I både 1956 og 1957 var Mark Ingdam igen champion og virkede flere klasser over sine konkurrenter og kollegaer, men der var kommet en negativ skygge over ham og tingene gik ikke så flot som det så ud på overfladen (som vi vender tilbage til senere), og der var kommet skår i glæden.
I 1956 var sæsonens store højdepunkt derbysejren med Snowflake (læs i et andet kapitel) og Mesterskab for Danmark med Oliver The Great, som begge havde en flot sæson, men andre heste som Slejpner, Susan Frisco (der dog var slået i Jydsk Fireaars Grand Prix af Svarte, med Vagn Lønborg Nielsen), havde et godt år og sæsonen første toårsvinder hed Valodia (Casino The Great) og den blev også trænet af Mark Ingdam og den skulle blive en rigtig god hest i 1957. En anden i den yngste årgang med store evner var Worthy The Great, som var efter den gamle kriteriums vinder Frances The Great, der jo også var mor til Oliver The Great.
En ting som virkelig glædede Mark var, at broderen Leif kunne vinde Jockeymesterskabet med Ohollywa og han vandt hele otte sejre dette år, der var hans sidste sammen med Mark, i det han nedsatte sig som træner til sæsonen 1957. 1956 var også året hvor Mark vandt sin sejr nummer 800 og det skete med Talpra og på dette tidspunkt var han blevet 38 år gammel.
Mark begyndte også at besøge Jägersro banan mere og mere, men fandt hurtigt ud af, at de svenske heste på dette tidspunkt fik langt mere arbejde end de danske og han var meget forundret over, at en hest som stjernen Lep Hanover, fik tre heats af sin træner Hans Ringström inden løbet! Sjovt nok var man ikke så glade for, at Mark startede i Malmø med sine gode heste, da de jo var trækplaster for sporten i København, så her skulle han også tilfredsstille andre interesser and hans egne.
I 1957 blev Mark Ingdam champion med 75 sejre, og her var N. J. Koster den næste på listen med 44 sejre, så det siger vel lidt om den overlegenhed som Mark Ingdam havde i travsporten på dette tidspunkt og her vandt han syv sejre med Vilhelmine og seks sejre med Valodia samt Worthy The Great og med følgende heste passerede han målstregen først fem gange; Onward Eagle, Rex Maritza og Terje Vigen. En hest som Ruder Konge fik han også i træning og kunne vinde et par sejre med den, men årets store oplevelse var Slejpner, som han vandt hele fjorten løb med. Vi skal også nævne den gode toåring Anita.
Det kneb en smule med de nye opfindelser i denne periode, men både motivationen og tanker var ikke altid lige der hvor de skulle være og det vigtigste var nok, at konkurrencen absolut ikke var hård nok i denne periode, hvilket han nok havde behov for. Man så heller ikke de store artikler om ham mere, hvilket virker en smule besynderlig med tanke på, at han var en overlegen champion træner.
Det man måske kunne se udvikle sig langsomt, var den mangle på heste i træning, som der tidligere var en god strøm på og i disse år var der ikke meget udskiftning i stalden, men den gamle stjerne Ruder Konge kom dog i træning i 1957, men de føromtalte problemer på hestemangel blev virkelig et problem i 1958.
Der var kommet en ny ung meget ambitiøs træner i landet med Walter Kaiser Hansen, der blev ham der stoppede Mark Ingdam’s abonnement på championatet og det skete i 1958, hvor han med 58 sejre var fire sejre bedre end Mark Ingdam og Gerhard Petersen med 54 sejre og her var Mark bedre på andenpladser. Walter Kaiser Hansens første championat blev først og fremmest skabt af heste som Triton Øbakken og kæmpe talentet Ascari The Great, som vandt sytten sejre tilsammen og hos Mark Ingdam var det Rex Maritza med seks sejre og en anden treårige talent Aconto, som var de oftest sejrende, men det var også sæsonen hvor han vandt et par sejre med en hest ved navn Bambino.
I 1959 gik det heller ikke for Mark Ingdam, da championatet blev vundet af Gerhard Petersen, for første gang, med 61 sejre og det var et meget velfortjent championat til en træner der igennem hele sin karriere har kæmpet med de bedste i dansk travsport. Mark var atter nummer to med 52 sejre, så i de to år hvor det begyndte rigtigt at gå ned af bakke, var han alligevel en meget seriøs championats kandidat og det skulle vise sig, at Mark Ingdam ikke var helt nede og ligge endnu!
