NU ER MAN DA HELT RUNDTOSSET.

Også i denne uge var der ikke noget som lykkedes - efter vores meninger - og hvis vi var lidt ude af den i sidste uge, begynder vi efterhånden og ligne "Snurre Snup", når vi skal udtale os om de klassiske emner.

Der er noget for mig som virker forkert også selv om at jeg igennem hele vinteren har ment, at puslespillet var meget åbent og at der mangler nogle brikker. Nu er jeg også overbevist om, at vi ikke ser den rigtige form fra nogle af de mange emner, som vi allerede har set og jeg vil mane kraftig til, at man ikke drager forhastet beslutninger eller konklusioner efter disse første par uger.

Ugen startede med to løb i Aarhus og der var et par interessante treåringer i det første og det var MALIK (ROCK HOPPER - RECTORY) og MONTENERO (BALLET PRINCE - ORANGE CURE), der begge havde startet en enkelt gang som toåringer, hvor de i det samme (JUNIOR vandt) løb, var meget tæt på hinanden.

MALIK.

Denne gang var det over 2150 meter, på en noget hård bane og begge to var placeret lang tilbage i starten af løbet og det blev MALIK der åbnede ballet med en meget langstrakt speed, der bragte den op udvendig på de førende rundt sidste sving.

De to favoritter var sidst efter 600 meter.

MONTENERO (Luis Villarroel) var efterhånden kommet op indvendig om de førende og fik plads imellem dem og kort ind i opløbet var det hurtigt klart, at den sidstnævnte skulle vinde dette opgør.

MONTENERO (ind) slår MALIK.

Med et andet løbs scenario kunne MALIK lige så godt have vundet og de er ikke langt fra hinanden i øjeblikket. Den nye import SIMPLE ERIC tog den sidste trioplads. Sluttelig skal det nævnes at BALLET PRINCE her allerede havde sæsonens tredje maiden vinder.

MONTENERO er bygget som sin farmoder SUN PRINCESS.

Aftenens andet løb over 1550 meter havde gode gamle BAILEYS IMP længe i føringen, men ind i opløbet lignede først CROAGH PATRICK en vinder, men Tina Mortensen bragte EL SALVADOR frem til et sidste angreb, som resulterede i en sikker sejr.

Tina Mortensen og EL SALVADOR.

Første løb på Københavns Galopbane blev en lille magt demonstration af den Flemming Poulsen trænede FANFARE DOTDK og man skal absolut ikke tage fejl af denne præstation. DIALITHA og LEGAL WORD var de nærmeste beundre til BERING sønnen.

FANFARE DOTDK.

Dagens hovedløb bragte et par tidligere Derby vindere sammen og det blev også imellem VETROTEX og PARTHE at sejren skulle gøres op, med en forholdsvis let sejr til den førstnævnte, som virkede rigtig lækker. DHORE dog den sidste trioplads.

VETROTEX.

Jeg syntes lige man skal sammenligne tiderne i de to første løb og tænke på, at FANFARE DOTDK havde 4 kilo mere på nakken end VETROTEX.

I dagens første maidens løb havde Team Wilson besluttet ny taktik på "svære" FEUER-STAR hvilket betød, at vi fik lidt fart på løbet og feltet var hurtigt langstrakt. Den nye taktik var lige ved at lykkes, men en meget velforberedt THE KHAMSIN (KATEB) kom med en meget "powerfull finish" og vandt løbet før en ligeledes godt afsluttende MEDIA FORCE og SHARBAH.

THE KHAMSIN er en meget veltrukket hingst og moderen MEDINOVA er efter MAS MEDIA samt den rigtig gode hoppelinie fra SEMINOVA. Hestens debut kan absolut ikke afleveres bedre.

Anden hesten MEDIA FORCE er ligeledes efter MAS MEDIA og TENFORE (STARRY NIGHT - LAURIER D`OR) kan også blive spændende for fremtiden og han går næste gang til Aarhus for et "prep race" til Jyllandsløb.

I løbet efter var jeg overbevist om, at champion træner Søren Jensen nu skulle have årets første sejr, med den meget tiltalende hoppe LIZA BERE, men det skulle heller ikke blive denne gang.

Løbet blev derefter vundet lidt overraskende af TOP BELLANONNA før svenske PASCALI og SECRET VIKING. Vinderen var stadigvæk maiden efter otte starter som toåring og derfor en lidt større overraskelse her. Afstamningen viser ikke meget der "blinker" (samme far som MURPHY`S LAW), for at den skimlede hoppe skulle være god nok til klassisk hæder og mon ikke lige vi skal se hende gøre det igen.

Tredjehesten SECRET VIKING var godt forbedret og han er en spillerne skal passe lidt på næste gang og fjerde hesten LB SEAWING, lignede ikke en der havde forbedret sig fra debuten i Aarhus.

SECRET VIKING bliver farlig næste gang.

Et lidt "sjovt" sprinter handicap blev hel svensk med resultatet CUT LEGEND - LA PARRALA - SPLINTER.

I et andet 1200 meters løb beviste PISCES LAD at Elo Ervolders heste er i god form og det blev til endnu en sejr til stalden før VOLMER og COMMANDER JONES.

Dagens sidste løb endte i et meget hårdt opgør imellem MUSIC MEDIA og STÅLMANNEN samt GRAND D`ORE.

Dagens prøve løb var ikke uinteressant og Desmond Scarletts "EROS", gjorde alt for at tilfredsstille træner Desmond Scarletts store håb og den store hest kan godt blive spændende senere på sæsonen. En anden KATEB søn HERAKLES ødelagde ikke sit første gangs indtryk heller.

HERAKLES.

En af dagens større samtale emner denne dag var nyheden om "bruddet" imellem Bispelund familen og træner Bent Olsen. Det bliver Aarhus træner Gert Jensen som overtaget ansvaret for hestene fremover.

GERT JENSEN har fået en meget interessant start på året.

Vi har til slut besøgt HOVMAN i stalden hos træner Johnny Reimer og det var en positiv oplevelse. Hesten har udviklet sig rigtig godt under vinteren og ligner en rigtig top hest nu.

HOVMAN.

Alt går efter planen og han er faktisk nu ligesom i efteråret og vi skal til at i gang med det lidt mere seriøse arbejde. Jeg regner med at han starter om et par uger og det er mit håb, at han kun behøver "et prep race" før Jyllandsløb, forsatte træneren.

Bongo