RED EMBER IMPONERER ATTER ENGANG

Årets første aften løbedag med flere interessante løb på programmet blev afviklet i går i et dejligt sommervejr og en del tilskuer var mødt frem.

Bubber og Puk Ervolder

Det skarpe øje kunne skue "børne guruen" Bubber på plads, hvor han sammen med Puk Ervolder er i gang med en opfølgning med væddeløbssporten til Snurre Snups Søndags Klub.

Vi andre er vel også begyndt at ligne Snurre Snup, når vi vurderer årets Derby årgang og denne løbedag hjalp bestemt ikke på vores tanker og ideer. Hele situationen bliver mere og mere uoverskuelig for hver eneste dag der går og man kan også fornemme flere trænere er begyndt at "sadle om" med hensyn til deres treåringer.

LIGHT OUT

Aftenens hoved løb var Derby Trial Stakes og publikum samt spillerne var ude for et kæmpechok da storfavoritten LIGHT OUT ikke kunne afvise LUXORLINE ned igennem opløbet, efter et løb hvor den norske gæst fik lov til at bestemme det hele, lige til 100 meter før mål. Det skal nævnes at både ROYAL MISSION - NORTHERN HAWK og FRISBEE var slettet fra løbet.

LIGHT OUT f�rer ind i svinget

Selv om at LIGHT OUT skulle give vinderen 4 kilo var der vel ikke rigtig nogen som troede på at den kæmpe røde hest skulle tabe løbet, men endnu engang oplever vi et mindre chok resultat i denne sæson.

LUXORLINE sl�r LIGHT OUT

Der var meget snak efter løbet og de fleste meninger var ganske klare med, at LIGHT OUT simpel hen ikke er bedre end dette. Jeg tror selv på at tempoet undervejs ikke var godt nok og hvis man ser på tiden, kan det vel heller ikke passe, at en hest som PRINS CONSENT med 5 � kilo mere på ryggen "kun" skal være 2,7 sekunder langsommer - på en meget hurtig bane, her tre uger før derbyet - end Derby favoritten over 2200 meter, i løbet før Derby Trial Stakes?

LUXORLINE

Vinderen LUXORLINE (Jacob Johansen) forbedrer sig virkelig for hver start og har bestemt fortjent at være fremme i rampelyset nu og han ligner en hest som vil være virkelig top tunet til den sidste Søndag i Juni.

Det er nu blevet et meget åbent Derby og med SYPHELLE`s tredjeplads i går har vi en form linie til Wido Neuroths ORGANIZER, men indtil videre er LIGHT OUT stadigvæk min Derby favorit.

RED EMBER har med sejren i går vundet tre gode løb indenfor tre løbedage og hver gang efter gode præstationer. Sejren i går placerer ham virkelig som en af årgangs bedre heste og hesten kan gå en rigtig god fremtid i møde.

RED EMBER sl�r MOUNTAIN KING

Løbet i går var finalen i Træner og HesteEjerForeningens Grand Prix serie og det blev vundet efter hård kamp med MOUNTAIN KING og den lille overraskelse ZACKERY, efter at CLOUSEAU havde ført fra start af.

RED EMBER - Fredrik Johanssson

RED EMBER har haft tre forskellige jockeyer: Gary Hind - Christophe Soumillon og Fredrik Johansson i sadlen ved sine sejre, så man kan ikke sige andet end, at BALLET PRINCE sønnen har fået den bedst mulige hjælp.

Løbet blev vundet i nøjagtig den samme tid som MAGIC FACT vandt Grundlovsløb, hvilket sætter RED EMBER`s sejr og med tanke på, at RED EMBER bar to kilo mere, sætter sejren lidt mere i relief og træner Flemming Poulsen må virkelig være tilfreds med denne hest, som faktisk er den eneste vinder som stalden har i Klampenborg i år.

MAGIC FACT vinder Grundlovsl�b

Et godt lille felt havde sat hinanden stævne i Grundlovsløb og det blev et rigtig godt opgør, hvor det først var på de sidste meter at MAGIC FACT (Fredrik Johansson) fik overtaget på DIAGHILEW og READY EDDIE i et spændende opløb.

MAGIC FACT - Fredrik Johansson

Den Bodil Hallencreutz trænede vallak har virkelig gjort det godt i denne sæson og tre starter har indbragt 89.000 kroner og der kommer sikkert endnu flere til.

Der var to 3-års Maidens Serien løb på programmet og i det første af dem skulle vi endelig se LE SALL`s halvbroder ANACONDA til start og den skuffede bestemt ikke.

ANACONDA vinder let

Efter en noget langsom start - hvor der blev sat mange længder til - blev feltet hentet og Kim Andersen fulgte rails op igennem opløbet og det blev til slut en meget let sejr før CAERLESS og GREY MEDALLION.

ANACONDA

Den Søren Jensen trænede hest ligner noget rigtig i en paddock og den kunne vel ikke producerer en bedre debut end dette og hingsten kan blive en spændende hest og følge fremover.

ASAASY

Med LUXORLINE og ANACONDA blev det til to afkom sejre for den meget lidt brugte avlshingst ASAASY og hingsten kan vel ikke få bedre reklame end dette. Med tanke på hvor få hopper at hingsten har fået tilført, kan man sammenlignings mæssigt med vores "Champion hingste" ikke mene andet end, at den gør sin pligt.

EKO STARDUST sl�r PARACHUTE

I det andet maidensløb - aftenens sidste løb - blev det endelig til en sejr for EKO STARDUST i fjerde forsøg og det blev til en rigtig "arbejdssejr" før PARACHUTE og RUT.

EKO STARDUST

Tiden i løbet indikerer dog ikke noget specielt, men man kan vel ikke forlange mere af en hest, end at vinde løbet. Det var i�vrig Fredrik Johansson tredje dags sejr.

Udover disse løb var der tre handicap på programmet og det startede med en sejr til MAZIL i første løb (Anette Jarven), som akkurat holdt PISCES LAD stangen og med LAWRENCE på den sidste trioplads.

MAZIL sl�r PISCES LAD

Anette Jarven har haft en god start på året i Klampenborg og det var endnu en vinder til rytteren.

PRINS CONSENT sl�r KATE`S KALEJDOSKOP

Allerede i næste løb var Anette Jarven igen vinde og det var tæt på, at hun havde vundet fjerde løb i træk med KATE`S KALEJDOSKOP, men den gamle slider PRINS CONSENT (Thomas Berthelsen) ville det anderledes og de fik til slut overtaget. Den sidste trioplads gik til MEDIA FORCE.

RED SINGER (4 fra v) sl�r MITSUBISHI

Dina Danekilde forsætter også sine fremgange i sadlen og efter to fornemme sejre i Stockholm i tirsdags, blev det også til e n enkelt sejr her i dag med RED SINGER, som i en hård kamp slog fynske MITSUBISHI og MINI ME.

En meget opreklameret træning galop med DANO-MAST blev nærmest et flop og vi var mange som med rynkede øjenbryn så, at den potentielle Royal Ascot starter lignede en slået hest - allerede ind i opløbet - af pacemakeren PORSA SYSTEM.

Det hele virkede forkert og med udtalelser om, at DANO-MAST aldrig har været bedre end nu, er meget svært at forstå. Der kom senere hen mange udtalelser, men jeg er overbevist om, at Dubai rejsen endnu ikke er og vil blive meget svær at komme over. DANO-MAST lignede en hest som trænger til en pause.

Det er også lidt forunderligt at man ligger en træning galop imellem løbene? Overalt i verden hvor disse trænings galoper sker på løbedage, er det altid efter dagens sidste løb.

JATHAAB sl�r EKO SACHER og TOP PEARL

Dagens prøve løb havde flere to åringer til start og de havde en god førerhest i JATHAAB, som var først over stregen, men af de toårige så det ud til at EKO SACHER og TOP PEARL var længst fremme.

Bongo