GODE TO ÅRS PRÆSTATIONER !

Fru Karin Salling og Søren Jensen har god grund til at smile.

Sæsonen i Klampenborg blev afsluttet med en lang kold eftermiddag og et 10 løbs stort program, men heldigvis kunne nogle to års præstationer være med til at gøre dagen mere underholdende, i et meget tyndt sportsligt program.

Vinterfavoritternes Ærespræmie blev til det ventede opgør imellem træner Søren Jensens to hopper LADY CLEMENTINE og LA SALL, men ganske velfortjent blev det denne gang den skimlede hoppe, der fik lov til at smage sejrens sødme.

LA SALL var hele ugen op til løbet det store spørgsmålstegn og da staldjockey Kim Andersen valgte at ride den hidtil dårligste af de to hopper, var der nok ikke mange som troede på, at CAJUN CADET hoppen var kommet sig helt over de problemer, som havde holdt hende væk fra starten i Stockholm, weekenden forinden.

LADY CLEMENTINE gik et rigtig godt løb og var førende ned igennem opløbet, men blev alligevel angrebet af en tapper LA SALL, men en mellemting imellem at Kim Andersen kender begge hopper særdeles godt og at LA SALL måske ikke var helt 100 % klar på dagen, bevirkede at RICHARD OF YORK hoppen kunne få en velfortjent storløbs sejr, her i en sæson hvor hun har præsteret flere rigtig gode præstationer.

Det har været et rigtig godt år for Mme Fernande`s to hopper og de har leveret mange gode løb og har været toneangivende i to års løbene herhjemme og derfor var det også meget passende, at de udfyldte de to fornemste placeringer i årets sidste storløb for den yngste årgang.

Hvor gode er disse to hopper så, hvis man forsøger den svære kunst at sammenligne forskellige årgange og vil de dukke op som klassiske vindere i næste sæson ? Det er altid utrolig svært at være kritisable overfor en overlegen hoppe som LA SALL, men jeg vil dog mene, at AMALIA sidste år virkede noget bedre end LA SALL har gjort det i år og der skal i sandhedens navn siges, at der bestemt ikke er ret meget af hende og det store fysiske udvikling er lidt svær at få øje på, men indtil videre må hun vel være det bedste danske bud på en Mowerinaløbs vinder i 2004.

CUT DI CAMPIONE og HOO LA BALOO (svedte meget i paddocken), gik begge pæne løb bag de to hopper og der var meget langt til resten af de startende heste og ærligt var der vel ikke åbenlyse store klassiske emner at skue i løbet, men en lang god vinter kan jo gøre forskellen.

De to andre to års løb på dagen bragte begge importerede vindere og først så vi en noget "grøn" GUANTANAMO (Jacob Johansen), besejre en virkelig godt gående CALL GIRL og LAST MINUTE, i et spændende opløb.

Alle tre heste ligner noget godt for fremtiden og anden hesten CALL GIRL, kan måske udvikle sig til en Oaks hoppe til næste år og der var et virkelig godt "snit" over hendes afslutning. De to andre top placerede heste kan også blive interessante i andre sammenhænge og formen i dette løb var ikke så ringe.

I det sidste løb for de yngste lignede det længe en sejr til debutanten FLY SOCIETY, men en virkelig forrygende afslutning fra RINGALING`s (Peter Jarven) side, afgjorde løbet og denne hoppe efter REVOQUE fik straks tankerne hen på hopper som ZUCCINI WIND - REFRENCE LADY og LADY ST CLAIR og den svensk trænede hoppe lignede virkelig Guineas materiale for fremtiden.

FLIRTING GROOM på tredjepladsen lignede også en hest der vil tjene sine penge fremover, men set ud fra dagens løb kunne man vel godt få den tanke, at både CALL GIRL og FLY SOCIETY kan blive lige så interessante klassiske emner for Champion træner Søren Jensen, end som LA SALL og LADY CLEMENTINE til næste år.

Pernille Hansen leverede nærmest i solskins historie, da hun smart (fulgte rails ind i opløbet) bragte FINN IND STING frem til sejren i årets sidste amatørløb og sejren bevirkede samtidig, at Pernille nuppede amatør championatet for næsen af dygtige Sofie Roslund og championatet blev vundet på flest andenpladser.

De to treårige hopper LADY OF YORK og TOUCH OF DUBAI tog de næste trio placeringer. Championatet må give Pernille Hansen en god portion selvtillid til hendes næste opgave, som et "come back" som professionel jockey til næste sæson.

NEW SEELAND (Kim Andersen) har fået en forrygende afslutning på sæsonen og den fjerde sejr i træk kom i hus denne dag og man kan ikke andet rose en hest, der kan samle sejre op på den måde som NICOLOTTE sønnen har gjort. Det er blevet til fire sejre og to andenpladser på syv starter i år, men desværre har bankkontoen ikke engang rundet de 50.000 kroner endnu.

GRAND PATRON og SPLENDID PARTY var de nærmeste beundre til NEW SEELAND og den førstnævnte fik her sin sjette andenplads i denne sæson.

BREEDERS LOVE (Kim Andersen) beviste at sejren i sidste uge ikke var nogen tilfældighed og efter endnu en rigtig god afslutning, kunne parret gå frem til sejren før MAMAI og DOCTOR NO.

Endnu engang vandt jockey Kim Andersen tre løb og han har været virkelig godt ridende her i efteråret og championatet er mere end velfortjent.

Resten af dagen løb gik til svensk trænede heste og CANDELERO (Manuel Santos), nåede lige at få sin første sæson sejr i tolv starter, før årets handicapper KATE`S KALEJDOSKOP og HI RED.

NOWAL (Cathrine Weilby) beviste at sejrens sødme er god og sejren fra sidste løbedag blev fulgt op med endnu en sejr før MR MARTIN og PAT`S FRIEND.

Årets sidste to vinder blev BE LUCKY (Sara Slot) og RUT (Louise Møller) og Klampenborg sæsonen 2003 var slut.

I det sidste prøveløb så vi NOVADUKE og FLYING SPARROW vise evner for erhvervet og de - forhåbentlig - sammen med mange andre heste, vil være klar til den nye sæson til næste år.

Bongo