Desværre var der ikke mødt mange mennesker op denne dag og det er ganske uforståelig, idet rammeprogrammet var yderst interessant og der blev leveret rigtig gode præstationer.

Dagen startede med et rigtig godt klasse 2 løb over 2800 meter og det blev til en rigtig nervepirrende afslutning - som i øvrigt prægede dagen - hvor den dejlige fukshoppe DIALITHA lidt overraskende vandt sin tredje års sejr, redet af jockeyen i form Fernando Diaz. Hoppen ser ud til at trives på Klampenborg.


Dagens første to års løb havde flere interessante heste med og der kom en kæmpe overraskelse, godt hjulpet på vej af favorittens ROYAL MISSION`s meget dårlige start. Ind i opløbet lignede det faktisk som om, at træner Bent Olsens endelig skulle have en to års sejr, men den lille WOLFHOUND datter, fra Inge Mette Dejgaard`s tidligere sygdoms ramte stald, havde andre tanker om dette og det blev til en glædelig sejr for den lidt uheldige træner og Bettina Wilson på ryggen udførte sin opgave til perfektion.

Super sprinten var vel nærmet kun et træningsarbejde for hurtige PARTAGAS og det blev også til årets fjerde sejr i et udramatisk opgør.

Overraskelser var slet ikke forbi endnu og det blev igen til en svensk sejr, da TWIDDLE og Teres Linden overraskende nemt slog LASARUS og FEUER-STAR i et velbesat klasse 4 løb og spillerne begyndte allerede og ligne en slået menneskemængde.

For de spillere som stadigvæk var "still going strong" skabte det efterfølgende løb ligeledes ravage i tegnebogen, da det endelig lykkedes for dejlige AFRODITE at få sæsonens første sejr i hus efter en god afslutning.

Det var et opløb når det er bedst og NEON DION og SMOKEBUSH var med til at gøre det spændende og var det ikke Sergej Kuprjashov første sejr her i landet.


Efter dagens hovedløb - som kan ses på et andet link - var der endnu et 28oo meter løb og nu var det slideren BIG BEN`s tur til at få årets første sejr og det blev til slut meget let sejr, med reserve jockey Cathrine Weilby, som erstattede den meget uheldige Louise Møller.

Et godt lille felt i York Stutteri`s Hoppeløb blev punkteret af to afbud og derved kom der kun fem heste til start. Det blev til en let sejr til LA PARRALA, før Danmarks mest vindende maiden SATANIC og det var hoppens vigtigste opgave i år, som blev succesfuld. Det er altid en fornøjelse os se heste fra Hans-Inge Larsens stald. De er altid meget velplejede.




Dagens andet to årsløb leverede en virkelig præstation som vi sjældent har set i denne sæson og KENMURE CASTLE debut var lidt udover det vanlige. REVOQUE sønnen var meget dårlig fra start og man havde nærmest glem den, da det så ud til at de to gode maidens ARCTIC PALACE og BOLSJOJ skulle gøre op om sejren, men der havde de gjort regning uden KENMURE CASTLE.


Jockey Fernando Diaz - dagens bedste rytter præstation - havde stille og roligt bragt debutanten tilbage i feltet og i en smuk og kraftfuld finish bragte han hesten til sejr langt ude i banen.



Dagens sidste løb skulle også gå til Sverige og Dina Danekilde vandt sin anden dagssejr med BRISÈ, der til slut fik overtaget på BRIGHT MON.

