Mark Ingdam historien: BYGGEDE DEN FØRSTE STARTBIL!


Mark Ingdam fik engang i et af de mange interviewer med ham, følgende spørgsmål; Skal vi slutte af med et juleønske?

Startvognen! Med den følger flyvende startafgang, mindre spat, mindre vægt, længere check, ingen jordblænder, alle får lige chance og sidst, men ikke mindst: Bedre rekorder! — og flere tilfredse spillere! Der er overhovedet ingen justits ved starten, og svingdommerne ser for lidt.

Er en startmaskine nødvendig?

Ja, men desværre har dansk travsports ledende folk i mange tilfælde ikke øjnene åbne for fremskridt. Var starten i årets derby afviklet regulært, havde vinderen heddet.

Kuno!

Nej, vinderen havde heddet Komtessen, stol på det! Da den efter startfejlen kom i trav, tilbagelagde den rejsen efter 1.22 til 1.23. Så stort et felt kan kun sendes ordentligt af sted efter en startmaskine, men det er der nogle stykker indenfor travsporten, der endnu ikke kan indse. Det behøver slet ikke at være min maskine. I øvrigt har jeg udkast til en ny, en mere enkel og bedre maskine. Starten i både derbyet og kriteriet i år var under al kritik. Men i derbyet 1950 ved jeg, hvor jeg skal være, når startsignalet lyder.

Hvor?

Der, hvor det foregår..!

Som man kan læse ud fra interviewet, var det et brændende ønske for ham, med at få indført start bilen i Danmark og selv spillernes interesse i dette bliver bragt på bane, så der er ingen tvivl om, at Mark Ingdam filosoferede meget på alle sportens aspekter, samtidig med, at han var meget utilfreds med snorestarten og de mange heste i løbene. Specielt Komtessens nederlag i derbyet var en svær pille at sluge, da den fik sine chancer totalt ødelagt, i en umulig start med alt for mange heste og derfor pressede han på med indførelsen af startvognen, men det kunne der ikke findes penge til og derfor som altid, tog Mark Ingdam sagen i egen hånd og pludselig kunne dette læses i dagspressen;

Den unge Travtræner Mark Ingdam har for tiden travlt med at finde en lejlighed, idet han efter overenskomst med medejeren af Stutteriet Holmegaarden (En anden sag som vi vender tilbage til), skal forlade sin smukke bolig i Vassingerød inden denne måneds udgang. Ikke desto mindre har Mark Ingdam også tid til at arbejde med nye projekter, og han er i færd med at udarbejde tegninger til en startvogn i lighed med dem, man ser på de amerikanske travbaner. Det bliver dog langtfra noget tro kopi. Ingdam er klar over, at det vil blive alt for kostbart at fabrikere en bil til dette specielle formål. I stedet vil han lade fremstille en slags påhængsvogn, der kan trækkes af en bil.

Det skal ikke skjules, at vort nuværende startsystem forekommer noget utilfredsstillende og antikveret. Hestene løber ofte gennem gummisnorene, og det kan ske, at starterne bliver mindre retfærdige, selv om man på dette punkt er kommet ret godt med efterhånden.

Sådan her så den første Mark Ingdam model ud!

Startbilens system gaar ud på, at hestene løber bag vognen og dens to kæmpemæssige vinger en slags bomme— der går ud til hver side over hele banens bredde. Når køretøjet kommer til det Sted, hvorfra starten skal gå, smækkes vingerne fremefter og ligger langs siden på bilen, der for fuld fart fjerner sig fra banen uden at genere dyrene det ringeste. På den måde udelukker man, at enkelte heste kan favoriseres, men det er kun i linjeløb, startvognen kan anvendes. I Amerika udskrives så at sige kun Linjeløb, og mange er af den opfattelse, at vi også i Danmark burde komme mere ind på at afholde sådanne løb.

Det kunde kun være en fordel for sporten, publikum og selskaberne med nogle flere linjeløb, forklarer Mark Ingdam, og det skulle ikke alene være i den hurtige klasse. Blev der meldt mere end 10—12 heste, kunde sekretariatet jo udtage de bedste.

Kan de danske travere hurtigt vænnes til at løbe efter en sådan startvogn?

Det tror jeg bestemt, men det kræver selvfølgelig nogen træning. Hestene må gøres fortrolige med den nye maskine, og det går sagtens. Man skal ikke give op så let, og jeg regner med at få indlagt højttaler i vognen, så starteren kan give ordrer til deltagerne og besked til dommertårnet. Han skal sidde bag i selve påhængsvognen med vingerne, tror jeg nok, så han kan dirigere kuskene på plads. Hestene følger efter — vel med 150—200 meters opsamling og tilløb i større og større fart, og når man er ved startpælen, skulle de nemt kunne ligge på linje. Der bliver ikke noget kludder og ingen uretfærdigheder af nogen art.

Har De talt med selskaberne om ideen?

Endnu ikke. Jeg har i sinde at fremstille vognen for egen regning. Hvis den er brugelig, vil banerne nok kunde betale og anvende den, i modsat fald får jeg smækket. Men jeg synes altså, der skal gøres noget, og en skal jo tage initiativet.

Jeg mener helt klart at dette interview med tydelighed fortæller hvilken ildsjæl Mark Ingdam var og udover at skulle forklare og fortælle det hele, satte han selv mange timers arbejde og økonomi ind på at forbedre sporten, hvilket sidenhen har vist sig som en rigtigt ting, men han forsøgte lang tid før alle andre og mærkeligt nok, har jeg ikke fundet nogen beviser på, at nogle eller bare en kollega har bakket ham op i tanken om at forbedre startmetoden og her skal man huske på, at der dengang kunne starte utrolig mange heste i løbene, med snorestart!


Mark Ingdam historien: BRUGTE STARTBILEN TIL NOGET ANDET!


STARTVOGNEN ER KLAR!

Fredag eftermiddag præsenterede Mark Ingdam sin startvogn for en lille kreds af traveksperter, hvoriblandt man så Generalsekretær Marks-Jørgensen, Direktør A. Taarup, Sekretær Aage Ulrich, Bagermester Carl Voss, Direktør P. J. Mogensen og Baneforvalter J. C. Lind. Den kendte amatørkusk fabrikant Søren Friis lagde vogn til præsentationen og var selv chauffør. Det hele forløb udmærket selv da Ingdam sendte tre heste ud for at prøve den nye startmaskine, gik det pænt, omend en af traverne var noget nervøs ved synet af den store vogn, som løb lige foran den. Der kan dog næppe være tvivl om, at hestene kan vænnes til startvognen og at selskaberne gør klogt i at købe den for de - 3000 Kroner - den er fremstillet for. Der er i hestesportskredse almindelig enighed om at rose Mark Ingdams initiativ, selvom man tilføjer, at det burde være selskaberne eller centralforbundet, der havde ledet eksperimenterne.

Startvognen vil kun kunne anvendes i linieløb, men i de store avlsløb vil den antagelig blive nyttig. Der er kun et problem: Kan vognen i starten komme hurtigt nok bort fra hestene? Der skal en kraftig bil til og den må ikke svigte, for så ryger hestene lige ind i stålrørene. Mark Ingdam har til hensigt sammen med Brd. Christiansen fra Søborg, som er Ingdams hjælpere, dér har arbejdet gratis af interesse for sagen — at foretage enkelte ændringer ved startvognen. Den skal gøres lidt lettere og måske skal hjulene være stærkere. På onsdag vil publikum på Amager Travbane få maskinen at se efter første Løb, og selvom den endnu ikke er malet i Dannebrogs farver og derfor ikke tager sig så pænt ud, som den kan komme til, vil tilskuerne sikkert forstå at vurdere den efter fortjeneste.

Systemet er såre simpelt. Hestene løber bag tværstængerne og hver har sit nummer at ligge bag. Starteren sidder med front mod hestene og følger, at de ligger rigtigt placeret. Når starten går, har man kørt ca. 6o meter i hurtigere og hurtigere tempo, men dog således, at alle heste uden større besvær kan følge med. Når man så er ved selve startstedet, man hører kommandoen KØR SÅ og vognen farer af sted bort fra traverne. Først når den er et godt Stykke væk, slår starteren - ved at dreje på et rat, vingerne ind langs siden. Det kan ske, at Bilen må køre over en omgang, men det skulle ikke genere nogen. Vi glæder os til at se det første Linie løb blive startet med Mark Ingdams amerikansk prægede maskine.

Som man kan læse ud fra denne artikel så det hele ud til at gå den rigtige vej for Mark Ingdams ide, men tonen fik hurtig en hel anden lyd!

MARK INGDAMS STARTVOGN KRITISERES!

Selv mener han, at den er god nok i enhver henseende

Travets nye champion, Mark Ingdam, føler sig noget brøstholden over, at den startvogn, han har konstrueret efter amerikansk mønster, er blevet stærkt kritiseret. Det hævdes bl. a., at vognen er for bred. Han oplyser, at den er bygget efter danske forhold og ikke til amerikanske stuegulve. Den brede hjulafstand giver mindre vibration i stellet, medens en smallere hjulafstand ville få stellet til at gynge foran næsen på hestene. En startvogn helt igennem efter amerikansk mønster ville koste 40 - 50.000 kr., og det kan man vist ikke klare herhjemme. Med hensyn til bredden henviser han til, at traverbanens slæber, der er 6 meter bred, nok kan forlade hanen. Så må en 7 meter bred startvogn også kunne.

Endvidere kritiseres det, at startvognens vinger trækkes for langsomt ind. Ingdam siger, at det kan ske på 4 sekunder. I Amerika er man gået bort fra at klappe vingerne for hurtigt sammen, fordi man derved kan komme til at give hestene i de yderste og de inderste spor en fordel frem for deres konkurrenter. Derfor venter, man med at klappe vingerne sammen, indtil vognen er ca. 50 meter væk fra feltet. I øvrigt demonstreres vognen for publikum i eftermiddag, og så får man syn for sagn.

IKKE FLERE MISLYKKEDES DERBIES!

Sagt med andre ord er princip pet i den nye startmetode et masterløb, blot med den store fordel, at det er decideret udelukket for nogen løbs deltager at slippe forbi masteren, før signalet gives. Startvognen skal naturligvis i første række anvendes til de store klassiske løb, derbies, kriterier m. i v, der ofte er blevet ødelagt at en elendig start. Da en hest kun har et derby i sit liv, er det overordentlig vigtigt, at starten er korrekt i enhver henseende.

Under prøvekørslen i går fulgte de tre kendte travere, ”Komtessen”, ”Karla” og ”Hetta”, efter startvognen. Den eneste der viste lidt ængstelse, var ”Komtessen”, men da der var kørt et par omgange, var den helt fortrolig med den mærkelige vogn, som den ikke kunne komme forbi. Man tager næppe fejl danske travselskaber vil anskaffe den nye startvogn. Der interesse for den allerede det er muligt, at den vil blive demonstreret for publikum på Amager travhane, nar sæsonens sidste løbedag køres på onsdag.

Til slut kan man bare konstaterer, at Mark Ingdam startvogn ikke blev til noget, men historisk beviser det, at træneren er den af alle med licens, der virkelig ved siden af sin træner gerning, konstant forsøgte at forbedre travsporten, uden at man kan kalde det for navlepilleri og han gjorde det virkelig for, at han inderligt ønskede en forbedret travsport i Danmark. Den lykkelige afslutning på historien var dog, at kort tid efter Marks opfindelse, anskaffede selskaberne sig en top moderne startbil og dette skyldtes helt tvivl den interesse og omtale som der blev, på grund af hans ide!

Mark var dog en filosof og ingen længe kunne så læse følgende artikel i B. T:

I 1947 byggede Mark Ingdam for egen regning og risiko den første startvogn i Europa. Han mente, den ville egne sig glimrende til at bringe alle heste fint fra start i linieløbene. Men hans startvogn, der unægtelig var noget primitiv, blev mødt med kritik og latter, hvorfor Ingdam pillede den i stykker og lagde materialet på loftet. Ideen var dog rigtig nok. Et par år senere gik startvognen sin sejrsgang overalt.

Sådan så den første startvogn i Danmark ud

HANS NÆSTE OPFINDELSE!

Hans sidste opfindelse er en walker karrusel. Den bruges til let motionering stene. Moderne travtræning består i, hestene faar mange, korte løbeture, såkaldte heats, og ind imellem disse skal hestene slappe af og puste ud. Det foregår normalt på den måde, at hver hest trækkes rundt på staldterrænet, men det er svært at afse staldfolk til denne side af sagen. Derfor besluttede Mark Ingdam at konstruere en karrusel efter princippet fra den gamle hestemølle, hvor en hest trak møllen rundt, så kornet blev malet.

Af den gamle startvogns to vinger lavede han fire ny vinger, som han monterede på en lodret stillet bagaksel fra en stærk lastvogn. Han forsynede karrusellen med en 1½ hk motor samt differential, kardanaksel og to gearkasser med i alt 10 gear.

Fire heste ad gangen kan motioneres bag vingerne. Når Ingdam trykker på en knap i stalden, begynder karrusellen at snurre i det ønskede tempo: skridt, små trav eller stærkt trav. Ved hjælp af karrusellen kan han give sine heste en mere hensigtsmæssig træning, og han får udført et arbejde, som ellers tog to staldmænd fire til fem timer dagligt. Udgifterne til karrusellen har været 4.700 kr. Mark Ingdam mener, de hurtigt vil blive tjent ind.

Mark Ingdam samen med "Sprinter Kaj" Nielsen foran sin nye opfindelse på Amager Travbane

Endnu engang er Mark Ingdam langt før sin tid og det er da tankevækkende, at han tilbage sidst i halvtresserne havde opfundet, det som alle større stalde ikke kan klare sig uden og det er bare endnu et bevis på hans formåen og her skal man overover alt ikke glemme den presse interesse hans ideer skabte, så igen en gevinst for alle.

Man har altid efterfølgende haft svært ved at forstå, hvorfor Mark Ingdam fik de tragiske problemer, som han gjorde, hvilket i den sidste ende betød en alt for tidlig afslutning af karrieren og ikke mindst livet! Men uden at det skal være en undskyldning, bør man nok ligge lidt mere i denne ”kamp” som han havde med sportens ”kloge folk”, hvor han hele tiden rendte panden imod muren, i situationer hvor han beviseligt ville forbedre travsporten i Danmark. Efterfølgende har man med tydelighed kunne se, at hans ideer var mere end brugbare, men de blev bare fremlagt sådan cirka 20 år for tidligt! Jeg er dog ikke i tvivl om, at situationer som denne har været med til langsomt og nedbryde hans store optimisme og hans åbenlyse mod på livet!