride VIVA MACAU.

Hvis det ikke bliver en af de tre ovennævnte heste, der viser sin bedste form i morgen, kan det gå hen og blive et meget åbent løb.

VIVA PATACA vandt Hong Kong Derby sidste år


INTERESSANT JUVENILE DEBUTANTER I FRANKRIG !

På trods af at det lyder frygtelig tidligt, har vi allerede oplevet de første to års løb i sæsonen 2007, idet Frankrig startede sidste lørdag på Saint-Cloud, med årets første løb, hvor man oplevede en forbløffende præstation af CLECAME (Slickly).

Normalt ville man sige, at hvis en hest slog et felt med seks længder over 900 meter, ja så måtte de andre være kameler, hvis ikke vinderen var en rigtig god hest og det var vel samme frase man kunne anvende, efter CLECAME bare forsvandt væk fra hendes tolv konkurrenter og hun var en hoppe som træner Didier Guillemin havde ”samlet” op på Deauville October Yearling Sales for €5.000.

SLICKLY

SLICKLY (Linamix) som i øvrigt har startet rigtig flot med sine første tre åringer i Sydfrankrig, har her fået sig en rigtig flyvemaskine og CLECAME burde vinde igen, næste gang hun starter, idet hoppen nærmest kun vandt i en canter på Saint-Cloud.

CLECAME er det sjette afkom ud af AMAZING STORY (Cricket Ball), som selv var placeret seks gange og hendes helbroder MANZOR både Prix du Petit Couvert (Gr 3) og det Listed Criterium du Vitesse. I øvrigt er det en hoppe linie som også indeholder heste som LITTLE WOLF (Grundy) og SHEIKH ALBADOU (Green Desert).

ÅREST FØRSTE – FIRST SEASON SIRE – VINDER !

Allerede den næste dag var der endnu et ”baby” løb i Bordeaux og i dette løb over 1000 meter, fik man den første vinder ud TIMBOROA (Salse), som er en af de utallige nye avlshingste, der har deres første årgang på banerne og det var SONATE DE LA TOUR, som leverede denne præstation og hun er ligeledes en af disse meget billige køb i Deauville, hvor hun kun kostede €3.500 på den selv samme auktion Deauville October Yearling Sales, som nok også er den auktion i Europa, hvor der bliver solgt fleste to års vindere, der har kostet under €13.300 (100.00 kroner). Dette er dog kun en meget stærk fornemmelse og ikke et beviseligt faktum.

TIMBOROA

TIMBOROA var selv Gruppe 1 vindere i både Italien og Usa, med sejre i Premio Presidente della Repubblica og Turf Classic Invitational Stakes og den vandt ti sejre i fireogtyve starter, med en præmiesum på €1.372.800 og den var i sin første sæson opstaldet på Haras des Chartreux, til en pris af €3.000 den 1. oktober.

Moderen til TIMBOROA er den ustartede KISUMU (Damister), som er halvsøster til SILCA LEGEND´s far EFISIO (Formidable) og den Grade 1 vindende hoppe MOUNTAIN BEAR (Welsh Pageant), der vandt Santa Barbara Handicap.

Det skal nævnes at moderlinien til SONATE DE LA TOUR har et utroligt godt fundament, idet tredjemoderen er ingen ringere end DELSY (Abdos), som var med i den handel, da Prins H. H. Aga Khan opkøbte alle hestene fra datidens nok mest anerkendte avler i Europa, Marcel Boussac og denne hoppe har senere produceret heste som den klassiske vinder og superavlshingst DARSHAAN (Shirley Heights) samt Prix Vermaille (Gr 1) vinderen Darara (Top Ville) og Prix de Royallieu (Gr 2) vinderen DALARA (Doyoun), som senere selv producerede stjernen og nye avlshingst DALIAPOUR (Sadler’s Wells).

Det skal blive spændende og se om SILCA LEGEND kan følge de flotte familie traditioner, når den får sine første starter senere på året.


SKAL VI TIL AT TAGE DOPINGPRØVER PÅ AUKTIONERNE ?

Jeg læste for nylig en artikel af - Nick Mordin - i Weekender, der havde lavet noget statistiske materiale omkring de amerikansk opdrættedes hestes præstationer, med tanke på, at de er ”fyldt op med” Winstrol (Anabolic steroid) og derfor var langt mere fremme – fysisk - end de europæiske opdrættede heste og derfor vandt et større antal løb i starten af deres karriere, end deres europæiske konkurrenter, når de er blevet importeret herover.

Nu er jeg af den type der hælder lidt til den teori, at jeg ikke et eneste øjeblik, personlig tror på et statistisk resultat, som jeg ikke selv har været med til at tilrettelægge!!! Idet der efter min mening findes tre slags usandheder: Løgn, forbandet løgn og statistik.

Spøg til side, mener jeg dog helt klart, at dette er så stort et emne/spørgsmål, at man ikke bare kan dække det ind under en eller anden form for statistik, og der er slet ingen tvivl om, at det er en gordisk knude, man nok bør se meget mere seriøst på fremover, end man gør nu.

Først og fremmest skal man huske på, at amerikanerne i de fleste henseender, avler speed på speed og derfor bør deres opdræt også være tidligere klar, ligesom man ser indenfor deres trav avl. Man vil være meget naiv, hvis man ikke mener, eller tror på, at der også bliver brugt mange sjove ting i den første periode af en væddeløbshest liv i Europa, hvor man flere gange har set/oplevet, hvordan plage kan falde fuldstændigt sammen fysisk, efter en auktion, så problemet ligger ikke kun på den anden side af ”dammen”.

Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at de mange opståede Auktions eller Sales løb/race, der er dukket op over det hele, ikke er noget af det mest sundhedsfremmede der er sket med vores heste og selv her i Danmark, er Auktionsløbet efterhånden det mest givtige løb, for den yngste årgang og når man indenfor ledelserne har accepteret dette, må man også påregne de ekstra krav, der nu bliver stillet for babyerne og det er under alle omstændigheder kun en enkelt hest i årgangen, der kan vinde dette løb, men det er et krav eller et pres, for den sags skyld, der nu bliver pålagt opdrætterne og deres unge heste. Breeders serien var/er langt mere ”hestevenligt” end disse nye store ”baby-races” er.

Alene i forgårs, kunne man læse, at Tattersalls nu søsatte endnu et projekt af gigantiske to års løb, hvor de igennem tre løb sponsorerer mere en 23 millioner kroner i præmiesum i 2008 og dette skal da ses som noget positivt, men det vil også medfører nogle reaktioner, hvor nogen af dem måske ikke er så positive for sporten.

Fremtiden på både europæisk og verdensplan kan sagtens komme i den retning, at der skal tages doping prøver på åringerne, inden de går ind i auktion ringen, set ud fra to meget vigtige synspunkter, hvor de fremtidige købere skal være 100 % sikker på, hvad de byder på og samtidig kan den fremtidige avl aldrig overleve det falske billede, som ”en kemisk krigsførelse” indenfor avlen ville give/medføre, på længere sigt.

En af Skandinaviens førende ”heste mænd” igennem tiderne, efter min mening, travtræner Mark Ingdam, sagde mange kloge ting igennem sit liv, men netop at: En hest ikke er bedre end den er født til, men man bare skal forsøge at få det bedste ud af den ! Er nok en udtalelse som man endnu mere bør huske på i disse tider og hans læremester, den legendariske træner N. J. Koster sagde endnu tidligere: En hest er ligesom en bankbog og hvis man gemmer den lidt, kommer der flere renter på !

Moralen må absolut her være, at opdrætterne verden over, bruger deres opdrætter budgetter, på det bedst mulige måde, med naturlige foder overhovedet, i stedet for på kemikalier, på trods af de mange store/mange fristelser.

Køberne bør måske også være en smule mere kritiske overfor dette problem og forlange beviser, i stedet for at købe efter en ”abracadabra” reklame kampagne, som i den sidste ende koster så utrolig mange penge, for netop KØBEREN.


ALGARVE BLOODSTOCK - BLIVER STOR SPONSOR I ÅRHUS !

Vi kunne for nogle uge siden fortælle om, at Barry Root fra Algarve Bloodstock i England, var på besøg på Jydsk Væddeløbsbane og resultatet af dette møde er netop faldet på plads, bevirkende at JVB har fået sig en meget stor sponsor til Jyllandsløbs dagen. Algarve Bloodstock vil sammen med stutteriet Haras du Taillis i Frankrig og det engelske foderfirma Bailey´s, være med til at præget provins galoppens største væddeløbsdag, hvor der vil ske mange spændende ting, for både det besøgende publikum og sportens medlemmer, hvor bl. a. at Jydsk Væddeløbsbane vil få overrakt en plag – som gave/sponsorat – af sponsorerne og det drejer sig faktisk om en halvsøster til en af Skandinaviens bedste to åringer sidste år – RIVER BOY (River Bay) – og denne hoppe efter den nye avlshingst EQUERRY (St Jovite) og SAILING AWAY (Night Shift), vil senere på året blive solgt officielt på JVB.

Barry Root her sammen med JVB direktør Max Adelsbøll

Det er en virkelig god opstart for sæsonen for Jydsk Væddeløbsbane, der i øvrigt åbner stalddørene for årets staldrunde, den førstkommende lørdag.

Barry Root med sin gave til JVB


ET MINDRE CHOCK I HONG KONG !

Gårdagens Hong Kong Derby (Gr 1) gav endnu engang beviset for, at et væddeløb først skal løbes, før det er afgjort og hvorledes at netop VITAL KING (Almutawakel) lige nøjagtigt for den eneste gang i løbet, havde mulen forrest, er noget af et mysterium, som selvklar skyldtes taktikken undervejs.

Løbets første halvdel med DOWN TOWN (Scenic) blev afviklet i et meget adstadigt tempo, hvor ingen blev overanstrengt og den senere vindere lå bagerst i feltet og løbets store favorit FLORAL PEGASUS (Fusaichi Pegasus), lå handy placeret bag de førende heste, men lige inden feltet gik ind i opløbssvinget, havde Olivier Doleuze, der red CHAMPION GALLERY (Dansili), fået nok af det langsomme tempo og i en modig taktisk manøvre sendte han sin hest af sted, så resten af løbet blev til et stort sprinteropgør indtil mål.

VITAL KING (8) slår FLORAL PEGASUS på stregen

CHAMPION GALLERY fik hurtigt overtaget på DOWN TOWN, men indvendigt for denne kom Gerald Mosse meget elegant frem med FLORAL PEGASUS og parret lignede herfra en let vinder, men helt bagfra og langt ude i banen, havde Brett Prebble fået sat fart under den lidt store ranglede VITAL KING og pludselig de sidste 100 meter begyndte det at se rigtigt farligt ud og her det vel så spørgsmålet om, at Gerald Mosse ikke nåede at opdage faren, inden det var for sent, men under alle omstændigheder fik VITAL KING akkurat mulen først på målstregen, under en meget engageret Brett Prebble i sadlen.

Det er svært at vurdere Gerald Mosse´s præstation, men retfærdighedsvist så det ikke godt ud, men med hensyn til Olivier Doleuze, som mange nok ville mene gik for tidligt og hertil kan man sige, at VITAL KING nok aldrig ville have nået frem, hvis ikke at ballet blev åbnet så tidligt som det gjorde. Det skal også nævnes, at VIVA MACAU (Sendawar) var løbets negative indsats på en niendeplads.

DE SIDSTE FIRE ÅRS HONG KONG DERBY VINDERE !

2006: VIVA PATACA

2005: VENGEANCE OF RAIN

2004: LUCKY OWNERS

2003: ELEGANT FASHION


STOR DAG PÅ JYDSK VÆDDELØBSBANE !

Med de vejrudsigter der er blevet meldt, må det blive alle tiders formiddag på JVB, når de i morgen åbner portene for deres årlige staldrunde, hvor alle med interesse får en chance for at se banen galopheste blive fremvist.

Banens fire galoptrænerer, er klar til at vise stalden frem og håber på et godt fremmøde fra sportens interesserede og det er jo samtidig det tidspunkt på året, hvor alle de involverede er ”super optimister”, inden sæson starten og der bliver som vanligt chancen for at blive præsenteret for en hel del nye heste, der forhåbentligt skal give os mange oplevelser igennem sæsonen.

BONGO BELLO

Der bliver vel også en chance for at gense JVB`s ”flagskib” BONGO BELLO (Asaasy), som skulle være klar til at tage en sæson mere og det bliver vel interessant at se hvilken ”kampvægt” at hesten befinder sig på, her indenfor sæsonstarten.

Udover staldrunden om formiddagen, afholder Dansk Galop også årets Generalforsamling om eftermiddagen og om aftenen har man så indkaldt til årets store diskussionsaften i Jydsk Galopklub, hvor chancerne i Ceres Jydsk Derby skal bedømmes.

Nu når vi er inde på BONGO BELLO, kan det nævnes, at han netop har fået sig en lillebror, idet moderen SYPHA (Saumarez) her fredag aften, har folet et hingsteføl efter MANDRAKE EL MAGO (Golden Voyager).

Første afkom efter MANDRAKE EL MAGO


DET ER EN HÅRD OMGANG !

Det har været en meget hård omgang flytning, som vi har været igennem og det er ikke helt slut endnu, men der er dog nu lys for enden af tunnelen og efter al sandsynlighed kommer vi op på fulde omdrejninger igen, lige efter Påsken. Den nye Internet opkopling har drillet en smule og der er jo ikke hjælp at hente i helligdagene, men som sagt er vi nu fortrøstningsfulde og ser frem til at komme i gang igen.

Verdens bedste galophest

Desværre har det jo vist sig, at man måtte aflyse den planlagte sæsonåbning på Klampenborg, her på lørdag og på en eller anden måde kan dette måske være svært at forstå, når nu vi igennem hele vinteren har fået fortalt, at staldene simpel hen bugner af heste i hovedstaden, men endnu engang er det jo heller ikke maskiner, men levende dyr at det handler om og vi andre tager vel ikke den store skade af at vente en uge eller to endnu, før en travl og hektisk sæson går i gang.

Vejret har været utrolig godt i de sidste par ugers tid og det er altid en stor oplevelse at se de nye føl i foldene og vi kunne ikke lade være med at besøge stutteri Nova, hvor det første føl efter MANDRAKE EL MAGO (Golden Voyager) er kommet til verden og herunder kan i se ”vidunderet” i sikre hænder på stutterimester Brian Svendsen.

Sidste weekend blev den helt store fest fyrværkeri fra Dubai, hvor vi fik serveret virkelig top væddeløb, med den ene store præstation efter den anden og det blev en dag, der samtidig beviste hvor stærk at de mindre væddeløbs nationer efterhånden er blevet og eneste virkelig store skuffelse må have været værterne, der absolut får alt for lidt ud af det, med tanke på hvilke summer der bliver brugt på at indkøbe heste, men det kan vel samtidig endnu engang bevise, at penge og drømme aldrig har været nok til succes i væddeløb.

INVASOR vinder Dubai World Cup

Det er meget svært at skulle fremhæve hvilken hest der leverede det største indtryk, men INVASOR (Candy Stripes) gjorde endnu engang sin pligt, på den lidt vanlige ”arbejdssejr” måde, som vi efterhånden er blevet vant til at se, når den møder de allerbedste heste og det mest dramatiske ved løbet, var vel nærmest, at ejeren Sheik Hamdan Al Maktoum ikke var tilfreds med jockey Fernando Jara´s præstation.

DISCREET CAT (tv) var en stor skuffelse

Anden hesten PREMIUM TAP (Pleasant Tap) var ikke ude på at ”fedte” sig til noget og den var absolut afgørende for, at løbet blev af så stor kvalitet som det gjorde, da den fik favoritten til at yde sit bedste. Der var også kun disse to heste i løbet, hvilket den falmende Hong Kong stjerne BULLISH LUCK (Royal Academy) beviste med sin tredjeplads, otte længde efter PREMIUM TAP. Hvorfor at DISCREET CAT (Forestry) startede i løbet, må efterfølgende have været en stor gåde for de fleste.

BULLISH LUCK

Vi vil kommende dage se lidt mere på de andre vindere i Dubai, men under alle omstændigheder vil vi gerne slutte af med at ønske jer alle en rigtig god Påske, med et snarligt gensyn.


HONG KONG MED EN NY SUPERSTAR !

Vi har aldrig på denne hjemmeside lagt skjul på vores store respekt på Hong Kong Racing, på den måde som man er skudt frem på den internationale scene, med top heste som SILENT WITNESS (El Moxie) og CAPE OF GOOD HOPE (Inchinor), der virkelig tilhørte toppen af sprintere her på denne klode, for et par sæsoner siden og en hest som THE DUKE (Danehill), har ligesom holdt ”gryden lidt i kog” med sine præstationer i Australien.

Der var vel mange der mente, at dette ligesom så mange andre ting i denne sport, skyldtes tilfældigheder, men allerede sidste lørdag var man atter klar til at besejre verden, da VENGEANCE OF RAIN (Zabeel), satte sine konkurrenter på plads i Dubai Sheema Classic (Gr 1).

Vi må indrømme at vi også var meget overrasket over denne sejr i lørdags, idet den David Ferraris trænede hest ikke har vist den samme kanon form, som da den vandt Hong Kong Derby (Gr 1) og Hong Kong Cup (Gr 1) tilbage i 2005, men i sin seneste start på hjemmebanen Sha Tin blev det dog til sejr igen, da den besejrede VIVA PATACA (Marju) i HK Gold Cup (Gr 1), den 4. marts, så formen var på vej fremefter igen, men alligevel.

Hvis man ser lidt længere tilbage til den store dag i Hong Kong i december 2006, bliver man nød til at sætte den sejr som PRIDE (Peintre Celebre) fik i Hong Kong Cup (Gr 1) endnu mere i relief, i det hoppen her slog de to senere Dubai vindere ADMIRE MOON (End Sweep) og VENGEANCE OF RAIN.

Der er ingen tvivl om at man samtidig med dennes sejr, kan se endnu flere internationale stjerner dukke frem fra Hong Kong og heste som VIVA PATACA (Marju), ARMADA (Towkay), FLORAL PEGASUS (Fusaichi Pegasus) og ABSOLUTE CHAMPION (Marauding), kan sagtens være de næste internationale vindere vi ser fra Hong Kong.

Denne succes som man har oplevet her, bør først og fremmest tilskrives til de mennesker der indkøber heste til Hong Kong, på de forskellige auktioner rundt omkring i verdenen og ligesom alt andet i den tidligere koloni, bliver dette gjort med meget stor effektivitet.


FØRSTE FØL TIL ARLBERG !

En af dette nye århundreds bedre Skandinaviske klassiske vindere ARLBERG (Second Set), der vandt alle tre Guineas, har produceret sit første føl, da KNIFE EDGE (Cajun Cadet) folede et hoppeføl, den 31. marts, på Meridian Stud i Norge.

ARLBERG var ubesejret i sine første otte starter, hvor den ene af dem var på Klampenborg, da den canterede Dansk 2000 Guineas hjem, under Fredrik Johansson, før DONN EAGLE (Eagle Eyed) med Christophe Soumillon i sadlen og med staldkammeraten KILLADEN (Barathea) på tredjepladsen.

Det er altid spændende med de nye avlshingste, som er en vigtig del af sportens fremtid og ingen kan på forhånd sige, hvilken en af dem, der eventuelt vil blive succesfuld i dette erhverv, men af de hingste som har haft deres karriere i Skandinavien, har ARLBERG virkelig lignet en med stor klasse.

Udover resultaterne er afstamningen jo selvklart af stor betydning og hvis vi ser på faderen først, er det jo ALZAO (Lyphard) sønnen SECOND SET, som selv vandt tre sejre i karrieren inklusiv Sussex Stakes (Gr 1) og den var også placeret som anden i både St. James´s Palace Stakes (Gr 1) og Queen Anne Stakes (Gr 1) på Royal Ascot og var ligesom sønnen en virkelig top miler. Den startede sin avls karriere i England og Irland og den har i det nye århundred været opstillet på Gestüt Zoppenbroich i nærheden af Mönchengladbach.

Udover ARLBERG har SECOND SET produceret mange vindere og i Tyrkiet er der en Gruppe 1 vinder ved navn MEDYA, som er ud af CHIEF´S CROWN (Danzig) datteren STRAW BERET.

SECOND SET

Moderen til ARLBERG er den ustartede AUGHAMORE BEAUTY (Dara Monarch), som har produceret fem vindere ud af seks starter og i blandt dem er den svenske Derby vinder ALBANY HALL (Turtle Island), så man må sige, at hun er en avlshoppe som har markeret sig kraftigt i de Skandinaviske klassiske løb og hendes far DARA MONARCH (Realm), der ligeledes var en virkelig top miler med sejr i Irsk 2000 Guineas og St. James´s Palace Stakes, så ARLBERG´s miler evner kommer bestemt ikke fra fremmede.

Vi er ikke helt sikre på hvor mange hopper som ARLBERG modtog i sin første sæson, men under alle omstændigheder har den nu sit første afkom og vi andre kan så vente et par års tid eller mere, for at finde ud af, om ARLBERG også får succes i avlsboksen.


EN KEDELIG DAG FOR YORK STUTTERI OG DANSK GALOP !

PRESSE MEDDELELSE !

Da York Stutteriet er en EU hingstestation, checkes alle hingstenes sæd jævnligt, og særligt ved begyndelsen af hovedbedækningssæsonen, som starter 1. april.

Det er i dag konstateret, at Richard of York har pådraget sig en tilstand, hvorved produktionen af sædceller pludselig er gået i stå. Da det ikke er klart hvorfor eller hvordan, dette er sket, kan det ikke udelukkes, at situationen er af permanent karakter, og ikke står til at redde – og slet ikke for 2007.

De hoppeejere, som rammes af ovenstående uheldige situation, vil naturligvis blive tilbudt overførsel til anden hingst på lignende vilkår.

Richard of York er seksdobbelt avlschampion og senest Skandinavisk Avlschampion i 2006. Hans afkom har foreløbig indløbet over kr. 20 mio. og vundet over 200 løb, heraf over 45 storløb.

Alle på stutteriet er rystede over meddelelsen og vi håber, at Richards afkom fortsat kan gøre stutteriet ære.

York Stutteri


OBS: NY - SILCA LEGEND - BROCHURE 2007 ! :OBS


SÅ ER HAN DØBT !

AMIGO MO (Lando) hed vores første opdræt og i går aftes blev lillebroderen døbt i H. C. Andersens by, hvor kloge og speciel mindre kloge var samlet til en minimal sammenkomst.

Der er mange måder at være opdrættere på og man bør vel normalt ikke gøre en navngivning af en hest til noget større end det er, men som skrivebords opdrættere ser man måske en smule anderledes på det og benytter enhver positiv lejlighed – til en lille fest – end hvis man var en stor opdrætter, med mange føl hvert eneste år.

Vores nye opdræt er jo trekvartbror til AMIGO MO igennem farfaderen ACATENANGO (Surumu) og faderen hedder jo SABIANGO og efter lidt bogstavleg er vi kommet frem til følgende navn til det nye føl: SILENZIO MO !

Vi håber nu først og fremmest på, at ”gadedrengen” vil vokse sig sund og stærk i det næste års tid og undgår uheld, så vi kan fremvise en dejlig plag til de kommende købere og allerede nu er vi i gang med at skal sælge storebroderen AMIGO MO og dette er ikke kun et spørgsmål om pris, men absolut også hvor dens fremtid skal foregå og det er ligeledes et spændende arbejde (som opdrætter) og måske bliver der lejlighed til en endnu en fest, når den handel er på plads.

Er der i øvrigt nogen der har lagt mærke til hvor godt at SABIANGO´s halvbroder SILVANO (Lomitas) gør det i avlen ?

AMIGO MO


SÅ STARTER SÆSONEN 2007 !

Vi har ventet lidt på årets sæsonstart, men i aften på Fyens Væddeløbsbane, bliver sæsonens første galopløb afviklet, i et løb over 1650 meter og med 9 heste skrevet til start.

PRICELESS SECOND

Alderspræsidenten i løbet bliver den nu ti årige PRICELESS SECOND (Lugana Beach), som får Torben J. Antonsen i sadlen, så det er virkelig et par, med noget rutine på bagen.


DYLAN – BLEV SÆSONENS FØRSTE VINDER !

Sæsonen 2007 startede op i et fornemt vejr på Fyns Væddeløbsbane og vejret var så godt, at det nærmest var umuligt at se noget som helt, med det strålende solskin, der strømmede ned igennem opløbet og det var virkelig en skam, idet man blev vidne til et virkelig godt væddeløb, med en forrygende finish.

DYLAN (2) vinder før NEW CALADONIA (3)

Det var med et meget samlet felt over distance på 1650 meter, hvor bare at løbets favorit NEW CALADONIA (Trempolino) havde tabt en del længder i starten, men det hele udviklede sig til et opløb, hvor der var kun tre og en halv længde imellem vinderen DYLAN (Mr Ibrahim) og den sidst placerede PINGUS (Palatal), og den Inge Mette Dejgaard trænede beviste endnu engang, at den nyder banen i Odense, men løbets moralske vindere var NEW CALADONIA, som afsluttede virkelig godt, efter den dårlige start (vinder næste gang) og den vindende DYLAN blev redet af Louise Møller.


KEDELIG START PÅ ÅRET !

Optakten til en rigtig interessant løbedag i morgen på Klampenborg, er blevet lidt ødelagt af de jockeyer, som på grund af meget uheldige arbejdsulykker, ikke kommer til at ride og her vi specielt på Sara Slot og Manuel Martinez, der begge har været meget uheldige og de er begge to aktører, der normalt får en galopdag til at blive til en endnu større oplevelse.

Samtidig er disse ulykker også et tydeligt bevis på, at det ikke er et helt ufarligt arbejde at de har valgt og hver eneste gang eller dag, hvor de sætter sig op på en væddeløbshest, vil der altid være en mulighed for, at noget kan gå grueligt galt. Vi vil herfra ønske begge jockeyer en ”speedy recovery”, med et håb om at de så hurtigt som muligt vil vende tilbage til løbene.


SPÆNDENDE FØL HOS BENTE & SARA SLOT !

Den gode væddeløber MAMAIA (Kateb - Nice Girl / Minster Son), har fået et dejligt velskabt hoppeføl den 8. april, efter INDIAN LODGE (Grand Lodge) og dette føl kunne sagtens gå hen og blive meget interessant senere hen, når den bliver gammel nok til væddeløb. MAMAIA har vel indtil nu været en af de bedste hopper fra KATEB (Pennine Walk).

MAMAIA

Endvidere kan man meddele at deres anden hoppe SENORITA (Richard Of York), er blevet konstateret i fol til FUNAMBULE (Lyphard), så man må sige at der sker interessante ting hos familien Slot.


HAR HOFFMANN UDVIKLET SIG UNDER VINTEREN !

Jydsk Væddeløbsbane har to løb på programmet i aften, hvor man starter med et Maidensløb over 1550 meter og et Klasse 4 løb over 2000 meter, hvor hjemmebanens HOFFMANN (Seattle Dancer), skal bevise om talentet den viste sidste år, rækker til mere i denne nye sæson, men den møder dog gamle rutinerede heste og en anden treåring i løbet GRAPOLINI (Inchrory), møder frem med en sejr i bagagen fra Täby, tilbage i februar. HOFFMANN som så godt ud under staldåbningen for nylig, havde lidt besvær med hjemmebanens korte sving sidste år og derfor er der mange ting den skal overvinde, for at få succes her.

HOFFMANN

I årets første løb skal CHAPEL HILL (Elmaamul) være langt fremme, hvis to års formen fra provinsen sidste år skal holde vand og hvis ikke denne Bent Olsen trænede vinder løbet, kan det blive utroligt åbent, men man kan vel spekulerer om Malmø træner Jan-Erik Pettersson kommer til Århus med tre heste og skal rejse tomhændet hjem og hans to treåringer her, kan måske overraske.


INTERESSANT ÅBNINGS PROGRAM I EFTERMIDDAG !

Klampenborg åbner i eftermiddag portene for sæsonen 2007 og efter en aflysning af den første løbedag, er det et virkelig interessant program der bliver budt på og der er som normalt en nærmest svensk invasion, som er med til at gøre det hele noget mere attraktivt.

Eftermiddagens to treårs løb bliver meget interessante og der er helt afgjort nogle klassiske emner imellem de startende heste. Med de sammenligningsmæssigt gode træningsforhold, de københavnske trænere har haft dette forår, bliver det medrivende at se om ”svenskerne løber med så meget”, som de plejer at gøre på en åbningsdag.

YORK STREET

I eftermiddagens højdepunkt – Åbningsløb – bliver det dog svært at beholde sejren ”hjemme”, i det at seks ud af de syv deltager kommer fra den anden side af sundet og sidste års vinder SIBELIUS (Night Shift), får vel favorit værdigheden her, men en hest som YORK STREET, har virkelig oplevet ting ske omkring sig og for et par dage siden blev dens fader RICHARD OF YORK (Rainbow Quest), sendt på en for tidlig pension og YORK STREET er den mest vindende søn af denne champion avlshingst og i går blev hestens jockey Manuel Martinez udsat for et uhyggeligt træningsuheld, så YORK STREET bliver nød til at leverer varen her på banen, hvor den tidligere er klassisk vinder på distancen. God fornøjelse.