I uge tre, var der ikke de store åbne treårs opgør, men vi havde sæsonens første Listed race - Dansk Jockey Club Cup - samt et godt sprinter løb.
Ugen startede med tre løb i Odense hvor vi først så et løb for "newcomers" og vi så tre af disse udfylde de tre første pladser. Vinderen SIMPLY ERIC var flyvende denne dag, efter en lidt mislykket debut i Aarhus. Hesten der er som snydt ud af næsen på sin fader SIMPLY GREAT, var meget forbedret til denne start og det blev til en overlegen sejr.

Andenhesten og staldkammeraten SPA GULCH var ligeledes en meget hyggelig bekendtskab og han er en hest der burde lille meget udvikling i. Den havde en meget hårdt sæson sidste år og trænger vel til en blid intro til løbene her i Danmark, hvilket han fik, men forbindelsen til hesten var positiv overrasket over den måde hesten virkede i dette løb.
MINT JULEP som vi ikke kender meget til tog den sidste trioplads og det var tilfredsstillende for hesten forbindelser.
I øvrigt så vi en stor favorit PRICELESS SECOND, der havde vundet i sin års debut i Malmø var alles valg i dagens andet løb, men man havde gjort regning uden tælle kassen op, idet Aarhus hesten SKY PRINCESS gik et rigtig godt løb og havde krammet på favoritten midt i opløbet.

Også dagens sidste løb gik til Aarhus, hvor endog de to første pladser blev besat med heste der fra. Vinderen blev den gamle STAR ROW, men den var lidt heldig idet andenhesten OUT FOR JUSTICE brækkede kraftigt ud i opløbssvinget og både mistede en for sko og løbet ved den manøvre.

Vejret var ikke med Københavns Galopbane og da vi kom, fik vi straks den nyhed, at CUT CHAMPION var blevet trukket fra dagens hovedløb. Søren Jensen havde også - ikke overraskende for mig - et par af hans treåringer, på grund af nogle blodlegemer problemer.

Dansk Jockey Club Cup (Listed) over 1800 meter var en åben affære og mange øjne var på BLUE MOUNTAIN, efter dennes lidt dårlige debut på banen. Denne gang var der absolut ikke noget i vejen med hestens præstation og det blev til en meget overlegen sejr.

Fra start måtte Kim Andersen være lidt efter ham og han så en smule uinteresseret i det øjeblik, men hurtig var hesten oppe i omdrejninger. Ved Bakken gled hesten meget elegant op på siden af den førende MAGIC FACT og derfra behøvede Kim Andersen kun at holde øje med de andre, før han gled væk til en meget sikker sejr før MAGIC FACT og den positive overraskelse VIMA.

Jeg nævnte i hesten sidste start, at problemet med hvilken distance der ville være bedst til denne hest. I dag virkede disse 1800 meter i den noget tunge bane ikke som noget problem og det er klart, at en hest der kan klare 1200 - 1400 lige ud i England ikke burde have problemer med 1800 meter her i Klampenborg.

Under alle omstændigheder bliver han spændende at følge fremover og det må have været rart for træner Søren Jensen og få sin første sejr i år.


Perth løb over 1300 meter blev en magt demonstration af BODFARI STREET fra Inge Mette Dejgaards stald. Han startede sin kampagne i år med en sejr i "Komb" løbet på J&aulm;gersro og var derfor favorit til dette løb. Hesten var langt efter fra start, men Kim Andersen var aldrig urolig og det var kun et spørgsmål, før han lod hesten forbedre sin position og ind i opløbet var der aldrig nogen tvivl.

Andenhesten CHIEF RESPONSE forsøgte at følge lidt med og løb et godt løb også. Den sidste trioplads gik til MAGIC WIND.
I et løb for tre årige vinder lå det til et opgør imellem norske ALOMAR og svenske SAFE TRIP, men her fik vi en meget god præstation af Aarhus hesten CALLAHAN fra Allan Nielsens stald. Den norske ALOMAR var i spidsen det meste af vejen, men store CALLAHAN var handy placeret hele vejen og gik til sidst frem til en let sejr under Luis Villarroel.
Det er svært og vurderer denne præstation, men samlignet med BODFARI STREETs tid, må vi tage denne VETTORI søn seriøs og han kan gå direkte til Svensk 2000 Guineas.

I dagens maidens løb så vi alle frem til ALL RICH sæson debut, hvor den mødte lidt udenlandsk modstand. RICHARD OF YORK sønnen havde vist sig lidt "rå" i sin eneste start sidste sæson. Denne start viste ikke at han var blevet modnet meget og oven i dette virkede han også meget doven. Der ligger endnu noget arbejde i denne hest, før den bliver klassisk materiale.
Løbet blev vundet af svenske VINJETTE og en positiv BOURNONVILLE fra en god tredje.
I et klasse 5 løb over 1600 meter så vi en dobbelt sejr til Desmond Scarlett stald og den billede skønne GRAND PATRON slog "veninden" CUT KOLON i en tæt finish. Der var ikke så meget klasse over dette løb, men hestene kan vel ikke andet end at vinde og jeg har længe syntes godt om andenhesten CUT KOLON, som jeg tror vinder næste gang.

CASUAL QUESTION blev den første hest i år, som vandt to løb på banen og det skete i en meget hård kamp med APPLE GREEN og LA FINESSE.
Den daglige Ervolder sejr kom også med ZOOMOD før RAINBOW ROMEO og BONZO i et løb hvor POLE POSITION skuffede lidt. Jeg havde regnet med at den flittige Wilson stald endelig skulle have vundet årets første løb her.
Dagen havde startet med svensk sejr ved TIGER PARADE før KATE KALEJDOSKOP og LITTLE WING.
Jeg var i Malmø sidste søndag og så nogle af de bedre svenske tre åringer og Vårløb vinderen DON SWANN er en rigtig god hest og ZANZIBAR ZAID ligner også en hest vi skal holde et øje med i Dansk Derby.


Lige en kommentar til Prix Ganey i Paris sidste søndag som vi så på video og dansk ejede IDAHO QUEST, blev som fjerde hest nærmest kåret til den bedste danske præstation nogensinde. Det var et meget taktisk præget løb og de seks startende heste kom hjem i en samlet klump og selv om tiden er god, er det sjældent vi ser et Gruppe I løb slutte på den måde.
I næste uge begynder det rigtig og vi skal se en del af sidste års bedste to åringer til start og det bliver til gode løb, både i København og Aarhus.
Jesper Johansen har fortalt, at IB kommer til start på fredag efter at have gjort hvad man har ønsket sig, i forberedelserne til årets større opgaver. Det bliver dejlig at gense denne herlige hest.

mvh