FANTASTISK SPORT I PARIS

OG DET STARTEDE ALLEREDE OM LØRDAGEN !

Årets Prix de l`Arc de Triomphe weekend blev lige spændende og begivenhedsrig, som man havde forvent på forhånd og man får serveret den ene gode oplevelse efter den anden, så der er ingen tvivl om, at denne weekend sammen med Royal Ascot er og bliver de to største væddeløbs begivenheder i den europæiske væddeløbskalender.

ANDRE FABRE - havde en god dag om lørdagen.

Som vanligt var der utrolige mange mennesker til stede og det virker nærmest som en stor gang hvem er hvem og man gnider skulder med den ene store væddeløbs personlighed efter den anden og alt er større og vigtigere end noget andet i denne verden. Mange danskere/Skandinaver var som vanligt også på plads, men de skulle kigge langt efter nogen succes på banen og både HOVMAN og BINARY FILE sås aldrig med chancer i deres respektive løb og selv om at begge heste måske ikke virkede som bedst på dagen, ville de aldrig have haft chance for at blande sig i afgørelsen.

LØRDAGEN !

Allerede om lørdagen er der fire Gruppeløb og man lagde stærkt ud med Prix Chaudenay (Gruppe II), over 3000 meter, som er et løb for de tre årige heste og måske de kommende stayer heste for fremtiden.

Løbet blev vundet af REEFSCAPE (Linamix), med Thierry Gillet i sadlen, uden de større problemer og som helbroder til MARTALINE, som vandt Prix Maurice de Nieuil (Gr 2) og halvbroder til den gode stayer CLEAR THINKING (Rainbow Quest) og en moderlinie som går tilbage til Juddmonte`s WEMYSS BIGHT og ZENDA, er der al mulig grund til at REEFSCAPE er en hest for fremtiden.

På de næste pladser kom LORD DU SUD (Linamix) og det engelske Derby`s fjerdeplads PERCUSSIONIST (Sadler´s Wells). REEFSCAPE er ejet af Khalid Abdullah og trænet af champion træner Andre Fabre og de skulle hurtigt smage sejrens sødme igen senere på dagen.

Hopperne har også deres eget stayerløb - Prix de Royallieu - over 2500 meter og her blev vi vidne til en forrygende finish, hvor det netop lykkedes for SAMANDO (Hernando), med Stephane Pasquier i sadlen, at slå den hårdt angribende RUSSIAN HILL (Indian Ridge) og med BEKHARA (Kris) på tredjepladsen.

SAMANDO er det første føl ud af SAMSHU (Nashwan), som selv er ud af den italienske Listed vinder SAMSOVA (Shareef Dancer) og hun er trænet af forhindrings trænere Francois Doumen og sjovt nok er hun opdrættede af den dansk bekendte agent Barry Root (Algarve Bloodstock).

STEPHANE PASQUIER

HOVMAN startede i Prix Daniel Wildenstein over 1600 meter, men det var virkelig nogle topheste, at KATEB sønnen var oppe imod og efter at have ført feltet ind i opløbet som den førende, var det slut da der blev åbnet for opløbsfinishen, hvor CACIQUE (Danehill), godt støttet af Christophe Soumillon, holdt under for HURRICANE ALAN (Mukkaddamah) og MISTER SACHA (Tiger Hill).

CACIQUE har flere gange været anden til BAGO i denne sæson og det har været i - Gruppe I - løbene Prix Jean Prat og Grand Prix de Paris, men har dog tidligere vundet - Gruppe III - løbet Prix Daphins. Hvis man ser lidt på CACIQUE`s søskende som indeholder navne som DANSILI - BANKS HILL - INTERCONTINENTAL og HEAT HAZE, er der vel ikke noget at sige til hestens flotte præstationer.

CACIQUE blev anden dagsejr for Abdullah/Fabre teamet og de kunne ikke få en bedre start på weekenden, men desværre for dem, blev det kun til lige ved og næsten, med resten af deres starter.

BINARY FILE skulle ud i Prix Dollar over 1950 meter og det var jo det løb hvor han var anden til DANO-MAST for et par år siden, men denne dag var der ikke noget i "tanken", da pengene skulle deles ud, efter at have ligget lige i ryg på den senere vinder af løbet.

Det blev til et tre hestes opgør til slut og helt udvendigt lykkedes det for Christophe Lemaire at få TOUCH OF LAND (Lando) først over stregen i kamp med GATEMAN (Owington) og SPECIAL KALDOUN (Alzao).

TOUCH OF LAND har tidligere i år vundet Grosser Mercedes-Benz Preis (Gr 2) i Tyskland og stammer ud af en rigtig god tysk moderlinie som indeholder TRYPHOSA (Be MY Guest) som vandt tysk 1000 Guineas og TURFKÖNIG (Anfield), som vandt det tyske 2000 Guineas. Som en lille ekstra nyhed kan det nævnes, at TOUCH OF LAND`s moder TOUCH OF CLASS (By My Guest) nu befinder sig på "det skandinaviske stutteri" Haras du Taillis og hendes åring fra i år, som er en hingsteplag efter OCEAN OF WISDOM, blev købt sammen af Erik Olesen og Barry Root på aktionen i Baden Baden.

TOUCH OF LAND er ejet af den japanske multimillionær Gary Tanaka og trænes af Henri-Alex Pantall.

Lørdagen havde startet virkelig godt, med fire meget spændende Gruppe løb og man glædede sig allerede til dagen efter, som vil følge i de nærmeste par dage.

Bongo