NOLLO - VAR MARK INGDAM’ S FØRSTE DERBYVINDER!


NOLLO (th) viste allerede rigtig gode takter i vinter træningerne og her ses den udvendig på MERETE FRISCO, som køres af Amager's stærke mand: Axel Tårup

Det er sjældent, at der ikke er tilstrækkelig klasse at påvise i en Derbyvinder, her i Danmark andre steder; modsat kan man naturligvis også sige det mere rigtige, at det er klassen, der skaber de store Heste. Oftest ser man, at vinderne af klassiske og store løb går tilbage til en eller anden fornem amerikansk hoppe eller i hvert fald til en hoppe, der tidligere har produceret godt afkom. Sådan er det også med Derbyvinder Nollo!

Nollo (New England) var et ”Skravl” som Føl, og det kun lykkedes kun at holde den i live ved den størst mulige hjælp. Som plag i 1949 var Nollo fremstillet på Opdrætterforeningens Auktion, hvor den blev købt tilbage for kun 1.100 Kr. Dette for en så udmærkede trukket og dette lille bud skyldtes antagelig i forbindelse med, at dens mor Gertrud Guy (Brother Guy – Shadow / Guy Day) ikke var i Fol det samme år, hvilket foranledigede Nollo’s opdrætter til at slagte Gertrud Guy, en gerning som vist nok blev fortrudt mange gange senere hen, idet Gertrud Guy var en meget fornemt trukket hoppe med gode blodlinjer, og dertil kom, at den havde fået en ganske pæn kåringsbeskrivelse, som man fik dengang. Men det nytter jo som bekendt ikke at græde over spildt Mælk. Man kan sige at Brother Guy havde været god for Mark Ingdam allerede, idet den var far til heste som Komtessen og Logan.

Nollo startede fire gange som toåring, hvor den fik penge med hjem hver gang og året efter startede den tretten gang og vandt tre sejre, for den unge træner Eyvind Schnell, som selv kørte den i to af sejrene og det var amatøren og hestens opdrætter Erik Moesgaard (Gl. Allerødgaard) som styrede til tredje sejr. Efter denne sæson blev den flyttet til Mark Ingdam, hvor den med det samme viste lovende takter.

Nollo begyndte sæsonen som fireåring allerede på Premiere dagen, hvor den som stor favorit vandt ganske let på 1,32,3. og det var den første sejr med Mark Ingdam i vognen og man skal vel her huske på, at det er en lang tid at holde en hest i kondition fra den 9. marts og frem til den 6. juli, men der var i og for sig nogen problemer med dette, for Mark Ingdam og den forbedrede sig vel langsomt hele tiden. Også i sin næste Start, der var den 14. april, kunde Nollo gå til en overlegen Sejr, dengang på så fin en tid som 1,27,1. Sin tredje start havde Nollo på Amager den 23. april, men her fejlede den alt bort i starten og opgav. Allerede ugen efter var Nollo atter til start og den vandt over 2100 meter på 1,26,1, men man, bemærkede, at hesten ikke var helt fri i sine bevægelser. Det samme gentog sig den 7. maj og 11. maj, der bragte Nollo to nye sejre. på 1,27,6 og på 1,26,0, dens hidtil bedste Tid.

Den 22. maj skulle man så - troede man - se et virkeligt møde mellem Nollo og Niels Embers, den sidste startende 20 meter efter. Det blev der ikke noget af, idet Niels Embers var i galophumør, og Ingdam kunne køre Nollo til en meget let Sejr på 1,26,6 over 2100 meter, hvor stilen var atter helt i orden og det var ved denne Lejlighed, at Mark Ingdam vandt sin sejr nummer 500.

Så var det tid til Derbyprøven og her fik Nollo en ret stor fejl lige efter start, men den nåede op og engagerede Niels Embers til kamp, hvilket betød at den fejlede i opløbssvinget og Nollo gik førende og lignede en vinder ind i opløbet. Kræfterne var imidlertid borteog den faldt ud af stilen fik fejl og måtte overlade sejren til Nitouche (Kørt af Hans Hansen). Nollo blev kun fjerde i 1,28,3 over de 2600 Meter. Det blev til endnu en start inden derbyet, hvor den skulle møde en super hest i Moster, men den faldt allerede pasgang fra starten af (Mark har nok eksperimenteret meget på dette tidspunkt) og over i galop og prøvede så at følge med Moster, da denne kom, men det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, da det var for hårdt et tempo og Nollo fik atter fejl i Opløbet og endte uplaceret.

Inden derbyet havde man lidt svært ved at vurderer Nollo’s chancer og eksperterne havde noget svært at udtale, men Mark Ingdam var jo den fødte optimist og lagde ikke meget betydning i hestens sidste start. Nollo har været og trukket inderbane fra starten af og om denne fordel kan udnyttes, er ikke nem at sige idet Nollo ikke er nogen hurtig starter og let kan løbe ud i en fejl. Dens speed er vel lige så god som Konkurrenternes, mente Mark og når den først er i gang, men dens stayer evner er vi ikke helt sikre på, sluttede træneren i sine sidste udtalelser inden løbet.

Det kunne på forhånd se ud til, at Nollo havde haft en for en Derby kandidat noget anstrengende sæson, som jo også har resulteret i seks sejre men vi føler, at Nollo muligvis kan vinde Derbyet, og med Ingdam som kusk må der selvfølgelig regnes med den i allerførste række. Det er dog ligesom dens form ikke er helt solid, men så er spørgsmålet, om nogle af de øvrige Derbykandidater har mere solid form at henvise til! Skrev Væddeløbsbladet!

DA MARK INGDAM FOR OPFYLDT EN AF SINE STØRSTE AMBITIONER!

Det var et pragtfulde sommervejr da man afviklede Dansk Traver-Derby 1952 og banen var fyldt til bristepunktet. Den københavnske dagspresse havde også gjort megen reklame for Derbyet ved at afse megen plads og mange billeder, og løbet fik jo sin særlige spænding derigennem, at man vidste for lidt om Derbyhestenes øjeblikkelige form, og det var i virkeligheden et af de mest åbne Derby, der måske havde været kørt.

Der startede 14 heste i Derbyet, og allerede på dette tidspunkt var der problemer med de noget ordinære heste der stillede til start og som vanskeliggjorde løbs afviklingen og specielt for de heste der havde været uheldig i lodtrækningen og i dette års derby gik det udover Nitouche og Nirvana, der fik for vanskeligt ved at komme frem.

Sejren i Derbyet gik til Stutteriet Gi. Allerødgaards Nollo kørt af Træner Mark Ingdam efter 1,28,2. Det var den unge træners første Derby sejr og en naturlig følge af hans glimrende evner som træner og kusk. Tiden for løbet var ikke imponerende og langt fra Sonny Diamonds rekord fra 1936 på 1,24,4, men som følge af den afspærring af Blodfornyelse, som den danske traver avl i mange År har været underkastet, efter krigen, betød at kvaliteten på den danske traver var faldende.

Derbyets Gang: I første Række Nollo, Neffo (med unge Palle Sperling), Nica Axworthy, Nordstjernen, Nocturne, Niels Embers, Nirvana og Nedda the Great, i anden række Nordjyden, Nanna Frisco, Notabene (Børge Grandahl) og Nelly Kignæs, medens Nitouche og Novice havde fået tilladelse til at starte bagest. Starten lykkedes i første forsøg, men der var fejl for Niels Embers (grov), Nica Axworthy og Novice. Nollo tog fra sin inderbane føring foran Nocturne, Neffo og Nedda the Great. På første Langside fejlede Nocturne alt væk, Nedda the Great rykkede frem til andenpladsen foran Neffo. Efter Omgang var Nanna Frisco paa en udvendig tredjeplads, og Nirvana og Nitouche rykkede frem, Nirvana fik hårde Spor. Nordjyden, Novice og senere Nanna Frisco diskvalificeredes. På sidste Langside nåede Nitouche tredjepladsen, medens Niels Embers i et forsøg begik endnu en Fejl, og i opløbet stod den afgørende Kamp mellem Nollo, Nedda the Great og Nitouche. Til slut måtte Nedda the Great vige til tredjepladsen, medens Nitouche gik til angreb på Nollo, der dog knebent afviste og for Ingdam gik til sejr på 1,28,2. Samme Rekord noteredes for Nitouche, og Nedda the Great løb efter 1,28,3. Nirvana var en sikker fjerde efter 1,28,6 foran Nelly Kignæs 1,29 og Neffo 1,29,3. Første kilometer blev kørt så langsomt som efter 1,30, og den anden efter 1,29 og sidste kilometer efter 1,25,5. Sidste 500 Meter efter 1,24.


NOLLO - BLEV ALDRIG RIGTIG TIL DEN HELT STORE STJERNE!


Efterfølgende var det så som så med resultaterne for Nollo, men han viste bl. a. i 1953 at han var en hurtig hest, hvor han den 7. juni på Amager, i et Heatløb med bl. a. Onward Eagle vinder andet hest i tiden 1.22.0 over 1620 meter snorestart og det v ar på tidspunktet årets hurtigste tid i Danmark. Her bør man ligge mærke til, at neteop 1620 meter starten, var lige på hjørnet af opløbssvinget, hvilket betød, at det mange gange nærmest var som stående start!

Det bliver som sagt aldrig det rigtig store og Nollo bliver aflivet allerede i sensommeren i 1955.