Hvis man skulle vælge »sæsonens hest« i Danmark i 1952, ville meningerne uden tvivl være stærkt delte. Nogle ville have haft derbyvinderen Nollo som favorit, andre vil nok nævne Leo Roy eller Moster, og så var der en fjerde kandidat i Olympic, der kun var to tiendedele fra at sætte en ny kriterierekord. Det er nemt at tage et standpunkt i et tilfælde som dette, hvor jeg jo skriver det store eftermæle om Mark Ingdam, men lad mig forsøge at få jer med over i min lejr ved følgende argumenter:
På den tid blev Frances the Great betragtet af mange som den hurtigste hoppe, dansk travsport har fostret, selv om den blev slået ud af uheld og svage ben, før den fik lov at give fuldgyldige beviser for sin hurtighed. Da den vandt kriteriet i ny rekord 1:25,9, var vi alle enige om, nu havde vi den nye stjerne i Danmark! Sådan skulle det altså ikke gå, men dens præstationer over den 2600 meter lange distance havde aftvunget betydelig respekt, til trods for, at hoppen i hele løbet så at sige lå i inderbanen foran konkurrenterne. Sammenligner man det med den indsats som Olympics leverede i kriteriet i 1952, må det falde ud til fordel for Olympic. Den havde to fejl, lå bagerst det meste af løbet, men nåede trods tabt terræn og ringe position op og vandt sikkert på i 1:26,1! Det var vel efterfølgende ikke underligt, at der siden da er budt store summer for den unge stjerne, og at Mark Ingdam har som opdrætter sikkert inderst inde ærgrer sig grundigt over, at han i sin tid solgte den så billigt, som tilfældet var?
Men, sæt dem godt tilrette i stolen og læs så hellere den lille historie om en af travsportens mange små grimme ællinger, der allerede efter treårs sæsonen var godt på vej til at blive en af de store svaner i sporten og lad os starte med at sige, at der lå en tanke bag navnet på Olympic (New England – Bess Diamond / Diamond Axworthy) og en anden lille detalje er, at New England også var far til Marks første derbyvinder Nollo, i det samme år og han havde tidligere haft den rigtig gode hoppe K.E.K.O. i træning.
Den forhenværende verdensmester i cykelløb på landevej, Henry ”Spejderen” Hansen, som var Marks virkelig gode ven, handlede med Olympic cykler, og det var hensigten, at han ville købe den. Men skulle gå anderledes. Bess Diamond, som Mark vandt elleve sejre med, kom kort efter fødslen ud for et uheld. Den blev i folden sparket af en anden hest og fik beskadiget sit ene skulderled alvorligt, og syg som den var, havde den næsten ingen mælk til Olympic, der ærlig talt ikke lignede tobak for en skilling. dertil kom, at Ingdam solgte sin part af Holmegården, der var basis for hans opdrætning, så enden på det blev, at den unge træner solgte Bess og Olympic til grosserer Lind i Aalborg, en den gang var en ny mand indenfor sporten. De to travere blev omgående sendt til grossererens stutteri, Røde Mølle, i den naturskønne egn ved Rebild bakker, og for dem skulle Ingdam blot efterfølgende have en plag på halvandet år efter Ax Frisco og Bess Diamond, hvilket han fik og det blev »Ræven«, som faktisk vandt A. T.s Mesterskab for Treaaringer!
Mark Ingdams farvel til Olympic blev dog kun midlertidigt. I toårs sæsonen mødtes de igen som konkurrenter! Det begyndte i et toårsløb, hvor Ingdam startede Oklahomapigen og William Jensen trænede og kørte Olympic, der var blevet en stor og flot hest. Straks i starten tog Oklahomapigen spidsen, men efter 500 meter var Olympic oppe på siden af den og pressede den lille hoppe. Ingdams eget opdræt var ved at besejre ham! På en eller anden måde lykkedes det Oklahomapigen, der var en rigtig lille fighter, at klare skærene, men Ingdam havde fået respekt for Olympic. Sommeren gik og vinteren med, og da man havde rundet nytårs skiftet blev William Jensen pludselig syg, og hans kone ringede til Mark Ingdam og spurgte, om han ville have Olympic i træning. Natur- ligvis ville han, der var bare det, at ejerne helst så, at han på forhånd lovede at køre den i kriteriet. De to herrer nye navne indenfor travsporten kunne dog ikke få dette ja. Mark Ingdam erindrede for tydeligt konflikten efter kriteriet, hvor han skulle vælge mellem Komtessen og K. E. K. O., og han huskede sin gamle læremesters råd: Kører du ikke den bedste, bliver du slået af din anden hest og mister som regel den. Kører du den bedste, mister du den anden. Det er galt, hvad du end gør, men hvorfor ikke beholde den hurtigste? Men en aftale fik man om kriteriet: Foretrak Ingdam Onward Eagle eller Orkanen Frisco, ja så skulle Knud Hansen køre Olympic i det store løb.
Olympic blev ejet af C. P. Jacobsen, men bag dette navn stod et navn, som senere skulle blive kendt; Stald Carl & Kaj og her vil mange galopfolk nok nikke genkendende, da de jo også var meget involveret i galopsporten og ejede heste som 1959 store Jubilæums vinder Gold og den herlige fuks hingst Kilimandjaro, men med Olympic vinder de altså klassisk travløb. For at bevise deres store involvering i travsporten kan man bl. a. på auktionen opleve stalden som mest købende ejere, hvor de købte tre åringer i Vestjyden, Unikum Honnør og Uno Statene, der var auktionens dyreste med 4.800 kroner.
Det varede ikke længe, før Olympics store evner kunne konstateres. Både under træningen og i løb og dog svigtede den så sent som otte dage før selve kriteriet og andre gange. Første gang, fordi Max Axworthy dukkede op, medens Olympics kører lå og lurede på Nedda the Great. Anden gang var den ikke helt korrekt afbalanceret og fejlede groft. Men i Derbyprøven gik det fint. Efter en heldig start kom den i spidsen, efter 500 meter kom Opel Karensdal på siden af den, men endnu, da der manglede halvdelen af løbet, mærkede Mark, at Olympic var friskere end konkurrenten. Midt i opløbet gik den sikkert fra Opel Karensdal. På Amager blev den nu præpareret med kriteriet for øje, og efter det uheldige løb en uge inden kriteriet blev den samme aften igen transporteret ud på øen (Amager). Det skulle snart vise sig, at formen var tip-top. Onsdag før kriteriet blev den prøvet med Kaptajn Hald som pacer, og de sidste 800 meter blev tilbagelagt efter i 1:18, og dagen inden kriteriet kørtes Olympic tilbage til Lunden, hvor den havde trukket en uheldig startplads. Hesten lige foran hoppede, og Ingdam måtte kaste Olympic brat til siden, eller hive den på røven, som man sagde og var nær kørt sammen med Opel Karensdal. Her skal der falde en lille sidebemærkning på, at det faktisk var Marks der havde Opel Karensdal som toåring og vandt løb med den.
Både Olympic og Opel Karensdal fejlede og var snart de bagerste heste. Amatørkusken P. Mogensen og Opel Karensdal var det par, der først optog forfølgelsen med Olympic i ryg. Efter en kilometer havde de føling med en feltet da, ved staldene, Olympic galopperede igen. Ingdam følte, nu var det løb kørt, chancen ødelagt. Men pludselig så det ud til, at begyndelsestempoet hævnede sig for forhestenes vedkommende, farten blev sat ned, og efter dens 400 meter lå Olympic igen oppe bag konkurrenterne, og da Opel Karensdal tilsyneladende ligger klemt inde et øjeblik, viser Mark Ingdam sine evner og han udnytter den opståede situation og sender Olympic, i en kort speed, men i sidste sekund opdagede Mogensen det og foretager en brat manøvre ud med sin traver, de to favoritter kolliderer en smule, kommer dog fri af hinanden igen og er hurtigt forbi de øvrige og nede i første og anden spor. Begge kuske er opsat på at skåne deres heste, men Olympic prøver et angreb, og Opel Karensdal svarer, til sidst er Olympic imidlertid bedst, dens speed er der endnu, og den passerer konkurrenten og vinder sikkert uden at blive presset på de sidste meter.
Efterfølgende klapsalver, omfavnelser og laurbærkrans. To lykkelige ejere, der priser deres held. For heldige har de været. William Jensen kom til dem for at sælge en hest, men før de to mænd havde sagt ja, var den afhændet til en tredje person. Wm. Jensen sagde straks: »Men jeg har en anden« og denne anden, som de købte ubeset for en lille pris, var Olympic! Den korn fra Jylland, var dengang som senere hen skikkelig som et julekort, et barn kunne passe den, man kan sove til middag hos den i dens box, og i løb er den en rigtig væddeløber: den vil selv. Kun er den dyr at have på kost. 14 pund havre foruden godt med hø, grønt og gulerødder pr. Dag!
Ingen kunne sige, at man i Olympic har en stor ny stjerne indenfor dansk travsporten. Men sammenlign endnu en gang dens kriteriesejr med Frances the Greats præstation og erkend, at Olympic var mere end bare talentfuld!
