JUBILATION FOR MARTINEZ !


DE SLOG TIL DA DET GJALDT !

Årets Marit Sveaas Minneløp (Gr 3) blev også et festfyrværkeri i søndags, på trods af, at hjemmebane favoritten STORM TROOPER (Monsun), var blevet slettet.

JUBILATION

Der var tre Europæiske heste til start i løbet og med tanke på hvor svær en bane Øvrevoll kan være at besøge for første gang, gik de virkelig imponerende, men alle havde gjort regnskab uden en meget velgående JUBILATION (Zamindar) og en utrolig vel ridende Manuel Martinez, som bare slog til og vandt til næsten 35 gange pengene.

ISLERO NOIR

Der var lagt an på højt tempo og PECOIQUEN (Hussonet) blev sendt af sted fra starten af og tempoet blev med det samme meget højt ned af bakken og man kunne se både YEAR TWO THOUSAND (Darshaan) og HOVMAN (Kateb) med fremme og det blev hurtigt et meget langstrakt felt.

CROSSPEACE

Igen havde man besvær med at se hvad der skete rundt det sidste sving, men meget overraskende kunne man pludselig se Lambadas farver i en god føring og feltet var blevet trukket meget langt ud, men JUBILATION var blevet sendt af sted og franske ISLERO NOIR (Septieme Ciel) samt den engelske CROSSPEACE (Cape Cross) jagtede nu udbryderen, men den Fredrik Reuterskiöld trænede hest var virkelig godt gående og jockeyen havde virkelig sat angrebet ind på det rigtige tidspunkt og sejren var aldrig i fare.

ST ANDREWS (Celtic Swing) tog sig af fjerdepladsen før ALPINO CHILENO (Alpino Fitz) og for nogle af de resterende heste var tempoet nok for højt på en for kort distance og vindertiden på 1.47.3 var betydende med lidt over 60 kilometer i timen og det var den næst hurtigste tid i de sidste år, kun overgået af MARTELLIAN (Desert Sport), som vandt på 1.46.3 i 2002 og der er ingen tvivl om, at dette var en virkelig top præstation og den tidligere Khalid Abdullah hest har nu rundet de 1.1 million i præmier i år, hvor den har vundet tre sejre inklusiv Stockholms Stora Pris (L).

JUBILATION er noget svingende i sine præstationer og det er ret tydeligt, at den ikke rigtig trives på Klampenborg, men har også vundet løb på Jägersro. Den blev indkøbt på Horses In Training Sales i Newmarket tilbage i efteråret 2003 for 37.000 Guineas, som tidligere var trænet af Pascal Bary i Chantilly, hvor den vandt sine to første løb og endnu besejrede en af verdens bedste stayer heste p. t. WESTENER (Danehill) på Chantilly.

Træner Fredrik Reuterskiöld ser ud til at have en rigtig god sæson i år og stalden er fyldt med meget talent og man kan måske forvente en forrygende afslutning fra staldens side i sæsonens sidste par måneder også.