IGENNEM MIN KIKKERT … 6

Det var så ugen hvor vi havde sæsonens første store løbedag og vi fik en dag, som på trods af situationens alvor, var en pryd for sporten og de mange mennesker der var mødt frem, var med til at skabe en god stemning.

Der var ti gode løb på programmet og ud over de tre storløb var der mange interessante opgør, hvor vi fik set nogle gode præstationer. I dagens prøveløb fik vi også set årets første toåringer, så vi kan sige, at sæsonen virkelig er i gang nu.

Jeg har lavet individuelle artikler om: DANSK 2000 GUINEAS 2002. - MOWERINALØB 2002. - DANSK BREEDERS CUP 2002. , som kan læses ved tryk på linkene.

Dagens startede med et sprinterløb over 1100 meter, hvor SUN GLORY fik sluttet forrygende af i et spændende opløb, hvor han slog de to Ervolder heste GRAND OVATION og PISCES LAD.

"SUN GLORY"

Dagens amatørløb havde den sjove lille historie, at den tidligere top jockey Ken Stott`s søn Mark, havde sin debut og det gjorde han ganske flot med en tredjeplads på MONEYPENNY. Parret var i føring fra start, men måtte til slut se sig slået af både APPLE GREEN og NEON DEION.

"MARK STOTT"

Et klasse 2 løb havde fået (atter) afbud fra CUT CHAMPION, men vi fik alligevel et godt løb, hvor SCARIFF BAY havde føringen fra start og til 200 meter fra mål, hvor DIAGHILEW dukkede op og til en nem sejr.

"DIAGHILEW"

Breeders Cup Consolation om hele 70,000 kroner blev også et spændende opgør og det var lige før, at den hårdt arbejdende Wilson familie fik succes med deres GO TO FORTUNEN, men de var desværre for dem ikke gode nok til at slå YOU NEVER KNOW, som Kim Andersen fik bragt frem til en "arbejdssejr". Den gode jyske hoppe KATAHENA fik den sidste trioplads.

"GO TO FORTUNEN"

Der var et sjovt lille klasse 3 løb over 2400 meter og det bragte de helt store smil frem på de fynske deltagere, idet at WAY OF WALKING gik frem til en meget overraskende og let sejr før ZOOMOOD og BIG BEN.

"WAY OF WALKING"

Et klasse 4 handicap ligeledes over 2400 meter fik en lidt dramatisk afslutning, idet den første hest over mål, LITTLE WING, blev deklasseret og sejren derved tilfaldt den 14 år gamle slider SONNY, hvilket der ikke var ret mange der var kede af.

Dagen sluttede med et på papiret spændende maidensløb, men det blev en meget ensidig affære, idet FEUER-STAR vandt på sin kamikaze politik, hvor der blev sat et forrygende tempo fra start og den store føring holdt denne gang helt ind i mål. MEDIA FORCE fik endnu en andenplads til samlingen og i øvrigt blev det et løb, hvor der var ikke så få skuffende præstationer.

"FEUER-STAR"

Til slut skal det vel nævnes, at dette også blev dagen, hvor den franske jockey Olivier Doleuze kom og viste sin klasse. Hans ridt på TOUGH LINE var virkelig topklasse.

"OLIVIER DOLEUZE"

Ugen startede for øvrigt anden pinsedag i Ålborg med tre løb og man lagde ud med et maidensløb over 1500 meter. Der var et par interessante heste til start i løbet og de tre favoritter LOUISIANA - PACIFIC PLACE - PINBALL WIZARD var de tone angivne fra start og som ansluttende fjerde, havde Tina Mortensen fået placeret FATAL EXPERIENCE, der til slut, efter godt tempo undervejs, kunne gå frem til en kneben sejr.

I eftermiddagens andet løb havde PICCOLINE fået sig et straffespark, efter den fornemme sejr i årets første løb i Ålborg, men spillerne blev holdt lidt på pinebænken, før Christina Gerlings havde fået favoritten først over stregen, i kamp med, RIVERVIEW og LAURA LEE.

I dagens sidste løb forsatte Christina Gerlings sine sejrstakter, idet det lykkedes for hende, at holde den lille overraskelse AFFARATI i føring fra start og til mål, før MONTFORT og skuffelsen SKY PRINCESS. Den sidstnævnte satte et angreb ind rundt opløbssvinget, men hang derefter temmelig meget og kunne iøjnefaldende ikke rides for fuldt.

"SKY PRINCESS"

I fredags var der også et par løb i Århus og her fik favoritten i første løb BAILEYS IMP, så meget tryk fra start af BLAZE BOY, så der ikke var noget og svare igen med, da Sara Slot kom med det sidste angreb med REGENCY TIMES. EL SALVADOR tog den sidste trioplads.

"LOUISE MØLLER"

I aftenens andet løb viste favoritten PEPELINO ikke den store lyst til at løbe, selv om det lykkes og få en fjerdeplads ud af det. Fra start var det GLENVALE og Louise Møller som tog føringen tæt fulgt af HALE-BOPP og HOME RUN og sådan holdt det sig løbet ud. Louise Møller fik bedømt tempoet helt perfekt med den gode Torben Christensen trænede hoppe.

"GLENVALE"

Til slut skal vi lige kigge lidt på et prøveløb i København, hvor vi så årets første toårige heste og specielt en af dem, AMALIA (Be My Chief - Admecut/Admetos) gjorde er rigtig godt indtryk, uden at de andre to heste faldt igennem.

"AMALIA"

bongo