Onsdag før Jul indtrak så katastrofen, da MAGICAL ROMANCE folede tre uger for tidligt – et hoppeføl, på Banstead Manor Stud – og det var omkring 24 dage for tidligt, efter PIVOTAL (Polar Falcon) og med det resultat, at det nye føl allerede fylder et år den 1. januar. Det er en katastrofe for alle opdrættere, når det sker, men det er klart med den pris som hoppen netop var blevet solgt for, det selvklart blev til en verdens sensation, da det skete.
Spørgsmålet kan vel være, om at MAGICAL ROMANCE har frem stresset eller provokeret en tidlig foling, på grund af, at hun netop var på auktionen ? Vi ved at en Dansk opdrætter netop blev frarådet at bringe sin hoppe, på selv samme auktion, netop fordi at hans hoppe skulle fole i uge tre i det nye år og det er vel en tanke som måske kan være rigtig.
Føllet som blev født, er en trekvart søster til den dobbelte klassiske vinder ALEXANDROVA (Sadler`s Wells) og moderen var solgt med en bedækningsdato på den 14. februar. Den nye ejer Lady Serena Rothschild har taget situationen med sindsro og udtalt, at føllet jo er født til at være en væddeløber og hun vil give føllet alt den tid der bliver nødvendigt for fremtiden og i øvrigt takker hun Banstead Manor Stud for det store arbejde de havde udført og at MAGICAL ROMANCE skal føres til deres avlshingst DANSILI (Danehill) til næste år.
Vi slutter af med at vise de million guineas avlshopper, der er blevet solgt på Tattersalls i Newmarket i de sidste fire år.
4.600.000 Guineas
Den nye verdens rekord holder (solgt avlshoppe) MAGICAL ROMANCE er tidligere vinder af Cheveley Park Stakes (Gr 1) og hun vandt i alt tre sejre som to åring og hun er halvhelsøster til den dobbelte (Engelsk og Irsk Oaks) klassiske vinder ALEXANDROVA (Sadler`s Wells), som også har vundet Yorkshire Oaks (Gr 1).
Moderlinien går tilbage til den tidligere Poule d'Essai des Pouliches (Gr 1) vinderen DUMKA (Kashmir), som har været en af H. H. Aga Khan`s bedre avlshopper og er bl. a. moder til DOYOUN (Mill Reef).
3.000.000 Guineas
Denne hoppe var solgt ud af træning og satte faktisk ny Europa rekord med sin pris, som dog blev forbedret/slået allerede dagen efter og den fukse hoppe vandt fire løb og £ 214.133 i karrieren, inklusiv sejre i Sun Chariot Stakes (Gr 1) på Newmarket samt Brownstown Stakes (Gr 3) på Leopardstown i Irland.
SPINNING QUEEN er ud af en ustartet mor og har en halvsøster SHANNON SPRINGS (Darshaan), som er Listed placeret i England. Længere ned på moderlinien finder man avlshingsten og Hollywood Derby (Gr 1) vinderen LAHEEB (Lear Fan).
1.850.000 Guineas
1.600.000 Guineas
1.400.000 Guineas
SHORT SKIRT er halvsøster til både LITTLE ROCK (Warning), der er vinder af bl. a. Princess Of Wales Stakes (Gr 2) samt Gordon Richard Stakes (Gr 3) og til WHIREWATER AFFAIR (Machiavellian), som er vinder af Prix de Pomone (Gr 2) samt John Porter Stakes (Gr 3) og hun har senere produceret den japanske top stjerne ASAKUSA DEN`EN (Singspiel), som bl. a. har vundet Yasuda Kinen (Gr 1)
1.100.000 Guineas
1.000.000 Guineas
1.650.000 Guineas
1.300.000 Guineas
2.100.000 Guineas
Den tidligere tre gange Gruppe 1 (Engelsk – Irsk – Yorkshire) Oaks vindende RAMRUMA, blev kåret til - Champion 3yo Filly in Europa 1999 – og hun fik et hoppeføl i 2003 – WEATHER REPORT - efter RAINBOW QUEST (Blushing Groom) - som indtil nu er ustartet og RAMRUMA var ved denne auktion i folet til MACHIAVELLIAN (Mr Prospector), hvilket resulterede i hoppen CATHERINE LINTON, som er ejet af Michael Tabor og den bliver trænet på Ballydoyle af Aiden O`Brien.
Den første sæson for CATHERINE LINTON kan vel knapt kaldes middelmådig, idet hun startede fire gange med følgende resultat: 5/14 – 10/17 – 9/18 – 11/12 og derfor har en tom bankbog efter sin første sæson. Man kan sige at hoppen startede karrieren middelmådig, hvorefter det bare er blevet dårligere og dårligere.
I 2005 fik RAMRUMA et hoppeføl efter SADLER`S WELLS (Northern Dancer) og året efter endnu en hoppe efter samme hingst.
1.300.000 Guineas
MIDNIGHT LINE var en hoppe med stor succes på banerne med fem sejre og hun var Stakes vinder på begge sider af Atlanten og i USA vandt hun bl. a. Long Island Handicap (Gr 2) på Aqueduct og på Doncaster vandt hun May Hill Stakes (Gr 3) og på Goodwood blev det til sejr i Prestige Stakes (Gr 3).
På afstamningen ligner hun måske ikke i første omgang de mange penge værd, men set med danske øjne er hun interessant, idet en datter til oldemoderen NELLIE FORBES (Secretariat), ved navn STORM RIDING (Storm Bird), jo er moder til den gode EKO NORMANDY (Midyan).
I avlen er der ikke sket så meget endnu og vi har ikke set nogle afkom på banerne efter MIDNIGHT LINE og hendes første føl blev født i 2001 og det var et hoppeføl – WESTERN MIDNIGHT – efter GONE WEST (Mr Prospector) og året efter kom hingsten BLUE GULF efter FUSAICHI PEGASUS (Mr Prospector). MIDNIGHT LINE aborterede tidligt i 2003 og fik derefter hingsten MOON QUEST efter RAINBOW QUEST (Blushing Groom). Derefter er der komme to hopper og det var i 2005 efter CAPE CROSS (Green Desert) og i år 2006 efter SINGSPIEL (In The Wings).
1.050.000 Guineas
Den tidligere The Oaks (Gr 1) vinder har indtil nu haft tre afkom på banerne og de to helsøskende INDIGO MAGIC og VAS Y CARLA efter GONE WEST (Mr Prospector) har endnu ikke besøgt vindercirklen, men LADY CARLA`s føl fra 2002 AVALON (Kingmambo), som var købt af John Magnier som føl for 1 million guineas, har vundet et enkelt løb i fem starter, da den i sin debut vandt et Maidensløb på The Curragh, med Kieran Fallon i sadlen. AVALON forsøger sig nu som forhindringshest, hvor den har opnået fire mindre præmier i seks starter over hurdlerne. Det kan nævnes at INDIGO MAGIC også var købt til Coolmore, som føl, for 775.000 guineas. LADY CARLA havde også en hingst – LORD NIC – efter Zafonic (Gone West) i 2000, men den er ustartet.
LADY CARLA aborterede tidligt i 2003 og fik derefter to hingste og først var det KINGDOM HEART (Mark Of Esteem) fra 2004, som endnu ikke har startet og året efter endnu hingst efter HAWK WING (Woodman). Der blev ikke registreret noget til føl til LADY CARLA i 2006.
1.000.000 Guineas
PEINTURE ROSE blev her som tre åring solgt ud af træning, hvor den i Frankrig, hvor hun vandt to løb inklusiv Prix Ceres (L), for stald Wildenstein`s træner Elie Lellouche, hvor den slog staldkammeraten LAST CRY (Peintre Celebre) og hendes meget stor pris på denne auktion skyldtes, at hun er halvsøster til netop avlshingsten PEINTRE CELEBRE (Nureyev) og ud af den samme fine familie som gav super hoppen PAWNEESE (Carvin).
PEINTURE ROSE fik et hingsteføl i 2005 efter KINGMAMBO (Nureyev), men der er endnu ikke registreret noget føl fra 2006.