Mark Ingdam har igennem hele sit liv – som den meget sociale person han var – været omgivet af utrolig mange mennesker, hvor der har været alle slags, men hvis man i Mark Ingdams historie skal nævne en person der virkelig var med hele vejen, var det hesteejeren og amatørkusken Søren Friis, som om nogen var med til at starte Marks karriere og til slut en af de største støtter der var, da tingene begyndte at gå ned af bakke, så derfor en lille historie om Marks bedste hesteejer igennem hans karriere.
Lige efter krigen optrådte en hest ved navn Franco på vore baner, den startede under pseudonymet Stald Fransi, ikke for navnelighedens skyld, men simpelthen fordi Fransi er navnet på de sko, der fremstilles på Søren Friis’ skotøjsfabrik. Pseudonymet kan let afsløres, fordi Søren Friis senere lod sine heste starte under virkeligt navn og endnu senere under Søren Friis og sønner.
Søren Friis leverede en ikke nogen ubetydelig indsats i travsporten, hvor han har gjort det både som hesteejer og bestyrelsesmedlem i Amager Travselskab. Franco var ikke det store navn blandt travets heste, og det var de efterfølgende navne i Søren Friis’ stald heller ikke. Det var heste som Ivanhoe, Ivar Lykke og Eberlin. Søren Friis var en ung mand, da han kom ind i travet, og der var derfor ikke noget at sige til, at han selv ønskede at tage aktiv del i sporten. Altså fik han amatørlicens og vandt sin første sejr i 1947 med Eberlin. Siden fulgte mange efter, og det sluttede med omkring 60 sejre og de fleste (12) med Puk Frisco og derefter 10 med Jytte Hanover. Han var senere i karrieren udsat for et grimt uheld, idet han en vinterdag blev kastet af sulkyen på en frosthård bane i Charlottenlund.
Broderen Victor Friis var også stærkt interesseret i trav, og sammen sikrede de sig i slutningen af fyrrerne den gode hoppe Komtessen. Den kom som alle andre af staldens heste i træning hos Mark Ingdam, og Komtessen var blandt årgangens bedste. Ingdam havde i samme årgang K. E. K. O., som han startede og vandt med i Kriteriumsprøven i 1948. I dette løb kørte Søren Friis selv Komtessen, der blev fjerde efter en meget stor fejl. I selve kriteriet kørte Ingdam Komtessen, som imidlertid blev slået af Kosters King Ben jr.
Da derbyet skulle køres året efter, var Komtessen blandt løbets favoritter. Den havde en fin startplads i et så stort felt som på 19 heste, blandt disse Kuno, der skulle starte i tredje række udvendig. Der var givet meget strenge instrukser fra Det Danske Travselskab om, at starten skulle være korrekt, og at hestene ikke ville blive sendt af sted, med mindre alle heste var på deres pladser. Resultatet blev det stik modsatte, idet man ikke kan erindrer noget derby med en så elendig start som dette. Kuno fløj af sted i yderbanen, langt fra sin startplads, Komtessen kunne ikke komme frem for et stærkt sammentrængt felt, og selv om den derefter gik et blændende løb, måtte den nøjes med en fin andenplads til Kuno.
Med en regulær start var Komtessen blevet derbyvinder 1949, at det så senere viste sig, at Kuno måske alligevel var den bedste i årgangen er så en anden sag og det var netop denne start der fik Mark Ingdam til at producere startvognen.
Søren Friis tabte dog ikke modet af den grund. Nogle år efter sikrede han sig den glimrende Oliver the Great, den bedste hest, han han nogensinde havde. Oliver the Great vandt indvielsesløbet i Charlottenlund, da den nye bane blev åbnet i 1955. Det skete i hård kamp med Kosters Orkanen Frisco, og derefter fulgte mange sejre til Oliver the Great, der navnlig i Charlottenlund vandt alt, hvad der var af store løb. Med tiden måtte imidlertid også Oliver the Great holde op, og der var ikke rigtigt noget hest i Søren Friis’ stalden, der kunne overtage efter Oliver.
Da han først i tresserne kunne fejre jubilæum på sin fabrik, fik han af sine to sønner foræret en hest, som blev døbt om til Fransi. Denne vandt adskillige løb for Gerhard Petersen, og sidst på sæsonen 1963 fordrede han den hurtige Allan the Great fra Jens Jensen i et salgsløb. Den fik Ingdam i sulkyen og vandt omgående. Allan the Great vandt mange sejre i staldens grønne-brune og efterfølgende købte Søren Friis den meget lovende Flain (Victory Mon - O. M. the Great) i Ålborg, som også blev sendt til Ingdam og i 1962 fik Mark fat i den fynske hest B. P. som vandt mange løb og jeg er overbevist om, at Mark var glad for at gøre den klar, så Søren Friis kunne vinde det eftertragtede amatørløb Sølvskoen på Amager.
Det er klart, at en mand af Søren Friis kapacitet før eller senere måtte ende som bestyrelsesmedlem i et af vore selskaber. Det blev Amager Travselskab, der fik glæden af at få Søren Friis. Han har her været i bestyrelsen i to perioder og en overgang selskabets dygtige kasserer, og ved generalforsamlingen blev han som regel genvalgt med akklamation.
Søren Friis har som næsten alle andre travfolk haft både glæder og skuffelser i travsporten, men hans trofasthed og menneskelige kendskaber var uovertrufne og på trods af hans mange fejlende forsøg på at hjælpe Mark ind på den rigtige linje igen, vendte han ham aldrig ryggen og blev i stalden til det sidste og en indsats som nærmest er umulig og forstille sig og kræver den højeste respekt.
