KISWAHILI – FIK SIN LISTED SEJR !


På den store dag i München for en uge siden, var der et par Listed løb på programmet og i – Etzel-Rennen – over 2800 meter havde træner Sir Mark Prescott sendt den Kirsten Rausing ejede KISWAHILI (Selkirk), den lange vej til Sydtyskland og de fik hvad de kom efter, da jockey Andrasch Starke (ham igen), fik sendt den meget tiltalende hoppe først over stregen, i kamp med AMOROSO (Goofalik) og KITON (Lando).

Der er ingen tvivl om at en Listed sejr for denne hoppe, har stor betydning for en ejer/opdrætter som Kirsten Rausing og man må konstaterer at Lanwades Stud ejeren, sammen med sin træner, har været utrolig dygtig med sine starter i Tyskland, hvor de efterhånden har fejret mange store triumfer.

Efter løbet var der stor interesse fra Tysk side om at købe KISWAHILI, men Kirsten Rausing takkede nej for tilbuddet og hvis man studerer afstamningen på denne hoppe, kan man udmærket forstå dette afslag og hun vil uden tvivl blive indlemmet i den i forvejen meget flotte avlshoppe bestand på Landwades Stud. Det var i øvrigt KISWAHILI`s fjerde sejr i sin elvte start og præmiekontoen er tæt på de € 55.000

KISWAHILI er et rigtig Landwades Stud opdræt og hun er som sagt ud af SILKIRK (Sharpen Up) og NINISKI (Nijinsky) hoppen KILINISKI, der bl. a. vandt Lingfield Oaks Trail (Gr 3) og var placeret anden i Yorkshire Oaks (Gr 1) og det blev til en fjerdeplads i The Oaks (Gr 1). KILINISKI var trænet af John Dunlop i Arundel og var faktisk favorit i Prix de l`Arc de Triomphe i 1985, hvor hun desværre gik hen og fik en alvorlig skade.

Mange år senere, i 1999, lykkedes det Kirsten Rausing at købe KILINISKI i Keeneland, for et ganske beskedent beløb og hun har siden hen produceret fire hopper i Newmarket og udover KISWAHILI har ROBE CHINOISE (Robellino) også vundet et par løb og været Listed placeret flere gange og fik en Timeform på 104. En anden hoppe KIRUNA (Northern Park)blev desværre ret tidligt skadet, efter at været placeret i Irland.

KILINISKI var ud af hoppen KILAVEA (Hawaii), hvis anden datter NAKTERJAL (Vitiges) har produceret en hest som BIENAMADO (Bien Bien) , der er vinder af mere end $ 1.2 million og vandt otte sejre i karrieren inklusiv følgende Grade 1 Stakes: Hollywood Turf Cup og San Juan Capistrano Invit. Handicap samt Charles Whittingham Handicap og det var i øvrigt en hest der i sin to års sæson i Frankrig var anden i Criterium de Saint-Cloud (Gr 1).

KILAVEA selv vinder af en enkelt løb og hun er selv ud af førnævnte HAWAII (Utrillo), der både var champion hest i Sydafrika og USA og moderen er ingen ringere end SPECIAL (Forli), som var en helsøster til avlshingsten THATCH og for dem som ikke lige ved hvem denne hoppe er, må vi hellere lige repetere.

SPECIAL som døde den 28. december i 1999 var moder til avlshingsten NUREYEV (Northern Dancer) samt hopperne FAIRY BRIDE (Bold Reason) og NUMBER (Nijinsky), hvor NUREYEV vel ikke behøver nærmere præsentation, men FAIRY BRIDGE var ubesejret i to starter som to åring i Irland og var den højest rangerede juvenile der i 1977 og senere hen i avlen leverede hun føl som SADLER`S WELLS (Northern Dancer) og dennes to brødre FAIRY KING samt TATE GALLERY og yderligere en kendt avlshingst i PERUGINO (Danzig).

NUMBER vandt otte løb i seksogtyve starter i USA inklusiv de to Grade 2 Stakes Firenze Handicap og Hempstead Handicap samt Grade 3 løbet First Flight Handicap og hun blev senere moder til de tre helbrødre efter MR PROSPECTOR (Raise A Native): CHEQUER – JADE ROBBERY – NUMEROUS, der alle er meget respekteret avlshingste.

Der er vel ikke noget at sige til, at Kirsten Rausing takkede pænt nej til at sælge KISWAHILI og der er ingen tvivl om, at hun nok skal føre en af verdens bedste blodlinier videre på fornemste vis, igennem denne hoppe.