Samtidig kunne man konstaterer at formen i dette løb holder fint fra de sidste to års udgave og det var atter de to først placerede heste fra sidste år, som gjorde op om sejren her.

Sidste års vinder BLUE MOUNTAIN kom til start her, som ustartet i år, men champion træner Søren Jensen har været virkelig godt tilfreds med hesten i træningen og mener samtidig at Elmaamul sønnens attitude til jobbet er blevet forbedret under vinteren.

MAGIG FACT havde et løb i kroppen fra sidste lørdag, hvor hesten også løb løbs inden starten og spørgsmålet var vel om, hvorledes Factual sønnen havde overstået denne oplevelse.

Der var desværre en del dramatik før starten på løbet og NEW YORK var virkelig oppe på tæerne på dagen og det var vel først et spørgsmål, om hesten fuldførte paraden, som den skal gøre for at starte i et Listed løb, da den forlod paraden noget tidligt.
Senere da NEW YORK kom tidligt i startboksen, blev Richard Of York sønnen meget urolig og hesten slap også ud og tog et par ture frem og tilbage på bagsiden, før den blev indfanget.

Da man så skulle til at sætte hestene startboksen, skulle BLUE MOUNTAIN have medens hjælp til en forsko, så deltagerne havde efterhånden været temmelig længe bag ved startboksen, inden de blev sat ind.
Selve løbet var udramatisk indtil opløbet, hvor jockey Kim Andersen bragte BLUE MOUNTAIN frem - efter et virkelig smør løb bag de førende - og den billede skønne røde hingst så ud til at gå frem til en sikker sejr, men pludselig mistede hesten sin højer forsko og Kim Andersen kunne ikke ride for fuldt, hvilket Fredrik Johansson benyttede til fulde, da han bragte den Bodil Hallencreutz trænede brune vallak op indvendig på den uheldige BLUE MOUNTAIN og vandt løbet med hoved.

De to duellanter var et par længder før positive RICHARD og overraskelsen ARANYI. SKY RUNNER tog den sidste præmie og alt i alt var det vel et væddeløb med mange forskellige dramatiske indslag.

Sejren til MAGIC FACT var på en måde fortjent, efter to tidligere andenpladsen i løbet, men det er ikke så tit at vi ser en 6 årige vallak vinder et "Listed Race". Det var MAGIC FACT`s 6 sejr i karrieren og den halve million bliver snart rundet, så absolut en hest som har gjort sin træner og ejere stor glæde.
