Der er nogle der har efterlyst lidt tilbageblik i historien om Odenses brevduesport og det vil der også komme senere, men med hensyn til de ældre resultater, har jeg lige modtaget en meddelelse om, at man i bestyrelsen i 220 Odense, ikke vil udlevere/oplyse om ældre kapflyvnings resultater til denne hjemmeside og det kan man vel kun kalde for rettidig omhu, af brevduesportens presse/oplysnings muligheder!
Men vi kan stadigvæk kigger lidt på mesterskaberne i Odense her i 2016, hvor vi kan vi startede med Sprintermesterskabet, hvor der deltager 24 slag (med en opgjort due) og er der ikke sket nogen ændringer og det er stadigvæk Saleh Abdulhussein, fra Vibelund kolonien, der er i føringen, og forspringet er blevet forøget til 44 point før Henning & Niels, der er 74 point før Mogens Hansen på tredjepladsen. I denne weekend bliver det et rigtigt eldorado, da ungerne er med for første gang og i den samme weekend sidste år kunne Flemming Bolø (016 - Faaborg) leveret en flot præstation med de gamle duer, da han besatte de fem første pladser i sektionen, hvor der deltog 940 duer og hos ungerne blev det også til en Faaborg sejr, da Torben Larsen havde den hurtigste ud af 411 deltagende unger.
I championatet med de gamle duer er der ikke sket nogen større ændring, da Tommy Reefstrup let bevarede sin føring, før K. J. Philipsen og Frode Nygaard på tredjepladsen. Her er dog Team Eriksson dukket op på fjerdepladsen før Henning & Niels samt Saleh Abdulhussein.
I det lidt sjove mesterskab med etårs opgjorde duer, hvor der deltager 11 slag, har (220-15-1072) fra Team Eriksson rigtig fundet topformen frem og føre med 118 point, før Kaj & Preben (220-15-0804) og men Åsum slaget Mogens Hansen (013-15-0139) på tredjepladsen. Den gode (220-15-1321) fra Saleh Abdulhussein (220-15-1321), havde en mindre god lørdag og er nu nede på femtepladsen, da Flemming Andersen også har passeret den på fjerdepladsen med (220-15-0914).
De første fem mellemdistance weekender er nu også overstået og i den ”Åbne-Klasse” hvor Team Eriksson forsat er i føringen over Tommy Reefstrup, Frode Nygaard, Henning & Niels, K. J. Philipsen og Mogens Hansen. I ”Sports-Klassen” var der ingen flyvning og derfor ingen ændringer og det forsat med Tommy Reffstrup i spidsen og det er før K. J. Philipsen, Johs Kirk Jensen og Mogens Hansen.
Sidste års i samme weekend fik vi en fynsk landsvinder, da den meget dygtige Marathon mand Preben N Jensen (010 – Nyborg), kunne vinde Baden-Baden flyvningen med 010-13-0806 og i sektionen blev han også tredje med 010-11-0676 og det var Team Eriksson fra Højby, der kunne ”kile” sig imellem med 122-10-1119, til en flot andenplads, ud af sine to medsendte duer, hvor Preben N Jensen havde 12 duer med på flyvningen. De to mellemdistance flyvninger fra Minden blev i sektionen vundet af Hans Chr. Klitten (166 Bogense), der vandt både den åbne klasse og sports klassen.
Kigger vi lidt sydpå til Belgien, er Barcelona som før nævnt udsat til i morgen, hvor man også har de to national flyvninger fra Libourne og La Souterraine, hvor der på begge stationer er flyvninger for både ældre og etårs duer. Nu her fredag eftermiddag talte jeg med Backelandt familien, der har Barcelona (3), Libourne (5) og La Souterraine (3) elleve duer afsted og de var bange for det vil regne hele weekenden i Belgien.
Pølse Cup 2016 kom også lidt i gang i går, da Flyvbjerg Thomsen i Frederikshavn havde unger med på flyvningen fra Linde, hvor de i klubben leverede en serie med; 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 13 og det var med et stort deltagende antal unger. Det lidt sjove her var, at to af tre Pølse Cup unger; 220-16-1326 (5) og 220-16-1321 (6) var med helt fremme og den tredje 220-16-1333 var omkring 50 mpm efter klub vinderen, så en ganske spænde start på unge sæsonen og en flot start for Team K & P, der her kunne se deres første opdræt i luften!
Vi har aldrig oplevet på resultatlisten før, at de fire første duer kommer fra fire forskellige lande, hvilket nok ville få en sindrig sønderjyde til og mene, at de (duerne) åbenbart er blevet sendt afsted med en møgspreder? I Beveren klubben var der 75 præmier på flyvningen og her nu klokken 21,50, er der kun kommet 24 duer hjem og jeg ture slet ikke og ringe til Desmet-Matthijs hele dagen for at høre om hvordan det er gået der og han havde 15 duer med. Jeg snakkede med ham omkring klokken 20.00 og han havde endnu ikke set en due og nævnte selv, at dette var en af de værste dagen han kunne mindes som brevduemand. Indtil videre virker det som om, at Jelle Jellema i Holland, har haft en god dag og når de endelige resultater dukker op, vil han have en pæn række af placeringer.
Gerd & Bartel Backelandt har fået en enkelt ud af sine tre duer hjem og den er en søn efter De Pollie, altså en halvbror til De Jan og så har han fået etårs duer hjem fra både Libourne og La Souterraine.
Herhjemme fik vi endnu engang et klart bevis for, at afstandene til vores landsflyvninger er meget for korte og med alle de natflyvere vi åbenbart har i Danmark, må man altså meget længere ud, så ingen duer bare suser lige hjem. Det er ikke fordi jeg ikke respektere de flotte resultater fra både Würzburg og Baden-Baden, men det er vel optimistiske og kalde dem for overnat’s flyvninger og når duerne bare flyver lige hjem, som det ud til nogen har gjort her.
I vores langflyverkub var der ikke mange duer med, men favoritten 122-13-0183 ”Wilma”, der leverede en flot præstation for Team Eriksson fra Würzburg, måtte dog se sig slået af 122-11-3686 ”Safari” fra Team K & P, men de var nærmest 1000 mpm efter endnu et flot resultat fra Preben N. Jensen, der også havde en due (010-10-0054), som var nummer 15 i sektionen fra Würzburg, der åbenbart fløj hele vejen hjem igennem natten.
Der er nok nogen der slikker sårene efter den uges flyvninger, men tillad os og kigge frem imod næste weekend, hvor den klassiske Antwerpen står på programmet og det er en flyvning vi virkelig glæder os meget til og vi har erfaret at der nogle steder nærmest står vitale dele på spil, i de mange små private væddemål der bliver sat i gang, men Antwerpen er virkelig en endags langflyvning, hvor der bliver krævet maksimalt for både duer og mænd!
Man kunne jo forslå, at Antwerpen flyvningen fremover ikke gælder til nogen mesterskaber, men bare er en en-dags landsflyvning med samlet slip (eventuelt få en sponsor indover), lige som alle de internationale flyvninger vi ser hver eneste weekend? Når man nu i resten af Europa kan finde ud af det, hvorfor kan man så ikke i Danmark? Dette vil give muligheder for at skrive en masse forskellige presse meddelelser rundt omkring i landet, hver år når de danske brevdue folk skal flyve Antwerpen, der vel på en eller anden måde er hovedstaden for brevduesporten i Europa.
Men vi kan stadigvæk kigger lidt på mesterskaberne i Odense her i 2016, hvor vi kan vi starte med Sprintermesterskabet, hvor der deltager 24 slag (med en opgjort due) og er der ikke sket nogen ændringer og det er stadigvæk Saleh Abdulhussein, fra Vibelund kolonien, der er i føringen, og forspringet er blevet forøget til 39 point før Henning & Niels, der er 62 point før Mogens Hansen på tredjepladsen.
I championatet med de gamle duer er der ikke sket nogen større ændring, da Tommy Reefstrup let bevarede sin føring, men Frode Nygaard har nu tagen andenpladsen før K. J. Philipsen og det er med Team Eriksson på fjerdepladsen før Henning & Niels samt Saleh Abdulhussein.
I det lidt sjove mesterskab med etårs opgjorde duer, hvor der deltager 11 slag, har Kaj & Preben (220-15-0804) taget spidsen, med 1 point, før (220-15-1072) fra Team Eriksson og her er Saleh Abdulhussein (220-15-1321), på tredjepladsen før Åsum slaget Mogens Hansen (013-15-0139) på tredjepladsen og det er med Flemming Andersen (220-15-0914) på fjerdepladsen.
De første seks mellemdistance weekender er nu også overstået og i den ”Åbne-Klasse” hvor Team Eriksson forsat er i føringen over Tommy Reefstrup, Frode Nygaard, K. J. Philipsen, Henning & Niels og Mogens Hansen. I ”Sports-Klassen” er det forsat Tommy Reffstrup i spidsen og det er før Johs Kirk Jensen, Mogens Hansen og K. J. Philipsen.
Kigger vi lidt sydpå til Belgien, er den mest vigtige flyvning i denne weekend fra St-Vincent og den blev afgjort i går, efter at duerne blev sluppet 7.15 og endnu engang leveret Gerd & Bartel Backelandt en flot præstation da den toårige Bel-14-3020703 (Der er en halvbror på moders sige til national vinderen De Jan), landede klokken 19,40 til en hastighed på 1175,11, over de 875,463 kilometer og er foreløbig den første i klubben og der er ingen tvivl om at det bliver til flotte placeringer både Provincialt og Nationalt. Det mest sjove ved dette er det faktum, at det var sønnen Bartel, der alene havde ansvaret, så jeg kan da lige høre ham, når resten af familien kommer hjem!
Til slut vil jeg ønske alle en god vind og samtidig håbe på nogle gode spændende flyvninger og jeg glæder mig til at se nogle top Antwerpen præstationer.
Før i tiden mente man at "St. Vincent" fra R. Mersch fra Stree var den dyreste due i historien, men den første belgiske franc millionær var faktisk 1973 International vinderen fra Barcelona, en hun fra Jos Carlens i Zepperen. Den blev kort tid efter solgt til Japan for BF 1.000.000,00 ($33,000,00) og derover gav man hende navnet MONA LISA! Senere hen solgte Jos Carlens alle sine duer (120 stk) i vinteren 1977-78, for en gennemsnits pris af BF 30.000 ($1.000).
Ib Friedrichsen fløj med både enkemænd og naturlige, og duerne bliver fløjet så tit som overhovedet muligt og efter mange år på toppen af Dansk Brevduesport, blev han spurgt om han stamme af duer?
Ib har svært ved at sige, hvilken stamme hans duer egentlig er. "Jeg ved, hvad jeg har", siger Ib "Jeg kalder det ”Ib-duer” siger han, "jeg har været med i over 50 år, hvor jeg aldrig har købt, men kun byttet lidt her og der. Jeg bytter stadig lidt fordi jeg jo oplever at noget af mit gamle blod går andre steder og så fører jeg jo blodet tilbage.
Men noget af det jeg har haft held til, er at nogle af de duer jeg har fået foræret, har jeg også evnet at gøre til sektionsvindere. Så jeg kan jo også flyve dem". Og dog "Emil Pilgård", og det Ib kalder det helt gamle Frederikshavner-blod er stadig en af de toneangivende og resultatskabende blodlinjer i Ibs bestand.
Men Ib har ikke været flittig ved auktioner — han købte ikke — men har mange gange leveret til lotterier osv, men er samtidig også ærgerlig over aldrig at få et "tak" for ungerne. Eller bare få at vide, hvordan det er gået dem.
Der vil senere hen blive flere historien om denne store brevduemand fra Bogense!
En af de største duekendere gennem tiderne i brevduesporten er Jan Grondelaers. Mange af vore dages mestre hævder, at det er af ham, de har lært, hvordan man bliver vinder. Grondelaers var en autoritet, der kendte sporten indefra og ud. Hvordan kunne han ellers have fløjet så godt, som han gjorde?
At blive mester i et år eller to er én ting, men at vinde mesterskaber gennem årtier kræver en virkelig dygtig brevduemand af Jan Grondelaers' støbning. En af hans egenskaber var, at han vidste, hvor han skulle skaffe sig duer, og han blev ofte spurgt, hvorfor han næsten altid havde held med de duer, han indførte på slaget.
Efter hans mening skulle man altid vælge sprinterduer til indkrydsning. "Også til de længere distancer spurgte jeg ham en gang. "Bestemt", svarede han. Kortdistanceduer har vist, at de orienterer sig godt og hurtigt, og det er den bedste egenskab, en brevdue kan have. En stærk og udholdende due, der kan flyve 1.000 km i modvind er ikke til nogen nytte, hvis den ikke har en god orienteringsevne. Og det giver ingen mening at have en due, der kan flyve hurtigere end alle andre men ikke er i stand til at finde hjem.
Vindere på korte distancer er duer, der har vist, at de besidder en perfekt orienteringsevne. Hvis en due efter løsladelsen flyver bare en enkelt runde, kan det være fatalt. Hvis en due efter løsladelsen følger med flokken (i den forkerte retning), ville det også være fatalt, selv om det kun drejer sig om få kilometer, fordi på kortdistancer er det sekunder, der bestemmer resultatet.
At følge med flokken i den forkerte retning er det, de dårlige duer gør. Lige fra starten, så snart kurvene åbnes, skal duerne fare ud som kugler fra et riffelløb. Dem, der flyver i en ret linje fra et punkt til et andet (fra løsladelsesstedet til slaget), er vinderne. Og Grondelaers var et eksempel til efterfølgelse.
Han havde altid haft gode du er, men efter han krydsede dem med sprinterduer fra Hofkens ("Enoog") og fra Staf van Reet ("Daniel"), der var flere gange 1. præmie vindere, fik han end nu bedre duer. Naturligvis mente han ikke, at god orienteringsevne alene ville være nok til langdistance, men det er en egenskab, alle gode du- er må have.
Allerede i de helt unge år begyndte han at holde brevduer og krigen afbrød i første omgang en spirende karriere. I begyndelsen af halvtredserne begyndte så en løbebane med brevduer uden lige. Fra første færd og efter hans livsfilosofi gjaldt hans bestræbelser ene og alene spidsen. Ikke at han anså en anden plads som et nederlag, men nar han havde chance for at blive nr. l, greb han den med begge hænder.
Undertiden var hans resultater så gevaldige, at man udelukkede ham fra de lokale konkurrencer. For en perfektionist med et åbent sind og fintfølende hænder, et bittert øjeblik i brevduesporten. 1 1993 trak Jan Grondelaers sig med tungt hjerte tilbage fra sporten, som i 40 år havde præget hans tilværelse. Utallige sportsvenner har kunnet trække på hans viden og hans duer var og er begæret verden rundt. Utallige brevduemænd kan i væsentlig grad takke deres Grondelaers-duer for deres succes. Men ikke kun for duerne, men også for det sportslige tankegods, som i mange tilfælde var banebrydende.
Sit livsværk havde Jan Grondelaers i tide lagt i gode hænder. I sin svigersøn André Cardeynaels har han fundet en værdig efterfølger. Brevduesporten i Opglabbeek har oplevet et stort opsving gennem Grondelaers og søn. At navnet ville leve videre i brevduesporten sørger hans duer for. Gennem dem er han gjort udødelig.
Hvis man kigger på samtlige flyvninger under kode 96 i går, viser det også at disse tre unger var de hurtigste i hele landet, på de forskellige flyvninger og afstande samt retninger!
Dette var ikke nogen tilfældighed for den vindende unge 220-16-0953, var såmænd sektionsvinder også for to uger siden, da den fra Husum (135,334 Km) kunne vinde før 347 konkurrenter i en hastighed på 1781,88 mpm og i sidste uge fra Kiel (131,115 Km) var den nummer 116, ud af 554 unger i en hastighed på 1012,34 mpm.
Mogens Hansen havde også succes med ungerne sidste år, hvor han kun var 41 point efter Team Eriksson i sektionsmesterskabet og i denne sæson er han begyndt og vise sig på DDB flyvningerne også, så det går den rigtige vej og han er jo kendt som den store trænings fanatiker (er også chauffør på klub træningerne), der helt klart går efter og have en god solid grundform på sine duer, hvilket måske nok er noget han lærte tidligere, da han var meget aktiv med greyhounds.
Afstamningen på 220-16-0953 er en mix af duer som Mogens Hansen har fået af flere forskellige klubkammerater og som han siger spøgende: Jeg kan ikke sælge den, fordi jeg ikke kan skrive en stamtavle på den!
Da han levede, fandtes der ingen dueprogrammer til opbevaring af data i computeren, men hvis der har været én person, der ikke behøvede en computer, var det Adriaan. Uden nogen tøven kunne han nævne forældre og bedsteforældre til alle duerne på slaget plus deres resultater. Han havde stort set de samme ideer som Klak.
Adriaan: "Et par, der giver én virkelig superdue i alle de år, de er parret, det er for mig et "gyldent par". Problemet med mange opdrættere er, at de alt for hurtigt tror, de har en superdue."
Ved udtagelse til landsflyvning ser Poul meget nøje på de enkelte duers afstamning og vurderer ud fra denne, om der i stamtavlen findes forfædre, der har udmærket sig på netop denne type flyvninger. Poul anfører, at det ikke nytter at sende uprøvede duer på landsflyvning, hvilket næsten altid ender med et dårligt resultat. Man skal derimod kun sende de bedste duer, hvis man vil gøre sig forhåbninger om succes. Den bedste alder for en landsflyver er efter Pouls opfattelse duer på 3-4 år, selvom såvel to-årige som duer over fire år har fløjet fremragende på landsflyvning.
Om den nuværende bestand af flyveduer siger Poul, at der på slaget går mange gode kapflyvere, men at han mangler rigtige "esser" til landsflyvning. I den forgangne sæson har der været meget stor bredde i duerne, og placeringerne er taget af mange forskellige duer. Før i tiden var der på slaget tre duer, der hver eneste gang placerede sig med stor sikkerhed på landsflyvningerne, og det er disse typer, som ifølge Poul i øjeblikket mangler på slaget. Til den kommende sæson er der udtaget enkelte nye duer til landsflyverholdet, så måske er »esserne« allerede på vej, og der er ingen tvivl om, at vi også i 2001, i øvrigt Pouls 50. sæson som aktiv brevduemand - kommer til at høre mere fra slaget i Hårby, når overnatningsflyvningerne løber af stablen.
Det var tidligt åbentlyst, at mange frygter denne weeked lidt, hvilket kunne læses på de forskellige medier, hvor man allerede begyndte og diskuterer vejrudsigterne i tirsdags, som for det meste kan tydes som en smule ”angst” for de to flyvninger.
Jeg mener og kunne huske dengang jeg selv var en meget talentfuld brevduemand, at vi sendte de duer der var i orden, ligemeget hvordan vejrudsigten lød, for den er under alle omstændigheder ens for alle, hvis der ikke skulle være nogle kraftige vinde i spil, så vi kunne skrive vores skemaer ret tidligt dengang.
Vi er ellers røget i noget af en ”shit-storm” i de sidste par dage, efter vi omtalte Team Eriksson slag som – Glen Miller slaget – i det formen hos duerne nærmest svinger som de meget populærer melodier fra krigens tid!
Man kan kun sige, at handsken er kastet i ringen og så er det op til de mange andre gode brevduefolk i sektion 31, om og stoppe denne påstand! Sjovt nok har vi jo kendt den unge mand, siden han bare var to lange ben og en masse drømme, men optimismen kan man bestemt ikke tage fra ham.
For ti år siden i 2006 havde man faktisk en landsflyvning fra Giesen og her blev landsvinderen sendt fra det virkelig gode, men nærmest ukendte slag af Eigil Jensen fra 193 Hadsund og det er et slag der tilhøre i den absolutte top af de danske landsflyvning’s slag!
122-13-0183 ”Wilma” blev lidt historisk da hun med sejren fra Regensburg blev den første dobbelt vinder i vores nye interesse klub og da hun så samtidig tilsyneladende også er sektions vinder, efter hun var tredje i sektionen fra Würtzburg, gør det absolut præstation meget bedre og hun var foran 30 konkurrenter i sektion 31.
En af dagens højdepunkter var faktisk en telefon samtale med en god gammel brevdue ven, som jeg fornylig opdagede stadigvæk fløj med duer, fra Slagelse og efter en trænings tur med ungerne fra Fyn, var luften på øen jo senere fyldt med unger fra Ole Vigholt og en enkelt landede hos Mogens Hansen! Jeg fik efterfølgende et telefonnummer så jeg kunne ringe til manden og bede ham om at holde sine unger væk fra Fyn, for ligesom og anlægge tonen!
Jeg havde selv en meget lille andel af disse flotte præstationer, da Ole’s havde en hel del Hans v Bekkum blod i årene og specielt to røde Janssen hanner, som Ole Nielsen købte af mig, havde en stor andel af slagets gode duer.
Vores samtale kom hurtigt ind på de mange minder og det var ekstra glædeligt for mig, da han sagde; At vores ture til Holland & Belgien stadigvæk var noget han med glæde huskede tilbage til og vi havde utrolig mange sjove timer sammen. Han er nu blevet pensionist (hvilket jeg troede han allerede var første gang jeg mødte ham – hans bevægelsesmønster) og derfor har fået tid og lyst til at flyve med duer igen og han kom med den trussel, hvis der blev fremlyst en unge mere fra hans træning fra Fyn, ja så dukker han altså op, så jeg bliver nok nødt til at bede Mogens om og køre til græsen for at provianterer?
Først vil jeg dog sige, at det er min egen store kærlighed til brevdue og væddeløbssporten i helhed, at jeg finder det meget trist, at der nærmest er en total mangel i brevduesporten, på den vigtigste faktor i enhver sportsgren; Sportsmanship! For dem der ikke rigtig ved hvad dette begreb betyder, er her lige en kort fortolkning af betydningen.
”Sportsånd er en aspiration som en sport eller aktivitet, vil blive nydt for sin egen skyld, med behørig hensyntagen til retfærdighed, etik, respekt, og en følelse af fællesskab med sine konkurrenter. En "dårlig taber" henviser til en, der ikke tager nederlag godt, mens en "god sport" betyder at være en "god Vinder" samt at det er en "god taber." (Nogen, der viser høflighed mod en anden i sin sportsgren).
Sportsånd kan begrebsliggøres som et varig og relativt stabile kendetegn eller disposition, således at individer er forskellige i den måde, de er generelt forventes at opføre sig i sport situationer. Generelt sportsånd refererer til dyder som retfærdighed, selvkontrol, mod og vedholdenhed, og har været forbundet med begreberne om at behandle andre og bliver behandlet retfærdigt, at opretholde selvkontrol hvis der beskæftiger sig med andre, og respekten for både autoritet og modstandere.
De fire elementer i sportsånd er som ofte, at være i god form, for det at vil vinde, lighed og retfærdighed. Alle fire elementer er kritiske og en balance skal findes blandt alle fire for sand sportsånd skal illustreres. Når sportsfolk bliver for selvoptaget, er ideen om sportsånd afvist. ”
Det er så op til enhver som læser dette og bedømme sin egen form for sportsmanship, ved at kigge indad, men en ting er helt sikkert, at manglen på samme er dræbende for enhver sportsgren, så kære venner; Tænk lige over dette engang imellem.
Uddrag af et foredrag holdt af Axel Hartel, ved "F.B. F's" Præmiefest 9. november 1919.
"Jeg vil gå over til at omtale et emne, som vil få mange af de tilstedeværende til at trække på smilebåndet: jeg mener Natflyvninger med brevduer. I de sidste par år før krigen beskæftigede spørgsmålet os med levende interesse her hjemme, dog uden at det kom til virkelig alvorlige forsøg.
Jeg erindrer også, at et enkelt, særlig forsvarsvenligt slag lod indrette elektronisk installation på taget, således at duerne kunde orientere sig og finde ind, når de ved nattetid søgte tilbage til deres hjem. Forsamlingen vil også erindre, at en af de ivrigste talsmænd for natflyvningerne var Henry Randaxhe i Anvers, der navnlig opnåede smukke resultater med en samling sorte duer.
Jeg må dog straks på forhånd tilintetgøre en mulig tro på, at en sort due skulle have bedre betingelser for at flyve i mørke end en due af lys farve. Når Randaxhes sorte duer fløj godt om natten, så betyder det intet andet, end at den stamme, som udmærkede sig ved flyvninger om dagen også var i stand til at præstere noget om natten.
Når man i det hele taget er kommet på den tanke, at duer kan flyve om natten, skyldes det for det første, at man gentagne gange har haft lejlighed til at se brevduer vende hjem fra kapflyvninger efter mørkets frembrud; for det andet det, at det er en erfaring, at duer, når der tændes lys på slaget, forlader deres pladser, og at de atter, når lyset er slukket, trods mørket er i stand til at finde sig til rette på nøjagtig de pladser, som de sad på, før lyset blev tændt. Endvidere har folk med mere videnskabelig indsigt erindret om, at brevduernes forfædre inden for dueslægten på de langstrakte træk ofte har vist sig i stand til både at flyve og finde vej om natten.
Mærkeligt er det derimod, at månelyse nætter, skønt at man skulle vente det modsatte, ikke er særlig egnede for dueflyvninger; løslader man duerne i månelyse nætter, da får man dem sjældent til at forlade kurvene, og kaster man dem op i luften, så sætter de sig på det første det bedste tag. Faren for at de skal gå tabt, ved at katte eller måre får fat i dem, er betydelig større i en sådan lys nat, end når mørket er fuldstændigt. Grunden til, at duen ikke kan orientere sig i en måneklar nat er den, at den da stoler for meget på sit syn og ikke på sit instinkt, hvilket den alene er henvist til, når natten er bælgmørk.
Fornyet interesse har spørgsmålet om natflyvninger vundet, ved at en Spanier ved navn Estipia har taget sagen op og gjort vellykkede forsøg med mere end 400 duer; disses dressur har han endda dokumenteret ved at afholde en offentlig kontrolflyvning, hvor en stor udstilling af Valencia-duer fløj om aftenen mellem kl. 9 og 10, på hvilket tidspunkt det i syden er bælgmørkt. Estopina hævder imidlertid, at duen af naturen er i højeste grad utilbøjelig til at flyve om natten, og at det kun er den målbevidste brevdue, der kan føre til det tilsigtede resultat. Der kan forhåbentlig senere blive lejlighed til at omtale disse forsøg udførligere i en speciel artikel.
Da der er adskillige damer tilstede ved denne lejlighed, vil jeg for en sikkerheds skyld indskyde, at grunden til, at vi brevduemænd interesserer os for natflyvninger, er rent sportslig og ikke et forsøg på at skaffe os udgangstilladelse fra hjemmet om natten.
At det samtidig så blev til den femte sektion sejr for deres herlige fireårige hun, 013-12–1323 (Wonder Girl), gjorde det hele lidt mere spektakulært! Wonder Girl kunne vinde sin anden sejr i langflyverklubben, men lidt før dette kunne Team Eriksson’s treårige hun, 122-13-0183 (Wilma) være den første med de historieske to sejre, da hun kunne vinde landsflyvningen fra Regensburg!
