Mark Ingdam havde gået frem i sine sportslige præstationer, fra dag 1 af, i sin træner karriere og ingen var vel i tvivl om, han var den kommende champion indenfor travet og det var kun et spørgsmål om tid, hvornår det skulle ske. I 1947 så det længe ud til at han endelig skulle få den eftertragtede titel, efter føring det meste af året, men han løb tør for ammunition sidst på året og måtte se championatet glide af hænde.
Mark havde den filosofi at hestene skulle starte når formen var til det og der blev ikke gemt noget til senere hen. Hvis han skulle give et godt råd til nye unge trænere ville det altid lyde: Tag hvad der står på spisesedlen og gem kun noget, hvis det er en hesteejer som man virkelig kunne stole 100 % på. Hans læremester N. J. Koster var en mester i at vente med en hest og de blev aldrig sendt for tidligt til start og derved kunne han altid slutte sæsonen forrygende af, men Mark tog hvad der var.
Der skete udover travet mange interessante ting i 1948, hvor man ved de olympiske lege i London, de første lege efter krigen, kunne opleve den kun sytten årige og 263 dage gamle Bob Mathias, blive den yngste guld medalje vinder indenfor atletikken, da han vandt Ti Kampen og legene blev også kendt for den flyvende hollandske husmor Fanny Blankers-Koen, der vandt hele fire guld medaljer i løbe konkurrencerne og på cricket fronten var det australske Don Bradman, som styrede det hele. Dansk fodbold oplevede den helt store triumf ved at vinde bronze ved legene og det var efter den legendariske sejr over Italien på 5 – 3 og holdet bestod af følgende spillere: Ejgil Louis Nielsen, Hans Viggo Jensen, Knud Overgaard, Axel Pilmark, Dion Ørnvold, Tage Ivan Jensen, Knud Lundberg, Karl Aage Præst, Johannes Pløger, John ”Lange” Hansen, Jørgen Leschly Sørensen, Holger Seebach, Karl Aage Hansen. Denne forfatter blev også født det år, hvor Mark Ingdam blev champion for første gang. Det var i øvrigt også dette år, hvor den store Aga Khan familie kunne vinde Prix de l´Arc de Triomphe for første gang, da Migoli (Bois Roussel) kunne vinde med den karismatiske Charlie Smirke i sadlen på Longchamp.
Året startede med at der var tolv heste i stalden og som noget nyt kunne man på listen begynde og finde interessante ungheste, som var noget der ikke var så meget af i de første sæsoner med Mark Ingdam navnet på stalden, hvor han for det meste fik lidt opgivet heste ind, men åbenbart en mærkbar forandring til 1948, hvor man kunne finde de talentfulde treåringer Komtessen og K.E.K.O. (som han dog senere mistede til N. J. Koster), men også Kongo og Kentia var interessante og en meget veltrukket toåring Lady O. (Captajn Axworthy – Grevinne Danner) var der også. Hos de ældre var det Gangster og Granit (halvbroder til den gode fynske Karensdal), der skinnede mest i øjnene.
Sæsonen startede med at hans jockey Egon (Joe Luis) Larsen nedsatte sig selv som træner og det betyder altid en forandring i den daglige rytme, men han havde jo hele tiden den gode førstemand Kaj Hinke til at holde styr på tingene. I forårs træningerne som blev meget forhindret utrolig af meget frostvejr, blev der efterfølgende lagt meget mærke til den fireårige Justitia og Granit, Gangster, Hanne og Ilse Bellwood, der alle arbejdede fint og stalden blev langsomt forøget og heste som den gode Es (Der vendte tilbage efter en virkelig god sæson året før), Hollywood, Ilse Hanover, Karla (der havde fået en enkelt placering i tre starter som toåring) og talentet Jette B. kom i træning. Den 29. marts (dagen før jeg blev født) åbnede man sæsonen 1948 i Charlottenlund, hvor der i det første meeting blev anmeldt tretten heste per løb.
Allerede fra den første løbedag stod skriften på væggen for konkurrenterne, da Mark Ingdam vandt tre sejre og en andenplads (Justitia blev anden efter den gode Irene Kignæs) i fire starter. I årets første løb kunne Mr. Rasse´s Granit vinde efter en hård opløbskamp med Isak, hvor 1947 derbyvinderen Ilka Nichols endte uplaceret. I eftermiddagens hurtigløb blev det til en let sejr for Gangster, som kunne vinde før Dorrit Diamond samt Evanstone og endelig kunne Mark Ingdam slutte en rigtig god åbningsdag af med Hanne, som kunne afvise I.G. og Henny Hanover i opløbet. Sæsonen var kommet i gang og Mark var ”sulten”.
Det var dog ikke sådan at sejrene kom væltende først i sæsonen, men både Gangster (der efterfølgende hoppede i Wedellsborg Mindeløb) i hurtigklassen og Granit i den næst hurtigste klasse vandt hurtigt igen og om den sidstnævnte kunne man læse, at den afsluttende i sin anden års sejr efter lynhurtige 1.20, i en vindertid på 27.2. Årets første treårsløb, den 11. april, blev vundet af Karla, hvis mor Ulvia var helsøster til den utrolig hurtige rekordholder Sylvia og Karla vandt hurtigt sin anden sejr også og hoppen vinder faktisk syv sejre under året. Der var to andre rigtig gode treårige hopper også i K.E.K.O. og Komtessen som kom i gang og den førstnævnte mødte en anden talentfuld hest i Konsul Boston, der dog fejlede og derved fik K.E.K.O. let spil og endelig kunne Komtessen få gang med sin treårs sæson, da løbene flyttede på Amager, hvor hun vandt let fra spidsen af.
Lørdag den 15. maj på Amager vandt Mark Ingdam ikke mindre en fire sejre ud af programmets otte løb og så var han også anden med Justitia, men de fire vindere var Granit, Kentia, K.E.K.O. samt Komtessen (med forbløffende speed) og de to sidstnævnte vandt begge i 1.29.1 og det blev efterfølgende betegnet som årets bedste treårs præstationer indtil videre og med Kentia, som vandt efter en lille galop og målfoto, ja så havde stalden vundet med fire gode treåringer og for første gang kunne man næsten begyndte at kalde Mark Ingdam ungheste træner! Granit var storfavorit og vandt før Henny Hanover og Ilka Nichols. Allerede ugen efter kunne Komtessen vinde sin tredje sæson sejr, hvorimod K.E.K.O. næste gang ude løb ind i et nederlag til Koster´s King Ben Jr, men den satte års bedste tre års tid med 27.4 og det var efter en stor startgalop.
K.E.K.O. og Komtessen havde haft næsten en identisk sæson som toåringer, hvor de begge vandt to sejre i fire starter, samt en andenplads, men K.E.K.O. var også placeret i sin fjerde start, hvilket betød at den tjente 200 kroner mere end staldveninden og landede på 3.100 kroner. Efter toårs sæsonen var det Kirsten Kimers der var mest vindende med tre sejre og 6.400 kroner, men også heste som Krudt, Kuno (senere derbyvinder), Kignæs Girl og Koko, var før de to Ingdam hopper, efter 1945 årgangens første sæson.
Den 2. juni vandt Komtessen igen for fjerde gang i træk og med 1.26.8 satte den ny rekord for årgangen og kom derved iblandt de bedste treåringer igennem tiderne. Kun et par dage efter var der Mesterskab for Treårige heste på Amager og her gik det helt galt imellem de to gode hopper, hvor der var meget uenighed om hvem der skulle køre hvem, men det endte med at Mark Ingdam stod på jorden og så Sofus Sørensen blive femte med K.E.K.O. efter den vindende King Ben Jr og N J Koster, som vandt løbet let.
Da sæsonen nåede frem til derbyprøven (Som for i øvrigt blev vundet af John Bingen / Børge Grandahl) i midt i juni, havde Mark Ingdam ingen kandidater og dette er trods alt fem år efter han startede sin karriere, men som før nævnt tog det meget lang tid for hesteejerne at satse på den unge Ingdam, når det gjaldt deres klassiske kandidater og det var jo også i en periode hvor N. J. Koster nærmest fik hvad han pegede på, når tiden nærmede sig Dansk Trav Derby.
Derfor var det ekstra forfriskende at stalden var fyldt med talentfulde treåringer og den skrappe Komtessen havde ingen besvær med at vinde sine sejre nummer fem og seks i træk og specielt i den sjette sejr leverede hoppen en virkelig flot præstation, efter en stor startfejl og det skete i øvrigt på en aften, hvor man historisk set oplevede de største publikums demonstrationer i sportens historie, da man diskvalificerede Idealist (Ernst Petersen), som stor vinder og det var nødvendigt at tilkalde politiet for at genskabe ro og orden på banen. Med sin flotte rekord 1.26.8 blev Komtessen det tiende afkom fra sin mor May Read (Chestnut Peter), som fik rekord bedre end 1.30.0, som var en afgørende grænse på dette tidspunkt og af disse var Ditte Guy, Flamingo, Greta Garbo, Hassan Guy og Jenna alle helsøskende og de andre var Rylen (San Walker), Anita (Berno), Chestnut Dear (Moore Dear) og Emily Ellen (Hoping).
Endelig var man kommet frem til Kriteriumsprøven og nu skulle man finde ud af hvem der var den bedste treåring og Mark valgte selv at køre K.E.K.O. og overlod Komtessen til staldens amatør Søren Friis. Fra starten af var det Karola Mc Elwyn der overtog føringen og Mark placerede K.E.K.O. på fjerdepladsen, men desværre fik Komtessen en alt ødelæggende fejl i først sving. Undervejs sendte Koster King Ben Jr til spidsen og K.E.K.O. blev sendt i ryggen på denne og ind i opløbet blev K.E.K.O. sendt frem til en sikker sejr i 1.29.4 og det var før Kuno og Kirsten Kimers. Komtessen løb et fantastisk løb efter sin store fejl og blev fjerde. Der er nok ingen tvivl om, på dette tidspunkt, at Mark Ingdam havde de to bedste treåringer i landet!
Det der virkelig så rosenrødt ud skulle dog hurtigt få sig et alvorligt knæk og for Mark Ingdam blev det et meget dramatisk Kriterium, hvor han denne gang havde valgt og køre Komtessen og overladt K.E.K.O. til Gerhard Petersen, men der er nok ingen tvivl om, at valgene imellem disse to gode hopper har været fyldt med problemer og det viste sig også, at K.E.K.O. slet ikke kom til start og den blev senere skiftet om lørdagen over til N. J. Koster stalden, som også fik Granit med. Justitia gik til Egon Larsen. I selve løbet blev Komtessen, efter en god præstation, slået til andenpladsen af King Ben Jr og Koster, så man kan virkelig sige, at han fik overtaget på sin gamle lærling den weekend. Efter dette løb fik Komtessen en pause, da Mark allerede havde derby tanker for sin unge hoppe.
Desværre udviklede denne sag med Mr. Rasse sig utrolig meget og staldens ejer Grosser Valdemar Rasmussen havde jo arbejdet meget tæt med Mark Ingdam, da de jo havde træningscenteret Holmegård sammen og sagen udviklede sig yderligere, da Valdemar Rasmussen beskyldte Mark Ingdam for at dope sine heste, hvilket bevirkede at Mark modsat stævnede grossereren for injurie og bagvaskelse! Sagens kerne var faktisk K.E.K.O. som var noget øm efter en blistring, hvorefter den var blevet smurt med noget kokain æter, hvilket var fuldt lovlig. Det var en sag der trak ud, men det endte med følgende:
Efterfølgende opsagde Mark Ingdam sit samarbejde med Mr. Rasse om træningscenteret og dette skete i al fordragelighed. Det er her på sin plads at nævne det faktum, at Mark Ingdam aldrig generede nogle personer eller kom med dårlige udtalelser eller kommentarer. Dette skyldtes ikke at han på nogen måde var konfliktsky, men nærmer det faktum, at man aldrig vidste hvornår man fik brug for dem (personerne), som han sagde det!
Udover de gode treåringer blev det under sæsonen også til sejre for staldens ældre heste og Gangster var altid en hest og regne med, samt heste som Jägersro og Esperanto som tjente til føden. Eberlin vandt fire sejre i sæsonen kørt af sin ejer Søren Friis. Travsportens store problem i de dage var banedommerne, som diskede heste for urent trav og deres standart var ikke altid lige til at følge, hvilket gav mange protester fra spillerne og trænerne. Mark var en dag ved at miste hovedet, så meget rystede han på det, da han var først over stregen til en overlegen sejr med Kastrup og fandt ud af, at hesten var disket. Her skal det så nævnes, at Kastrup vandt i sine næste tre starter, uden have få problemer med dommertårnet midt inde på banen og vandt faktisk syv sejre og det var efter at den havde været opgivet af to forskellige trænere, før den kom til Mark Ingdam.
Dette problem med travet og diskvalifikationen var simpel hen sportens dengang meget store akilleshæl, da selv journalisterne fik en kæmpe indflydelse, som de slet ikke burde have, men det er helt sikkert, når en skribent, der måske ikke havde spillet hesten selv, i sit referat kunne nævne; At stilen ikke var for god til slut, ja så havde han ”stemplet” hesten i sine nærmeste starter og fremtid.
Stalden havde også en rigtig lækker toårs hoppe i Lady O, som var det første føl ud af den meget hurtige Grevinde Danner (Odin Hall), som Mark selv havde og Lady O. vinder i debuten og er senere anden i J. C. Tvede-Memorial, hvor den var slået af Lige Ud (Odin Hall), som blev kørt af Arnold Jensen.
Sidst på sæsonen kom der et par spændende tilgange til stalden og den ene var en meget speciel hoppe Hetta (Brother Guy), som kom i træning midt i oktober og allerede et par dage efter at været kommet igennem stalddøren, vinder hun Hugo Jørgensens Minde-Handicap over 2020 meter i tiden 1.24.9 og det var en fejl i starten. Denne sejr var endnu et bevis på hvor hurtigt at Mark Ingdam lavede om på hestene og Hetta vandt hurtigt igen og skulle blive en rigtig god hest for stalden fremover. En anden var hest var Peter Mogensens Jamboree (Full Tilt) kom også i træning sidst i november og sejrede også et par gange med det samme og den skulle blive en god hest for fremtiden. Desværre kom der ikke rigtig gang i Es og den stoppede karrieren efter denne sæson og desværre blev aflivet i efteråret.
Den 27. oktober vandt Mark Ingdam sæsonsejr nummer halvtreds – med Kastrup – og det begyndte at se rigtig godt ud med hensyn til championatet og det var på et tidspunkt hvor N. J. Koster kun manglede tre sejre for at passere 2000 sejre i karrieren (som han efterfølgende vandt med Game Warden den 6. november), så der blev virkelig satset. Det kan nævnes på Solvalla kunne Søren Nordin vinde championatet og det gjorde han med 59 sejre og det var før brødrene Gøsta (40) og Gunnar (38).
Til slut kunne Mark Ingdam ikke hentes og hans første championat kom i hus og han var på vej imod sin egen målsætning som lød: Der er ingen over og ingen ved siden af mig!
